Når virksomheder indgår aftaler om lån, kredit eller samarbejde, bliver begrebet sikkerhedsstillelse ofte centralt. Sikkerhedsstillelse handler grundlæggende om, at virksomheden afgiver en form for garanti – typisk i form af aktiver eller pant – for at sikre, at en forpligtelse overholdes. Det kan både være i forbindelse med banklån, leverandørkreditter eller interne aftaler mellem koncernforbundne selskaber.
Men hvad siger loven egentlig om sikkerhedsstillelse i virksomheder? Hvilke regler gælder, hvilke former for sikkerhed kan anvendes, og hvornår må man – eller må man ikke – stille sikkerhed på vegne af andre selskaber? Det er spørgsmål, der kan have stor betydning for både virksomhedens økonomi og ledelsens ansvar.
I denne artikel giver vi dig et overblik over de væsentligste juridiske rammer for sikkerhedsstillelse i erhvervslivet. Vi ser nærmere på de typiske former for sikkerhed, hvad långivere kræver, hvilke risici der kan være forbundet med sikkerhedsstillelse, og hvad ledelsen bør være særligt opmærksom på. Målet er at give dig konkrete svar og gode råd, så du kan træffe velovervejede beslutninger, når virksomheden skal stille sikkerhed.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse i erhvervslivet?
Sikkerhedsstillelse i erhvervslivet betyder, at en virksomhed stiller en form for garanti eller pant for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser – typisk i forbindelse med lån, kreditter eller andre økonomiske aftaler. Det kan for eksempel ske ved at stille virksomhedens aktiver, såsom ejendomme, maskiner eller tilgodehavender, som sikkerhed over for en långiver eller samarbejdspartner.
Formålet med sikkerhedsstillelse er at mindske långivers eller modpartens risiko for tab, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser.
Sikkerhedsstillelse er derfor et centralt redskab i erhvervslivet, da det ofte er en forudsætning for at opnå lån eller favorable vilkår hos banker og andre kreditorer. Samtidig kan det have stor betydning for virksomhedens økonomiske råderum og handlemuligheder, da de aktiver, der stilles til sikkerhed, i en periode vil være bundet.
De vigtigste lovregler om sikkerhedsstillelse
Når virksomheder stiller sikkerhed, er der en række centrale lovregler, som skal overholdes. Den overordnede ramme findes i aftaleloven, der regulerer indgåelsen af aftaler, herunder aftaler om sikkerhedsstillelse. Herudover spiller tinglysningsloven en vigtig rolle, da visse former for sikkerhed, som eksempelvis pant i fast ejendom eller virksomhedspant, først får retsvirkning over for tredjemand, når de er tinglyst.
I selskabsloven er der desuden specifikke regler, der beskytter selskabet og dets kreditorer mod illoyale dispositioner, fx om sikkerhedsstillelse til fordel for selskabets ejere eller nærtstående.
Endelig stiller finansielle regler – eksempelvis i kreditaftaleloven – krav om klarhed og information over for låntageren. Det er derfor afgørende, at virksomhedens ledelse kender og overholder disse lovregler for at undgå ugyldige aftaler eller potentielt ansvar over for kreditorer og myndigheder.
Typer af sikkerhedsstillelse virksomheder ofte benytter
Virksomheder benytter sig af flere forskellige typer sikkerhedsstillelse, alt efter behov og aftale med långiver eller samarbejdspartnere. En af de mest udbredte former er virksomhedspant, hvor hele eller dele af virksomhedens aktiver – såsom varelager, driftsinventar, tilgodehavender eller maskiner – stilles som sikkerhed for et lån eller en kredit.
Derudover anvendes ofte realkreditpant i fast ejendom, hvor virksomhedens bygninger eller grunde fungerer som sikkerhed.
Kaution er også almindeligt, hvor ejere eller selskaber påtager sig at hæfte for virksomhedens forpligtelser, hvis virksomheden ikke selv kan betale. Endelig kan der benyttes pantsætning af enkelte aktiver, f.eks. motorkøretøjer, immaterielle rettigheder eller specifikke kontrakter. Valget af sikkerhed afhænger både af virksomhedens aktiver, kreditbehov og de krav, som långiver stiller.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Hvornår kræver långivere sikkerhed, og hvad kan stilles?
Långivere kræver typisk sikkerhed, når de vurderer, at der er en vis risiko forbundet med at yde lån til en virksomhed. Det kan for eksempel være ved større lån, eller hvis virksomheden er nystartet, har begrænset egenkapital eller tidligere har haft økonomiske udfordringer.
Sikkerhedsstillelse fungerer i disse situationer som långivers garanti for, at de kan få deres penge tilbage, hvis virksomheden ikke kan betale som aftalt.
De former for sikkerhed, der kan stilles, spænder bredt – det kan være virksomhedens aktiver som ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender.
