Crowdfunding og virksomhedslån har i de seneste år vundet stor popularitet som alternative finansieringsmuligheder for iværksættere og virksomheder, der ønsker at rejse kapital uden om de traditionelle banker. Men hvad siger loven egentlig om disse finansieringsformer, og hvilke regler skal både investorer, låntagere og platforme være opmærksomme på?
I takt med at flere danskere benytter sig af crowdfunding, er det blevet stadig vigtigere at forstå de juridiske rammer, der regulerer området. Lovgivningen har til formål at beskytte både investorer og låntagere, sikre gennemsigtighed og forhindre misbrug. Samtidig har udviklingen inden for fintech og digitalisering ført til løbende tilpasninger af reglerne, både nationalt og internationalt.
Denne artikel giver et overblik over de vigtigste love og reguleringer, som gælder for crowdfunding og virksomhedslån i Danmark. Du får indblik i kravene til platforme, investorbeskyttelse, skatteforhold, tilsyn fra myndighederne samt et kig på, hvordan området udvikler sig både herhjemme og i udlandet.
Definition af crowdfunding og virksomhedslån
Crowdfunding er en finansieringsmetode, hvor enkeltpersoner eller virksomheder indsamler kapital fra et større antal investorer eller bidragydere, ofte via online platforme. Der findes flere former for crowdfunding, herunder donation, belønningsbaseret, ejerandele (equity) og lånebaseret crowdfunding.
Sidstnævnte, også kendt som crowdlending eller virksomhedslån, indebærer, at virksomheder optager lån fra en gruppe investorer, som hver især bidrager med mindre beløb.
Virksomhedslån gennem crowdfunding fungerer således som et alternativ til traditionelle banklån og giver især små og mellemstore virksomheder adgang til kapital. Samtidig får investorer mulighed for at opnå et potentielt afkast på deres udlånede midler. Formidlingen af både crowdfunding og virksomhedslån sker typisk gennem digitale platforme, som forbinder låntagere og investorer på en effektiv og gennemsigtig måde.
De vigtigste love og reguleringer i Danmark
I Danmark er crowdfunding og virksomhedslån reguleret af en række love og bekendtgørelser, der skal sikre både investorer, låntagere og platforme mod misbrug og uigennemsigtighed. Den mest centrale lov på området er Lov om Crowdfunding, som trådte i kraft i 2021 og implementerer EU’s forordning om europæiske crowdfunding-tjenesteudbydere for virksomheder (ECSP-forordningen).
Loven fastsætter bl.a. krav til gennemsigtighed, informationspligt og investorbeskyttelse, samt hvilke typer virksomheder der må benytte sig af crowdfunding-platforme.
Derudover er platformene ofte omfattet af reglerne i hvidvaskloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR), ligesom Finanstilsynet fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Disse reguleringer skal tilsammen skabe trygge rammer for både investorer og virksomheder, som ønsker at benytte alternative finansieringsformer via digitale platforme.
Krav til platforme og formidlere
Platforme og formidlere, der udbyder crowdfunding og virksomhedslån i Danmark, er underlagt en række specifikke krav ifølge gældende lovgivning. For det første skal de sikre gennemsigtighed over for både investorer og låntagere, herunder tydelig information om risici, omkostninger og vilkår for de enkelte projekter.
Mange platforme skal desuden være registreret hos eller have tilladelse fra Finanstilsynet, især hvis de formidler lån eller investeringer, der falder ind under finansiel regulering. Der stilles også krav til at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme, hvilket indebærer identitetskontrol af brugerne og løbende overvågning af transaktioner.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Endelig har platformene et ansvar for korrekt markedsføring og må ikke give vildledende informationer om potentielle afkast eller sikkerheder. Samlet set betyder dette, at både etablerede og nye aktører på markedet skal have styr på en række juridiske og administrative forhold for at kunne operere lovligt og ansvarligt.
Investorbeskyttelse og risici
Når det kommer til crowdfunding og virksomhedslån, er investorbeskyttelse et centralt element i lovgivningen. Lovgivningen stiller krav til platformenes gennemsigtighed, blandt andet ved at sikre, at investorer får adgang til relevante oplysninger om projekter, risici og låntagere, før de træffer en investeringsbeslutning.
Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, at investeringer gennem crowdfunding ofte indebærer betydelige risici.
Der er ikke samme sikkerheder som ved traditionelle investeringer, og man kan risikere at tabe hele det investerede beløb. Samtidig er der typisk ingen indskydergaranti eller statslig beskyttelse, hvis en platform går konkurs. Investorer opfordres derfor til nøje at gennemgå alle oplysninger, vurdere deres egen risikovillighed og eventuelt søge professionel rådgivning, inden de investerer gennem en crowdfunding-platform.
Skatteforhold ved crowdfunding og lån
Når man benytter crowdfunding eller optager virksomhedslån gennem crowdfundingplatforme, er det vigtigt at være opmærksom på de skatteforhold, der gælder i Danmark. For virksomheder anses midler, der modtages som lån via crowdfunding, som almindelig gæld, og renter, der betales til långivere, kan i udgangspunktet trækkes fra som en driftsomkostning.
