At stille sikkerhed eller indgå som kautionist for en anden persons eller virksomheds lån er en stor beslutning, der kan få betydelige konsekvenser for din økonomi. Alligevel er det for mange et område fyldt med uklarheder og misforståelser. Hvad betyder det egentlig at stille sikkerhed eller kautionere? Hvilket ansvar påtager du dig – og hvilke rettigheder har du som kautionist?
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse og kaution. Du får overblik over, hvornår og hvorfor banker eller andre långivere kræver sikkerhed, og vi gennemgår forskellen på de mest almindelige former for kaution. Derudover ser vi nærmere på de risici og faldgruber, du bør kende, og giver dig gode råd til, hvordan du bedst beskytter dig selv, inden du skriver under på en kautionsaftale.
Uanset om du overvejer at stille sikkerhed for en ven, et familiemedlem eller en virksomhed, er det afgørende at kende dine rettigheder og forpligtelser. Læs med og bliv klædt på til at træffe et velinformeret valg.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og kaution?
Sikkerhedsstillelse og kaution er begreber, der ofte bruges i forbindelse med lån eller kredit, hvor en långiver ønsker at mindske sin risiko for tab. Sikkerhedsstillelse betyder, at du som låntager eller en tredjepart stiller en form for garanti – det kan være i form af pant i en bolig, bil eller andre værdier – som långiveren kan gøre krav på, hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt.
Kaution er derimod en personlig garanti, hvor en kautionist, altså en person, forpligter sig til at betale gælden, hvis hoveddebitor ikke kan.
Det betyder, at hvis du skriver under som kautionist, hæfter du med din egen økonomi for gælden, hvis den oprindelige låntager misligholder sine forpligtelser. Kaution og sikkerhedsstillelse bruges altså som ekstra sikkerhed for långiveren, men indebærer forskellige former for forpligtelser og risici for den, der stiller sikkerheden.
Typiske situationer hvor kaution eller sikkerhedsstillelse kræves
Kaution eller sikkerhedsstillelse bliver ofte krævet i situationer, hvor en långiver ønsker ekstra sikkerhed for at få sine penge tilbage. Det ses typisk i forbindelse med optagelse af lån i banken, især hvis låntageren ikke har tilstrækkelig økonomisk styrke eller sikkerhed i form af aktiver.
For eksempel kan unge førstegangskøbere, iværksættere eller virksomheder uden betydelig egenkapital blive bedt om at stille sikkerhed eller få en kautionist til at garantere for lånet. Også ved leje af bolig eller erhvervslokaler kan udlejer kræve, at lejer stiller sikkerhed — enten i form af et depositum, en bankgaranti eller en kautionist.
Derudover kan finansieringsselskaber eller leverandører, der yder kredit til en virksomhed, kræve personlig kaution fra virksomhedens ejere eller ledelse. I alle disse situationer fungerer kaution eller sikkerhedsstillelse som en tryghed for kreditoren, hvis hoveddebitoren ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser.
Forskellen på simpel og selvskyldnerkaution
Når man taler om kaution, er det afgørende at kende forskellen på simpel kaution og selvskyldnerkaution, da det har stor betydning for, hvornår og hvordan kreditor kan kræve betaling af kautionisten. Simpel kaution betyder, at kautionisten først kan blive påkrævet betaling, når kreditor har udtømt sine muligheder for at inddrive gælden hos hoveddebitor.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Det vil sige, at kreditor eksempelvis skal have forsøgt inkasso og eventuelt tvangsfuldbyrdelse over for hoveddebitor, før kautionisten kan blive holdt ansvarlig.
Dette giver kautionisten en vis beskyttelse og tid, da man ikke straks skal betale, hvis hoveddebitor misligholder sin forpligtelse. Ved selvskyldnerkaution forholder det sig anderledes.
Her kan kreditor kræve betaling direkte fra kautionisten, så snart hoveddebitor misligholder sin forpligtelse – altså uden først at skulle forsøge at inddrive gælden hos hoveddebitor.
Det betyder, at risikoen for hurtigt at skulle betale er væsentligt større for en selvskyldnerkautionist, og denne type kaution er derfor ofte mere byrdefuld. Kort sagt indebærer simpel kaution, at kautionisten først aktiveres som “sidste udvej”, mens selvskyldnerkaution stiller kautionisten på næsten samme niveau som hoveddebitor, når det gælder kreditors mulighed for inddrivelse. Det er derfor helt centralt at forstå, hvilken type kaution man påtager sig, før man skriver under, så man er bevidst om konsekvenserne og det ansvar, man påtager sig.
Hvilke rettigheder har du som kautionist?
Som kautionist har du en række vigtige rettigheder, som er med til at beskytte dig i det tilfælde, at hoveddebitor ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser. Først og fremmest har du ret til at få alle relevante oplysninger om lånet eller forpligtelsen, som du kautionerer for – det betyder, at långiver skal give dig fuld indsigt i hoveddebitorens økonomiske situation og lånets vilkår, så du ved, hvad du potentielt hæfter for.
Derudover har du krav på en skriftlig kautionserklæring, hvor alle væsentlige forhold tydeligt skal fremgå, såsom det maksimale beløb du hæfter for, og om der er tale om simpel eller selvskyldnerkaution.
Du har også ret til at blive underrettet, hvis hoveddebitor misligholder sin aftale, og långiver må ikke kræve betaling fra dig, før hoveddebitor er blevet rykket, medmindre du har underskrevet en selvskyldnerkaution.