Ofte anvendes også virksomhedspant, hvor en række aktiver samlet kan pantsættes. I nogle tilfælde kræves personlig kaution fra ejere eller ledelse, særligt i mindre virksomheder. Hvilken type sikkerhed, der kræves, afhænger af lånets størrelse, virksomhedens økonomi og långivers interne retningslinjer. Det er vigtigt, at virksomheden nøje overvejer, hvilke aktiver der stilles til sikkerhed, da det kan få væsentlig betydning for den fremtidige drift.
Risici og faldgruber ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed stiller sikkerhed, følger der en række risici og faldgruber, som ledelsen bør være særligt opmærksom på. Først og fremmest indebærer enhver form for sikkerhedsstillelse en risiko for tab af de aktiver, der stilles som sikkerhed, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser over for kreditoren.
Det kan i sidste ende betyde, at vigtige driftsmidler, ejendomme eller andre værdifulde aktiver går tabt, hvilket kan true virksomhedens fortsatte drift.
Derudover kan sikkerhedsstillelse begrænse virksomhedens handlefrihed, da pantsatte aktiver ofte ikke frit kan sælges eller belånes yderligere uden kreditors samtykke. En anden væsentlig faldgrube er, at ledelsen overser de juridiske krav, herunder krav om korrekt dokumentation og anmeldelse til relevante registre, hvilket kan medføre, at sikkerheden bliver ugyldig eller ikke får den ønskede retsvirkning.
Endelig skal man være opmærksom på, at sikkerhedsstillelse på tværs af selskaber i en koncern kan udløse ansvar for ledelsen, hvis det ikke sker på forsvarlig og lovlig vis. Det er derfor afgørende, at virksomheden nøje vurderer konsekvenserne og søger juridisk rådgivning, inden der stilles sikkerhed.
Sikkerhedsstillelse mellem selskaber – hvad er tilladt?
Når det kommer til sikkerhedsstillelse mellem selskaber, er det et område, hvor både selskabsloven og eventuelle vedtægtsmæssige begrænsninger spiller en central rolle. Det er ikke usædvanligt, at koncernforbundne selskaber – for eksempel et moderselskab og et datterselskab – ønsker at stille sikkerhed for hinandens forpligtelser, eksempelvis når der skal optages lån eller indgås større aftaler med banker og andre kreditorer.
Ifølge selskabsloven må et kapitalselskab – altså et aktie- eller anpartsselskab – dog som udgangspunkt kun stille sikkerhed for forpligtelser, der ligger inden for selskabets formål, og det kræver, at det er i selskabets interesse.
Særligt skal man være opmærksom på reglerne om selvfinansiering, hvor et selskab ikke må stille sikkerhed for tredjemands køb af selskabets egne kapitalandele, medmindre det sker på visse betingelser og efter en særlig procedure.
Derudover må ledelsen ikke stille sikkerhed, der kan bringe selskabets økonomiske stilling i fare, og som kan skade minoritetsaktionærer eller kreditorer.
I praksis betyder det, at enhver sikkerhedsstillelse mellem selskaber skal vurderes konkret: Er det forretningsmæssigt begrundet? Er minoritetsinteresser og kreditorbeskyttelse tilgodeset?
Er der tale om koncerninterne forhold, er der typisk større fleksibilitet, men det er stadig afgørende, at sikkerhedsstillelsen tjener selskabets egne interesser og ikke udelukkende tilgodeser moderselskabet eller andre koncernselskaber. Endelig skal alle væsentlige sikkerhedsstillelser godkendes af selskabets øverste ledelsesorgan og ofte indgå i årsrapporten som en note, så der sikres gennemsigtighed over for både ejere og eksterne interessenter. Det anbefales altid at indhente juridisk rådgivning, inden man indgår aftaler om sikkerhedsstillelse mellem selskaber, da overtrædelse af reglerne kan føre til både civilretligt og strafferetligt ansvar for ledelsen.
Gode råd til ledelsen om håndtering af sikkerhedsstillelse
Når ledelsen i en virksomhed skal håndtere sikkerhedsstillelse, er det vigtigt at have et klart overblik over de juridiske rammer og de forretningsmæssige konsekvenser. Ledelsen bør altid sikre, at alle sikkerhedsstillelser sker på et oplyst grundlag, hvor risiciene er nøje vurderet, og hvor aftalerne er dokumenteret skriftligt.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Det er en god idé at inddrage juridiske og økonomiske rådgivere tidligt i processen for at undgå utilsigtede hæftelser eller lovovertrædelser – særligt hvis sikkerhedsstillelsen sker på vegne af selskabet eller mellem koncernforbundne selskaber.
Ledelsen skal desuden være opmærksom på eventuelle begrænsninger i selskabets vedtægter og i selskabsloven, og sikre, at beslutninger om sikkerhedsstillelse træffes på et korrekt grundlag, eksempelvis ved bestyrelsesbeslutning. Endelig bør ledelsen løbende følge op på eksisterende sikkerhedsstillelser og vurdere, om de fortsat er nødvendige og hensigtsmæssige i forhold til virksomhedens aktuelle situation.