Omvendt skal långivere – både private og virksomheder – som regel betale skat af de renter, de modtager, da disse betragtes som kapitalindkomst.
Ved equity crowdfunding, hvor man investerer i ejerandele, beskattes eventuelle gevinster eller udbytter efter reglerne for aktie- eller kapitalindkomst.
Ved reward-baseret crowdfunding, hvor man modtager en form for produkt eller ydelse, kan der i nogle tilfælde være moms- eller indkomstskattemæssige forhold at tage højde for – især hvis beløbet anses som betaling for en vare eller tjeneste. Det er derfor vigtigt både for virksomheder og investorer at sætte sig ind i de gældende skatteregler og eventuelt søge rådgivning, så man undgår uventede skattemæssige konsekvenser.
Tilladelser og tilsyn fra Finanstilsynet
Når det kommer til crowdfunding og virksomhedslån i Danmark, spiller Finanstilsynet en central rolle i forhold til tilladelser og tilsyn. Platforme, der formidler lån eller investeringer mellem private investorer og virksomheder, er ofte underlagt lovgivning om finansiel virksomhed, og det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med, at reglerne overholdes.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
For at kunne drive en crowdfundingplatform, hvor der formidles lån (lånebaseret crowdfunding) eller investeringer i værdipapirer (investeringsbaseret crowdfunding), kræves der typisk en tilladelse som enten betalingsinstitut, investeringsselskab eller en anden relevant finansiel virksomhedstype, afhængigt af platformens konkrete forretningsmodel.
Finanstilsynet vurderer blandt andet, om platformen har de nødvendige procedurer for hvidvaskforebyggelse, forbrugerbeskyttelse og informationspligt over for investorer og låntagere.
Derudover kontrollerer tilsynet, om ledelsen og de ansvarlige personer er egnede og hæderlige, og om der er tilstrækkelig kapital og forsikringer til at dække eventuelle risici.
Det er også Finanstilsynet, der kan gribe ind, hvis en platform overtræder reglerne, og i værste fald inddrage tilladelsen eller politianmelde forholdet. For både investorer og virksomheder, der benytter sig af crowdfunding, betyder Finanstilsynets tilstedeværelse en vis tryghed, da tilsynet skal sikre gennemsigtighed, ordnede forhold og beskytte mod svindel.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at Finanstilsynet ikke godkender eller vurderer de enkelte projekter, der udbydes på platformene – tilsynet retter sig mod selve platformenes drift og overholdelse af reglerne. Det er derfor både et krav og en fordel for crowdfundingplatforme at have de nødvendige tilladelser og at være under løbende tilsyn, hvilket styrker tilliden til markedet og bidrager til, at crowdfunding kan udvikle sig som finansieringsform i Danmark.
Internationale perspektiver og muligheder
På det internationale marked er crowdfunding og virksomhedslån i hastig udvikling, og mange lande har indført egne lovgivninger og tilsynsordninger for at beskytte både investorer og låntagere. Særligt i EU har man med den såkaldte ECSP-forordning (European Crowdfunding Service Providers) skabt et fælles regelsæt, der gør det nemmere for platforme at operere på tværs af medlemslandene.
Det åbner for nye muligheder for både danske virksomheder og investorer, som nu kan deltage i projekter og lånekapital på tværs af landegrænser under mere ensartede regler.
Samtidig betyder de internationale perspektiver, at danske aktører skal være opmærksomme på både danske og udenlandske krav, hvis de ønsker at udvide deres aktiviteter eller tiltrække kapital fra udlandet. Globaliseringen af crowdfunding-markedet kan dermed give adgang til større kapitalmængder og flere investorer, men kræver samtidig en skærpet opmærksomhed på lovgivning og compliance på tværs af grænser.
Fremtidens tendenser og lovgivning
Fremtiden for crowdfunding og virksomhedslån ser ud til at blive præget af øget regulering og tilpasning til nye teknologiske muligheder. EU’s forordning om crowdfunding, der trådte i kraft i 2021, har allerede sat nye standarder for gennemsigtighed, investorbeskyttelse og grænseoverskridende aktiviteter, og det forventes, at danske regler vil blive yderligere harmoniseret med EU-lovgivningen.
Samtidig åbner digitale løsninger og blockchain-teknologi for nye måder at strukturere investeringer og lån på, hvilket kan give både virksomheder og investorer flere valgmuligheder, men også stiller større krav til sikkerhed og ansvarlighed.
Der er desuden politisk fokus på at sikre, at mindre virksomheder fortsat har adgang til kapital via alternative finansieringsformer, uden at gå på kompromis med forbrugerbeskyttelsen. Den kommende udvikling peger derfor mod et mere modent og gennemsigtigt marked, hvor både innovation og regulering skal følges ad for at skabe tillid blandt alle parter.