Endvidere kan du til enhver tid anmode om en opgørelse over den resterende gæld, så du kan følge udviklingen.
Det er også vigtigt at vide, at din kautionsforpligtelse kun gælder inden for de rammer, der er aftalt i kautionserklæringen – du kan altså ikke uden videre blive pålagt at hæfte for mere end det aftalte.
Endelig har du som kautionist en lovbestemt mulighed for at få din kaution ophævet, hvis hovedforpligtelsen ændres væsentligt uden dit samtykke, eller hvis banken eller långiveren ikke overholder sine oplysningsforpligtelser. Det er derfor afgørende, at du som kautionist er opmærksom på dine rettigheder og sikrer dig, at alle vilkår er tydeligt beskrevet og overholdes, så du ikke ender med et større ansvar end det, du oprindeligt har påtaget dig.
Risici og faldgruber ved at stille sikkerhed
Når du stiller sikkerhed eller indgår som kautionist, påtager du dig en betydelig økonomisk risiko, som ofte undervurderes. Hvis hoveddebitor ikke kan betale sin gæld, kan du ende med selv at skulle dække hele beløbet – inklusive renter og omkostninger.
Mange overser, at kautionsforpligtelsen kan gælde i flere år, og at din private økonomi kan blive belastet, hvis du for eksempel ønsker at optage lån eller købe bolig senere. Derudover kan det være svært at overskue de juridiske konsekvenser, da aftaler om sikkerhedsstillelse ofte kan være komplicerede og indeholde uklare vilkår.
En faldgrube er også, at du som kautionist ikke automatisk bliver informeret, hvis hoveddebitor får betalingsproblemer – og derfor kan komme i klemme uden varsel. Det er derfor afgørende, at du nøje overvejer konsekvenserne og læser alle dokumenter grundigt igennem, inden du forpligter dig.
Sådan beskytter du dig bedst som kautionist
Som kautionist er det afgørende, at du tager dine forholdsregler, før du skriver under på en kautionsaftale. Start med at gennemgå aftalen grundigt og sørg for at forstå alle vilkår, herunder hvilket beløb du kautionerer for, og under hvilke betingelser du kan blive gjort ansvarlig.
Overvej at begrænse kautionen til et bestemt beløb og en fast periode, så du ikke hæfter ubegrænset. Det kan også være en god idé at kræve, at långiver først retsforfølger hoveddebitor, før du kan gøres ansvarlig – det kaldes simpel kaution.
Derudover bør du altid gemme al skriftlig dokumentation og holde dig løbende orienteret om hoveddebitorens økonomiske situation. Overvej desuden at få professionel rådgivning, så du er helt klar over de risici, du påtager dig, og hvilke muligheder du har for at beskytte dig selv bedst muligt.
Hvad sker der, hvis hoveddebitor ikke kan betale?
Hvis hoveddebitor – altså den person eller virksomhed, som du har stillet sikkerhed for – ikke kan betale sin gæld, får det direkte konsekvenser for dig som kautionist. Når hoveddebitor misligholder sine betalingsforpligtelser, kan kreditor vende sig mod dig og kræve, at du indfrier gælden, enten helt eller delvist, afhængig af hvilken type kaution, du har påtaget dig.
Ved simpel kaution skal kreditor dog først udtømme sine muligheder for at få betaling hos hoveddebitor, hvilket ofte indebærer, at der rejses en retssag og udtages dom mod hoveddebitor, før du som kautionist bliver forpligtet.
Ved selvskyldnerkaution kan kreditor derimod straks kræve betaling direkte hos dig, uden først at skulle forsøge at inddrive pengene hos hoveddebitor. Det betyder, at du som kautionist kan risikere at skulle betale hele det skyldige beløb, inklusive renter og eventuelle inddrivelsesomkostninger, hvis hoveddebitor ikke betaler til tiden.
Når du har betalt kreditor, overtager du til gengæld kreditors krav mod hoveddebitor og kan forsøge at få pengene tilbage fra denne – en ret, der dog i praksis ofte kan være svær at udnytte, hvis hoveddebitor har dårlig økonomi eller er gået konkurs.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at dit ansvar som kautionist typisk gælder, uanset hvorfor hoveddebitor ikke betaler – det kan skyldes manglende betalingsevne, konkurs, dødsfald eller andre forhold. Derfor bør du altid nøje overveje din egen økonomiske situation og risikoen for, at du reelt kommer til at hæfte for gælden, før du indgår en kautionsaftale eller stiller sikkerhed.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Gode råd før du underskriver en kautionsaftale
Inden du underskriver en kautionsaftale, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvad aftalen indebærer. Læs altid aftalens vilkår nøje igennem, og vær særligt opmærksom på, hvilket beløb du hæfter for, og om der er tale om simpel eller selvskyldnerkaution.
Overvej, om din økonomi kan bære risikoen, hvis hoveddebitor ikke kan betale. Det kan også være en god idé at søge juridisk rådgivning, så du er helt sikker på dine rettigheder og forpligtelser.
Vær opmærksom på, at en kautionsforpligtelse kan få store konsekvenser for din privatøkonomi – både nu og i fremtiden. Spørg derfor ind til, om der er mulighed for at begrænse kautionens omfang, f.eks. ved at få sat en beløbsgrænse eller en tidsbegrænsning. Husk, at du aldrig bør underskrive noget, du ikke forstår fuldt ud.
