Når virksomheder eller privatpersoner søger finansiering, spiller sikkerhedsstillelse og kaution ofte en afgørende rolle. Disse juridiske mekanismer fungerer som tryghed for långivere, men indebærer samtidig betydelige forpligtelser og risici for de involverede parter. Sikkerhedsstillelse og kaution er derfor centrale begreber, som alle parter bør forstå grundigt, før de indgår aftaler om lån eller kreditter.
I denne artikel ser vi nærmere på de vigtigste juridiske aspekter ved sikkerhedsstillelse og kaution. Vi gennemgår, hvad begreberne dækker over, hvilke lovgivningsmæssige rammer der gælder, samt hvilke rettigheder og ansvar, der påhviler både långivere og låntagere – herunder eventuelle kautionister. Endelig giver vi indsigt i de risici, der er forbundet med at påtage sig en kautionsforpligtelse, og vi præsenterer en række praktiske råd til, hvordan man bedst muligt beskytter sig selv i forbindelse med indgåelse af aftaler om sikkerhedsstillelse og kaution.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Begrebsafklaring: Hvad er sikkerhedsstillelse og kaution?
Sikkerhedsstillelse og kaution er centrale begreber i forbindelse med finansiering, især når det gælder lån eller kreditaftaler. Sikkerhedsstillelse betyder, at en låntager afgiver en form for sikkerhed til en långiver, typisk i form af pant i aktiver som fast ejendom, biler eller andre værdigenstande.
Formålet er at give långiveren en vis tryghed for, at lånet kan tilbagebetales – hvis låntageren ikke kan betale, kan långiveren søge dækning i det pantsatte aktiv. Kaution adskiller sig ved, at en tredjepart – kautionisten – påtager sig et juridisk ansvar for at betale lånet, hvis låntageren ikke kan.
Kaution kan stilles som en selvskyldnerkaution, hvor långiveren kan kræve betaling direkte fra kautionisten uden først at forfølge låntageren, eller som simpel kaution, hvor långiveren først skal forsøge at inddrive kravet hos låntageren. Begge begreber er således vigtige redskaber, der beskytter långiverens interesser og kan være afgørende for, om finansiering kan opnås.
Juridiske rammer og lovgivning på området
Sikkerhedsstillelse og kaution reguleres i Danmark af en række love og regler, som har til formål at beskytte både långiver, låntager og eventuelle kautionister. De centrale bestemmelser findes blandt andet i aftaleloven, gældsbrevsloven og kreditaftaleloven.
Herudover gælder der særlige regler for forbrugerforhold, hvor blandt andet forbrugerkreditloven og lov om finansiel virksomhed stiller krav til oplysning, rådgivning og god skik. Disse regler skal sikre, at aftaler om sikkerhedsstillelse og kaution indgås på et oplyst grundlag, og at parterne kender deres rettigheder og forpligtelser.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Retten har desuden mulighed for at tilsidesætte eller lempes urimelige vilkår, eksempelvis hvis en kaution anses for at være urimelig byrdefuld for kautionisten.
Derudover skal banker og andre långivere følge Finanstilsynets vejledninger om kreditgivning og vurdering af sikkerheder, hvilket bidrager til at sikre fornuftige og retfærdige rammer på området. Samlet set danner disse juridiske rammer grundlaget for, hvordan sikkerhedsstillelse og kaution kan anvendes i praksis, og de har stor betydning for parternes rettigheder og pligter.
Parternes roller og ansvar ved sikkerhedsstillelse
Ved sikkerhedsstillelse indgår der typisk tre hovedparter: långiver (kreditor), låntager (debitor) og eventuelt en sikkerhedsstiller eller kautionist. Långivers primære rolle er at vurdere risikoen ved udlånet og sikre sig, at den stillede sikkerhed er tilstrækkelig og retligt gyldig.
Låntager har ansvaret for at stille den aftalte sikkerhed, for eksempel i form af pant i aktiver eller ved at fremskaffe en kautionist, samt for at overholde de vilkår, der er aftalt i forbindelse med lånet.
Sikkerhedsstilleren eller kautionisten påtager sig ansvaret for at indfri gælden, hvis låntager ikke kan opfylde sine forpligtelser. Det er vigtigt, at alle parter er opmærksomme på deres rettigheder og forpligtelser, herunder hvordan sikkerheden kan realiseres, og hvilke konsekvenser misligholdelse kan have. Parterne bør desuden sikre sig, at alle aftaler om sikkerhedsstillelse er klart formuleret og dokumenteret for at undgå tvister og misforståelser.
Risici og konsekvenser for kautionister
Når man påtager sig rollen som kautionist, indebærer det en række betydelige risici og potentielle konsekvenser, som det er afgørende at have grundigt kendskab til, før man underskriver en kautionserklæring. Først og fremmest hæfter kautionisten typisk personligt og uden begrænsning for hele eller dele af debitors gæld, hvis denne ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for kreditor.
Det betyder, at hvis hoveddebitor misligholder lånet eller anden økonomisk aftale, kan kreditor rette sit krav direkte mod kautionisten – ofte uden at skulle udtømme alle muligheder for inddrivelse hos hoveddebitor først, særligt ved selvskyldnerkaution.
Dette kan medføre krav om betaling af hele restgælden, inklusive renter og gebyrer, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser for kautionistens privatøkonomi.
Derudover kan det føre til registrering i RKI eller lignende skyldnerregistre, hvilket kan vanskeliggøre fremtidige lånemuligheder og økonomiske dispositioner. Kautionistens egne aktiver, såsom bolig, bil og opsparing, kan således komme i fare og i værste fald blive realiseret for at dække gælden.
Endvidere kan det have konsekvenser for personlige relationer, hvis kautionen er stillet for eksempelvis familiemedlemmer eller venner, og der opstår uenigheder eller økonomiske problemer.
Det er også værd at bemærke, at kautionserklæringer ofte er bindende i mange år, hvilket betyder, at kautionisten kan være forpligtet i en væsentlig periode, selv hvis ens egen økonomiske situation ændrer sig negativt i mellemtiden. Samtidig har kautionisten kun begrænsede muligheder for at trække sig ud af aftalen, medmindre der indgås særskilte aftaler med kreditor eller hoveddebitor, eller gælden bliver indfriet. Det er derfor afgørende, at enhver potentiel kautionist nøje overvejer både de økonomiske og personlige konsekvenser og får juridisk rådgivning, før der indgås en kautionsaftale.
Praktiske overvejelser og gode råd ved indgåelse af aftaler
Når du står over for at skulle indgå en aftale om sikkerhedsstillelse eller kaution, er det afgørende at forholde sig grundigt til aftalens vilkår og konsekvenser. Først og fremmest bør alle parter sætte sig grundigt ind i det konkrete aftaledokument, herunder hvilke forpligtelser og rettigheder der følger med.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om der stilles krav om personlig kaution, og om der er tale om simpel eller selvskyldnerkaution, da dette har stor betydning for, hvornår og hvordan kreditor kan gøre krav gældende.
Overvej desuden nøje, hvilket aktiv der stilles som sikkerhed, og om dets værdi står i rimeligt forhold til det lån eller den forpligtelse, der skal sikres.
Det anbefales altid at søge uvildig juridisk rådgivning, så du får klarhed over eventuelle risici og kan træffe et informeret valg. Husk også at gennemgå mulighederne for at begrænse kautionens omfang, eksempelvis ved at aftale et maksimumbeløb eller tidsmæssige begrænsninger. Endelig er det væsentligt løbende at holde sig informeret om eventuelle ændringer i aftalens forudsætninger, så du undgår ubehagelige overraskelser senere.
