Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet i Danmark som en alternativ måde at finansiere projekter, virksomheder og gode idéer på. Muligheden for at samle penge ind fra mange små bidragydere – ofte via digitale platforme – har gjort det lettere end nogensinde før at sætte nye initiativer i gang, uanset om det gælder et kreativt projekt, en iværksætterdrøm eller en velgørende sag. Men med den stigende interesse for crowdfunding følger også en række juridiske spørgsmål og potentielle faldgruber, som både projektmagere og bidragydere bør kende til.
Lovgivningen omkring crowdfunding kan nemlig være kompliceret og varierer afhængigt af, hvilken type crowdfunding der er tale om. Derudover stiller myndighederne specifikke krav til indberetning, godkendelser og markedsføring, ligesom der gælder særlige regler for forbrugerbeskyttelse. Hvis man ikke er opmærksom på disse regler, risikerer man at løbe ind i både økonomiske og juridiske problemer.
I denne artikel får du et overblik over de vigtigste lovgivningsmæssige forhold, du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at starte eller støtte et crowdfundingprojekt. Vi gennemgår, hvad du må – og hvad du skal passe på – så du undgår de klassiske faldgruber og kan navigere sikkert i crowdfunding-landskabet.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en metode til at rejse kapital, hvor mange personer – ofte via internettet – bidrager med mindre beløb til at finansiere et projekt, en virksomhedsidé eller et produkt. I stedet for at søge traditionel finansiering fra banker eller investorer, kan iværksættere og projektmagere via crowdfundingplatforme nå ud til et bredt publikum og samle de nødvendige midler fra privatpersoner, der tror på idéen.
Crowdfunding er blevet populært, fordi det gør det nemmere for nye projekter og små virksomheder at få adgang til kapital, og fordi det engagerer et fællesskab af støtter, som ofte også fungerer som ambassadører for projektet.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Samtidig giver det almindelige mennesker mulighed for at bakke op om innovative idéer og mærkesager, de brænder for – og i nogle tilfælde også få en belønning eller del i et potentielt afkast.
De vigtigste typer af crowdfunding – og deres forskellige regler
Crowdfunding dækker over flere forskellige modeller, som hver især har deres egne juridiske spilleregler. De mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet peer-to-peer lending) og investeringsbaseret crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding modtager man støtte uden modydelse, og der er som udgangspunkt få lovkrav – dog skal man være opmærksom på regler om indsamlinger, hvis projektet har velgørende formål.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragyderne får en form for belønning, typisk i form af et produkt eller en oplevelse.
Her skal man især være opmærksom på forbrugerbeskyttelsesregler og momspligt, hvis der er tale om salgslignende forhold. Lånebaseret crowdfunding betyder, at mange små investorer låner penge til et projekt eller en virksomhed, og her gælder både finansielle regler og krav om gennemsigtighed, ligesom der ofte kræves tilladelse fra Finanstilsynet.
Ved investeringsbaseret crowdfunding køber bidragyderne typisk ejerandele eller aktier, hvilket udløser skærpede krav til informationsmateriale, registrering og ofte også tilsyn fra myndighederne. Derfor er det vigtigt at kende de relevante regler for netop den crowdfunding-type, man vælger, så man undgår juridiske faldgruber.
Tilladelser og registrering: Hvornår skal du søge om godkendelse?
Når du ønsker at starte en crowdfunding-kampagne, er det afgørende at undersøge, om din aktivitet kræver tilladelse eller registrering hos myndighederne. Kravet afhænger især af, hvilken type crowdfunding du vælger.
For eksempel skal platforme og projekter, der tilbyder investeringsbaseret crowdfunding (hvor bidragyderne får aktier eller anden finansiel gevinst), ofte have tilladelse fra Finanstilsynet, da de kan blive betragtet som omfattet af reglerne om værdipapirhandel eller investeringsformidling.
Lånebaseret crowdfunding kan også kræve tilladelse eller registrering, især hvis du formidler lån mellem privatpersoner og virksomheder. Til gengæld kræver donations- og reward-baseret crowdfunding sjældent særlig godkendelse, men der kan stadig være krav om registrering af din virksomhed eller forening.
Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i de konkrete regler, der gælder for netop din kampagnetype, og i tvivlstilfælde kontakte relevante myndigheder for at sikre, at du overholder loven fra start. Manglende tilladelse kan i værste fald føre til bøder eller lukning af din kampagne.
Skattefælder og indberetning: Sådan undgår du problemer med SKAT
Når du kaster dig ud i crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, så du ikke risikerer at komme i klemme hos SKAT. Mange tror fejlagtigt, at indsamlede midler fra crowdfunding er skattefri, men sådan forholder det sig sjældent.
Skattebehandlingen afhænger af typen af crowdfunding og formålet med indsamlingen. For eksempel vil midler indsamlet gennem reward-baseret crowdfunding ofte blive betragtet som omsætning, fordi du leverer en modydelse (f.eks. produkter eller tjenester) til bidragyderne, og dermed skal du både indberette og betale skat af beløbet.
Ved equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, skal du være opmærksom på reglerne omkring beskatning af investeringer og eventuelle udbytter.
