Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet blandt både iværksættere og etablerede virksomheder, der søger alternative måder at rejse kapital på. Gennem digitale platforme kan mange små bidrag fra privatpersoner og investorer tilsammen danne grundlaget for nye produkter, virksomheder eller projekter. Men med de mange muligheder følger også en række juridiske krav og regler, som er vigtige at kende til, før du går i gang med en crowdfunding-kampagne.
I denne artikel får du et overblik over, hvad crowdfunding egentlig er, og hvorfor det er blevet et attraktivt finansieringsvalg for virksomheder i Danmark. Vi zoomer ind på de væsentligste lovgivningsmæssige krav, de forskellige former for crowdfunding, og hvad de betyder juridisk for dig og din virksomhed. Du bliver også klogere på, hvordan du bedst beskytter både dine investorer og din virksomhed, samt hvilke skattemæssige konsekvenser du skal være opmærksom på. Til sidst ser vi nærmere på de fremtidige tendenser og mulige ændringer i lovgivningen, så du er bedst muligt rustet til at navigere i crowdfunding-landskabet.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor vælger virksomheder denne finansieringsform?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor virksomheder eller enkeltpersoner rejser kapital ved at indsamle mindre beløb fra et stort antal personer, typisk via online platforme. I stedet for at søge traditionel finansiering gennem banker eller investorer, kan virksomheder gennem crowdfunding præsentere deres idé eller projekt for offentligheden og opfordre interesserede til at støtte dem økonomisk.
Virksomheder vælger ofte crowdfunding, fordi det kan være en hurtigere og mere fleksibel måde at skaffe kapital på, samtidig med at det giver mulighed for at teste markedets interesse og opbygge en engageret kundebase fra starten.
Derudover kan crowdfunding øge synligheden omkring virksomheden og skabe værdifuld feedback fra potentielle kunder og investorer, allerede inden produktet eller projektet er fuldt udviklet.
De vigtigste lovgivningsmæssige krav ved crowdfunding i Danmark
Når din virksomhed benytter crowdfunding som finansieringsform i Danmark, er der en række centrale lovgivningsmæssige krav, som du skal være opmærksom på. Først og fremmest er det afgørende at kende til den nye EU-forordning om crowdfunding (Crowdfunding Regulation – Forordning (EU) 2020/1503), som trådte i kraft i november 2021 og gælder for både danske og europæiske crowdfunding-platforme.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Forordningen stiller krav om, at platformene skal have en særlig tilladelse fra Finanstilsynet og leve op til skærpede krav om gennemsigtighed, risikoinformation og investorbeskyttelse.
Desuden skal virksomheder, der søger finansiering via crowdfunding, overholde markedsføringsreglerne i markedsføringsloven og sikre, at deres informationsmateriale til potentielle investorer er korrekt og ikke vildledende. Afhængigt af crowdfunding-typen kan der også gælde regler om værdipapirhandel, hvidvaskning og persondata. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i både nationale og europæiske regler, så både din virksomhed og dine investorer er sikret en lovlig og tryg crowdfundingsproces.
Forskellige typer af crowdfunding og deres juridiske forskelle
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsformer, som hver især har deres egne juridiske rammer. De mest udbredte typer er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet peer-to-peer-lån) og investeringsbaseret crowdfunding. Ved donations- og reward-baseret crowdfunding yder bidragydere støtte uden at få ejerandele eller økonomisk afkast, og derfor er disse modeller ofte underlagt færre regulatoriske krav.
Her skal man dog stadig være opmærksom på regler om markedsføring og forbrugerbeskyttelse.
Lånebaseret crowdfunding indebærer, at investorer låner penge til virksomheden mod renter, hvilket betyder, at både virksomheden og platformen kan være underlagt finansiel regulering, blandt andet Finanstilsynets regler for udlånsvirksomhed.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele i virksomheden, er den mest regulerede form og kræver ofte, at platformen har tilladelse fra Finanstilsynet, ligesom der gælder strenge krav til informationsgivning, investorbeskyttelse og eventuelle prospekter. Det er derfor afgørende at kende forskellene på de enkelte crowdfunding-typer og de tilhørende juridiske krav, før du vælger den model, der passer bedst til din virksomhed.
