I en verden, hvor forretningsaftaler bliver stadig mere komplekse, er det afgørende for virksomheder at beskytte sig juridisk. Garantier og sikkerhedsstillelse spiller en central rolle, når det gælder om at minimere risici og sikre, at aftaler bliver overholdt – uanset om du er leverandør, kunde eller samarbejdspartner. Hvis ikke virksomheden har styr på de juridiske aspekter, kan det få store økonomiske konsekvenser.
Denne artikel giver dig et overblik over, hvad garantier og sikkerhedsstillelse egentlig er, og hvorfor de er så vigtige for din virksomhed. Du får indsigt i de mest anvendte former for sikkerhed, praktiske råd til indgåelse af juridisk holdbare garantier samt eksempler, der belyser, hvordan det fungerer i praksis. Desuden ser vi på, hvilke risici du bør være opmærksom på, og hvordan du bedst håndterer eventuelle tvister. Målet er at ruste dig med viden og konkrete værktøjer, så du kan beskytte din virksomhed bedst muligt.
Hvad er garantier og sikkerhedsstillelse?
Garantier og sikkerhedsstillelse er centrale begreber i erhvervslivet, når det handler om at beskytte virksomheden mod økonomiske og juridiske risici. En garanti er i juridisk forstand et løfte eller en erklæring fra én part til en anden om, at visse forhold er eller vil være opfyldt – for eksempel at en leveret vare lever op til bestemte krav, eller at en debitor opfylder sine betalingsforpligtelser.
Garantien kan enten gives direkte af virksomheden selv (en såkaldt selvskyldnergaranti) eller af en tredjepart, typisk en bank eller et forsikringsselskab, som påtager sig ansvaret, hvis den oprindelige part ikke leverer som aftalt.
Sikkerhedsstillelse dækker over de midler eller aktiver, en virksomhed eller person stiller til rådighed for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Det kan for eksempel være pant i ejendom, virksomhedspant, kaution eller depositum. Ved at stille sikkerhed giver virksomheden sin modpart en form for tryghed for, at aftalen bliver overholdt, eller at der er dækning for eventuelle tab.
Garantier og sikkerhedsstillelse bruges altså både til at skabe tillid mellem parterne i en aftale og til at minimere risikoen for økonomiske tab, hvis noget skulle gå galt. I praksis betyder det, at virksomheder ved at anvende disse juridiske redskaber kan styrke deres position i forhandlinger og samarbejder – og samtidig sikre sig mod uventede hændelser, der kan true virksomhedens drift eller økonomi.
De typiske former for sikkerhed i erhvervslivet
I erhvervslivet findes der flere typiske former for sikkerhed, som virksomheder benytter sig af for at beskytte sig mod økonomiske tab og usikkerhed i forbindelse med samarbejdsaftaler, lån eller køb og salg. Blandt de mest udbredte former er bankgarantier, hvor en bank garanterer betaling på vegne af virksomheden, og kaution, hvor en tredjepart – ofte en ejer eller et moderselskab – forpligter sig til at dække et eventuelt tab.
Pant i aktiver, såsom ejendomme, maskiner eller varelager, er også en almindelig sikkerhedsstillelse, fordi det giver kreditor mulighed for at gøre udlæg i de pantsatte aktiver, hvis virksomheden misligholder sin forpligtelse.
Derudover benyttes ejendomsforbehold, hvor sælgeren bevarer ejendomsretten til en vare, indtil købesummen er betalt fuldt ud. Disse former for sikkerhed bidrager samlet set til at reducere risikoen for tab og styrker tilliden mellem parterne i erhvervstransaktioner.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her >>
Sådan indgår du juridisk holdbare garantier
Når din virksomhed skal indgå juridisk holdbare garantier, er det afgørende at sikre, at aftalen er klar, præcis og skriftlig. Start med at definere garantien tydeligt: Hvad dækker den, hvilke betingelser er der, og hvor længe gælder den?
Det er vigtigt, at begge parter er enige om garantiernes omfang og de forpligtelser, de indebærer. Sørg for, at garantien er formuleret i et sprog, der ikke er til at misforstå, og undgå vage eller uklare formuleringer.
Inddrag gerne juridisk rådgivning i processen, så du sikrer, at garantien overholder gældende lovgivning, og at der er taget højde for eventuelle risici. Husk også at få alle relevante parter til at underskrive aftalen, så garantien er bindende. På den måde står din virksomhed stærkere, hvis garantien senere skal håndhæves eller der skulle opstå uenighed om dens indhold.
Risici ved mangelfuld sikkerhedsstillelse
Mangelfuld sikkerhedsstillelse kan få alvorlige konsekvenser for virksomheder, både økonomisk og juridisk. Når en virksomhed undlader at sikre sig tilstrækkeligt gennem garantier eller anden form for sikkerhed, udsætter den sig for betydelig risiko i tilfælde af misligholdelse fra samarbejdspartnere eller kunder.
Uden en effektiv sikkerhedsstillelse kan det blive vanskeligt eller umuligt at inddrive tilgodehavender, hvis modparten går konkurs eller på anden vis undlader at opfylde sine forpligtelser. Dette kan resultere i tab, som direkte truer virksomhedens likviditet eller endda dens overlevelse, især hvis de udeblevne betalinger udgør en væsentlig del af omsætningen.