Selv ved donationsbaseret crowdfunding, hvor bidraget gives uden modydelse, kan midlerne i nogle tilfælde være skattepligtige, især hvis der er tale om erhvervsmæssig aktivitet eller hvis pengene overstiger visse beløbsgrænser.
Det er derfor afgørende, at du fra starten fører et nøje regnskab over alle indtægter og udgifter, og sørger for at indberette korrekt til SKAT – både som privatperson og som virksomhed.
Husk også, at momsregler kan komme i spil, hvis du leverer produkter eller tjenester til dine støtter, hvilket kræver momsregistrering, hvis din omsætning overstiger grænsen. For at undgå problemer bør du altid rådføre dig med en revisor eller skatteekspert, så du får styr på reglerne fra begyndelsen og undgår ubehagelige overraskelser senere. I sidste ende kan en mangelfuld indberetning føre til både bøder og efteropkrævninger, så det kan betale sig at være grundig og proaktiv i forhold til SKAT, når du arbejder med crowdfunding.
Markedsføring og kommunikation: Hvad må du love dine støtter?
Når du markedsfører din crowdfunding-kampagne, er det afgørende, at du kommunikerer klart og ærligt om projektets formål, muligheder og begrænsninger. Du må ikke love mere, end du med rimelighed kan holde – det gælder både for produktets egenskaber, leveringstider og eventuelle belønninger til støtterne.
Ifølge dansk markedsføringslov skal al kommunikation være sandfærdig og ikke vildlede bidragydere, hverken direkte eller ved at udelade væsentlige oplysninger. Det betyder, at du skal være tydelig om risici, usikkerheder og om, hvorvidt støtten faktisk er et køb af en vare eller blot et bidrag uden garanti for modværdi.
Overdrivelser og urealistiske løfter kan ikke bare skade dit omdømme, men også føre til juridiske problemer, hvis støtterne føler sig snydt. Gennemskuelighed og præcise oplysninger er derfor nøglen, når du beskriver dit projekt og fordele ved at støtte det.
Forbrugerbeskyttelse og ansvar over for bidragydere
Når du starter en crowdfundingkampagne, har du et særligt ansvar over for dem, der vælger at støtte dit projekt økonomisk. Forbrugerbeskyttelse er et centralt element, da bidragydere ofte ikke får samme garantier som ved traditionelle køb.
Lovgivningen stiller derfor krav om, at du tydeligt informerer om projektets formål, tidsplan og risici, så bidragyderne kan træffe et oplyst valg. Det er vigtigt at være ærlig og realistisk omkring, hvad støtterne kan forvente – både i forhold til levering af eventuelle belønninger og projektets muligheder for at blive realiseret.
Skulle projektet løbe ind i problemer eller blive forsinket, bør du løbende opdatere dine bidragydere og forklare situationen.
Overholder du ikke dine løfter, kan du risikere både juridisk og økonomisk ansvar, og i værste fald kan det skade både dit omdømme og muligheden for at gennemføre fremtidige projekter. Det er derfor afgørende, at du sætter dig ind i de gældende regler og handler ansvarligt over for dine støtter fra start til slut.
Risici ved crowdfunding – og hvordan du bedst beskytter dig
Når du overvejer at rejse penge via crowdfunding – eller at støtte et projekt – er det vigtigt at være opmærksom på de risici, der følger med. Crowdfunding-projekter kan fejle, hvis initiativtageren ikke når sit finansieringsmål, eller hvis projektet ikke gennemføres som planlagt.
Der er også en risiko for, at du som bidragyder ikke får den belønning eller det produkt, du er blevet lovet.
For investeringsbaseret crowdfunding kan der være usikkerhed om afkast, og der er risiko for at tabe hele det investerede beløb. For at beskytte dig bedst muligt bør du undersøge projektets bagmænd, læse vilkårene grundigt og være opmærksom på, om platformen er reguleret af myndighederne.
Spred eventuelt dine bidrag over flere projekter for at minimere tab, og undlad at investere eller støtte med mere, end du har råd til at miste. Det er også en god idé at holde øje med anmeldelser og erfaringer fra andre brugere, så du kan træffe et så informeret valg som muligt.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Nye lovtiltag og fremtiden for crowdfunding i Danmark
De seneste år har der været stor politisk og regulatorisk opmærksomhed på crowdfunding i Danmark, især efter indførelsen af EU’s fælles crowdfunding-forordning i 2021. Med denne forordning er der skabt mere ensartede regler på tværs af EU-landene, hvilket gør det lettere for danske platforme og virksomheder at tiltrække investorer fra hele EU.
I Danmark har Finanstilsynet fået en mere central rolle i godkendelsen og tilsynet med crowdfunding-platforme, og nye krav til gennemsigtighed, risikoinformation og investorbeskyttelse er blevet indført.
Samtidig er der lagt op til yderligere stramninger og præciseringer i reglerne for at sikre et trygt og robust marked. Fremtiden for crowdfunding i Danmark ser derfor både lovende og mere reguleret ud, hvor digitalisering og øget tillid blandt investorer forventes at drive væksten, men hvor aktørerne også skal være opmærksomme på, at reglerne løbende kan ændre sig i takt med udviklingen i markedet og på EU-plan.