Hvordan beskytter du dine investorer – og din virksomhed?
Når du benytter crowdfunding som finansieringsform, er det afgørende at skabe tryghed for både dine investorer og din virksomhed. Det gør du først og fremmest ved at være fuldstændig transparent med information om projektet, risici og de potentielle afkastmuligheder.
Det er vigtigt, at alle relevante oplysninger er let tilgængelige, så investorerne kan træffe informerede beslutninger. Derudover bør du sikre, at du overholder de gældende regler om investorbeskyttelse, eksempelvis krav til dokumentation, opbevaring af midler og håndtering af persondata.
Ved at udarbejde klare aftalevilkår og sørge for, at alle rettigheder og forpligtelser fremgår tydeligt, mindsker du risikoen for misforståelser og tvister senere hen. Endelig kan det være en fordel at indhente juridisk rådgivning, så du sikrer, at din virksomhed lever op til alle lovkrav og samtidig beskytter dine investorer bedst muligt.
Skattemæssige konsekvenser ved crowdfunding
Når din virksomhed benytter crowdfunding som finansieringsform, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, da disse kan variere betydeligt afhængigt af, hvilken type crowdfunding du vælger. Ved reward-baseret crowdfunding – hvor bidragydere modtager en form for produkt eller ydelse som tak for deres støtte – vil det modtagne beløb ofte blive betragtet som almindelig omsætning, og skal derfor beskattes som indkomst på linje med virksomhedens øvrige salg.
Det betyder, at du skal indberette og betale moms af det modtagne beløb, hvis virksomheden er momsregistreret, og produktet er momspligtigt.
Hvis der er tale om equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele i virksomheden, vil pengene, virksomheden modtager, typisk blive betragtet som kapitaltilførsel og dermed ikke være skattepligtig indkomst for virksomheden.
Dog kan der opstå skattemæssige forhold for investorerne, eksempelvis i forbindelse med eventuelt udbytte eller gevinst ved salg af ejerandele. Ved lånebaseret crowdfunding (crowdlending) skal virksomheden være opmærksom på, at de modtagne lån ikke er skattepligtig indkomst, men at renteudgifter på lånene kan fradrages efter almindelige skatteregler.
Samtidig vil investorerne skulle beskattes af de renteindtægter, de modtager fra virksomheden. Det er derfor afgørende, at både virksomheden og investorerne har styr på korrekt indberetning til SKAT for at undgå ubehagelige overraskelser senere.
Endelig kan donation-baseret crowdfunding, hvor der ikke gives nogen modydelse, i særlige tilfælde betragtes som en gave, og her gælder særlige regler for gaveafgift, afhængig af relationen mellem giver og modtager. Overordnet set er det en god idé at rådføre sig med en revisor eller skatterådgiver tidligt i processen, så virksomheden sikrer korrekt håndtering af både indkomst, moms og eventuelle afgifter, når der samles midler ind via crowdfunding. Skattemyndighederne har desuden fokus på crowdfunding, så det er ekstra vigtigt at have dokumentationen på plads og sikre sig, at alle regler overholdes.
Fremtidige tendenser og ændringer i lovgivningen
Crowdfunding er et område i hastig udvikling, og lovgivningen tilpasses løbende for at følge med de nye muligheder og udfordringer, som teknologien og markedet bringer. På EU-niveau er der i de senere år kommet fælles regler for crowdfunding-platforme, som også påvirker danske virksomheder, blandt andet gennem krav om øget gennemsigtighed, investorbeskyttelse og godkendelsesprocedurer.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
I Danmark forventes det, at der i de kommende år vil komme yderligere præciseringer og eventuelt skærpelser af reglerne – særligt i forhold til forbrugerbeskyttelse, informationskrav og håndtering af grænseoverskridende investeringer.
Derudover kan udviklingen inden for digitale valutaer og blockchain-teknologi føre til nye reguleringer, der vil påvirke både platforme og virksomheder, som ønsker at rejse kapital via crowdfunding. Virksomheder, der benytter eller overvejer crowdfunding, bør derfor holde sig løbende orienteret om lovgivningen, da ændringer kan få væsentlig betydning for både forretningsmodellen og det juridiske ansvar.