Derudover kan mangelfuld sikkerhed komplicere forholdet til banker og andre långivere, som ofte kræver visse former for sikkerhedsstillelse, før de vil yde lån eller kredit.
Hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at den har tilstrækkelig sikkerhed, kan det føre til afslag på finansiering eller fordyre lånevilkårene betragteligt. Juridisk set kan manglende sikkerhedsstillelse også svække virksomhedens position i en eventuel retssag, da det kan være vanskeligt at dokumentere krav eller gøre et økonomisk tab gældende uden en klar og juridisk bindende aftale om garanti eller pant.
I yderste konsekvens kan det ende med, at virksomheden må afskrive betydelige beløb, hvilket kan skade både dens omdømme og dens fremtidige samarbejdsmuligheder. Det understreger vigtigheden af altid at have styr på sine aftaler og sikre, at der er indgået klare og juridisk holdbare sikkerhedsstillelser, så virksomheden står bedst muligt rustet over for uforudsete hændelser.
Praktiske eksempler på garantier og sikkerhedsstillelse
I praksis findes der mange forskellige situationer, hvor garantier og sikkerhedsstillelse spiller en central rolle i erhvervslivet. Et typisk eksempel er ved indgåelse af større leverandørkontrakter, hvor en køber kan kræve, at leverandøren stiller en bankgaranti som sikkerhed for, at leverancen lever op til de aftalte krav, og at eventuelle fejl eller mangler kan blive kompenseret økonomisk.
På samme måde ses det ofte i byggebranchen, at entreprenører stiller en entreprisegaranti til bygherren, som dækker eventuelle mangler eller forsinkelser.
Virksomheder, der optager lån i banken, vil ofte opleve, at banken kræver pant i virksomhedens aktiver – for eksempel varelager, maskiner eller fast ejendom – som sikkerhed for lånet.
Et andet praktisk eksempel er kaution, hvor en ejer eller tredjepart indestår for en virksomheds forpligtelser over for en kreditor, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser.
Endelig kan der i forbindelse med virksomhedstransaktioner, eksempelvis ved køb og salg af virksomheder, blive stillet garantier for, at visse forhold, såsom regnskaber, skatteforhold eller immaterielle rettigheder, er i orden. Disse konkrete eksempler viser, hvordan garantier og sikkerhedsstillelse i praksis bruges som effektive værktøjer til at skabe tryghed og mindske de juridiske og økonomiske risici, der kan opstå i erhvervsmæssige relationer. Det illustrerer samtidig, hvor vigtigt det er at vælge den rette form for sikkerhedsstillelse, der matcher den konkrete situation og de potentielle risici.
Sådan håndterer du tvister om garantier
Når der opstår uenigheder om garantier, er det vigtigt at håndtere tvisten professionelt og struktureret for at beskytte virksomhedens interesser. Start med at gennemgå den oprindelige aftale og dokumentation nøje, så du har et klart overblik over, hvad der er lovet og aftalt.
Forsøg altid at løse konflikten gennem dialog og forhandling, da dette ofte er både hurtigere og billigere end retslige skridt.
Hvis det ikke er muligt at finde en mindelig løsning, bør du inddrage juridisk rådgivning for at vurdere dine muligheder og styrke din position.
Vær opmærksom på eventuelle frister for at gøre krav gældende, og sørg for at kommunikere skriftligt for at dokumentere forløbet. Ved større eller mere komplekse tvister kan det være nødvendigt at benytte mediation eller voldgift, som ofte er mindre byrdefulde end en retssag. Uanset fremgangsmåde er det afgørende at handle hurtigt, professionelt og med et klart overblik over både rettigheder og pligter i forhold til garantien.
Gode råd til at styrke virksomhedens juridiske beskyttelse
Når det handler om at styrke virksomhedens juridiske beskyttelse, er det afgørende at arbejde proaktivt og strategisk med både garantier og sikkerhedsstillelse. Først og fremmest bør virksomheden altid sørge for, at alle aftaler, der indeholder garantier eller sikkerhed, udformes skriftligt og med klare, utvetydige vilkår.
Det minimerer risikoen for misforståelser og tvister senere hen. Det anbefales desuden at inddrage juridiske rådgivere tidligt i processen – gerne allerede ved forhandling og udarbejdelse af kontrakter – så virksomheden sikrer, at alle juridiske krav overholdes, og at eventuelle faldgruber identificeres på forhånd.
Endvidere bør virksomheden løbende gennemgå og opdatere sine eksisterende aftaler og sikkerhedsdokumenter, da både lovgivning og forretningsvilkår kan ændre sig over tid. Det er også en god idé at etablere interne procedurer for håndtering af garantier og sikkerhedsstillelse, så der er klarhed over, hvem der har kompetence til at indgå sådanne aftaler, og hvordan dokumentationen opbevares sikkert.
Endelig bør virksomheden have fokus på løbende uddannelse af relevante medarbejdere inden for kontraktret og risikostyring, så alle er opdateret på gældende regler og bedste praksis. Ved at kombinere disse forholdsregler øger virksomheden sin juridiske robusthed og står stærkere, hvis der opstår uenigheder, misligholdelse eller andre udfordringer i relation til garantier og sikkerhedsstillelse.
