I erhvervslivet spiller sikkerhedsstillelse og pant en afgørende rolle, når virksomheder skal optage lån, indgå kreditarrangementer eller på anden måde sikre sig finansiel fleksibilitet. Sikkerhedsstillelse – ofte i form af pant – er en central mekanisme, der beskytter långiver mod tab og samtidig muliggør bedre finansieringsvilkår for virksomheden. Men reglerne på området er komplekse, og det kan have store konsekvenser, hvis man overser vigtige juridiske detaljer.
Denne artikel giver et overskueligt juridisk overblik over, hvad sikkerhedsstillelse og pant indebærer for virksomheder. Vi gennemgår de mest anvendte former for pant i erhvervslivet, belyser de juridiske krav og potentielle faldgruber, og forklarer, hvordan sikkerhedsstillelse påvirker virksomhedens adgang til finansiering og kredit. Afslutningsvis får du en række praktiske råd til, hvordan din virksomhed bedst håndterer pant og sikkerhedsstillelse i praksis. Målet er at klæde dig på til at træffe informerede beslutninger – og undgå de typiske juridiske fejltrin.
Hvad er sikkerhedsstillelse og pant?
Sikkerhedsstillelse og pant er centrale begreber, når virksomheder optager lån eller indgår andre økonomiske forpligtelser. Sikkerhedsstillelse dækker over det forhold, at en virksomhed afgiver et aktiv som garanti for opfyldelsen af en forpligtelse, typisk over for en kreditor som for eksempel en bank.
Pant er en særlig form for sikkerhedsstillelse, hvor virksomheden giver kreditor ret til at få dækning gennem et bestemt aktiv, hvis virksomheden ikke overholder sine betalingsforpligtelser.
Pant kan tinglyses – for eksempel i fast ejendom eller løsøre – og giver kreditor en prioriteret ret frem for andre kreditorer. Sikkerhedsstillelse og pant bruges således til at mindske kreditors risiko og øge virksomhedens mulighed for at opnå finansiering. Det er vigtigt for virksomheder at have overblik over, hvilke aktiver der kan stilles som sikkerhed, og hvilke juridiske konsekvenser det indebærer.
De mest anvendte former for pant i erhvervslivet
I erhvervslivet benyttes flere forskellige former for pant som sikkerhedsstillelse over for kreditorer, afhængigt af virksomhedens behov og de aktiver, som indgår i virksomhedens drift. De mest udbredte former er virksomhedspant, ejendomspant (realkreditpant) og løsøre- og fordringspant.
Virksomhedspant giver mulighed for at stille sikkerhed i en bred vifte af virksomhedens aktiver, såsom varelager, driftsinventar og tilgodehavender, uden at disse aktiver udskilles fra virksomhedens daglige drift. Ejendomspant anvendes typisk ved lån med sikkerhed i fast ejendom, hvor pantet tinglyses som et realkredit- eller ejerpantebrev.
Løsørepant omfatter sikkerhed i bestemte, fysiske aktiver som maskiner, køretøjer eller andet udstyr, mens fordringspant kan sikre kreditoren i virksomhedens tilgodehavender hos kunder. Valget af pantform afhænger ofte af aktivets værdi, likviditet og betydning for virksomhedens drift samt af långivers krav og den konkrete finansieringsform.
Juridiske krav og faldgruber ved sikkerhedsstillelse
Når virksomheder stiller sikkerhed, eksempelvis i form af pant, er det afgørende at være opmærksom på de juridiske krav, der gælder for, at sikkerheden bliver gyldig og effektiv over for både långiver og tredjemand. Først og fremmest skal der foreligge en klar og skriftlig aftale om sikkerhedsstillelsen, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aktiver der pantsættes, og til fordel for hvem.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Mange former for pant skal tinglyses eller registreres for at have retsvirkning mod kreditorernes øvrige krav, fx virksomhedspant eller ejendomspant.
Manglende eller mangelfuld tinglysning kan føre til, at sikkerheden bliver ugyldig eller får en ringere prioritet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser, hvis virksomheden senere får økonomiske vanskeligheder eller går konkurs.
Endvidere gælder der forskellige krav afhængigt af, om der er tale om underpant, håndpant eller virksomhedspant, herunder særlige regler for, hvordan og hvornår pantsatte aktiver må realiseres. En væsentlig faldgrube er, at sikkerhedsstillelsen kan blive omstødt i konkurs, hvis den er etableret kort tid før konkursen og til skade for øvrige kreditorer, jf. konkurslovens regler om omstødelse.
Virksomheder skal også være opmærksomme på, at visse aktiver ikke gyldigt kan pantsættes, eller at pantsætningen kræver samtykke fra tredjemand, fx ved pant i visse immaterielle rettigheder eller ved pantsætning af aktiver, der allerede er behæftet med pant til fordel for en anden kreditor.
Endelig bør man altid sørge for, at de interne beslutningsprocesser er i orden, eksempelvis at bestyrelsen har godkendt større sikkerhedsstillelser, da manglende interne godkendelser kan føre til ansvar for ledelsen. Samlet set er det derfor vigtigt at søge juridisk rådgivning, sikre korrekt dokumentation og registrering samt løbende holde sig orienteret om gældende regler for at undgå de mange faldgruber, der kan opstå ved sikkerhedsstillelse og pant i virksomhedens drift.
Sikkerhedens betydning for finansiering og kredit
Sikkerhedsstillelse spiller en afgørende rolle, når virksomheder søger finansiering eller kredit hos banker og andre långivere. Når en virksomhed kan stille sikkerhed – typisk i form af pant i aktiver som fast ejendom, driftsmidler eller varelager – mindsker det långivers risiko for tab, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser.
Dette kan gøre det lettere for virksomheden at opnå lån, ofte på mere fordelagtige vilkår som lavere rente eller længere løbetid.
Omvendt kan manglende sikkerhed betyde, at virksomheden enten får afslag på sin ansøgning eller må acceptere dyrere finansiering. Sikkerhedsstillelse er derfor ikke blot et juridisk spørgsmål, men også et strategisk redskab, der kan styrke virksomhedens adgang til nødvendig kapital og dermed understøtte dens udviklingsmuligheder.
Praktiske råd til virksomhedens håndtering af pant og sikkerhed
Når din virksomhed arbejder med pant og sikkerhedsstillelse, er det afgørende at have styr på både de juridiske og de praktiske aspekter. Start med at skabe et klart overblik over virksomhedens aktiver, og vurder hvilke aktiver der egner sig bedst som sikkerhed.
Sørg for, at alle aftaler om pant og sikkerhedsstillelse er skriftlige og entydigt formuleret – og få dem eventuelt gennemgået af en juridisk rådgiver for at undgå uklarheder eller ugyldighed.
Husk, at pant ofte skal tinglyses for at være gyldigt og have retsvirkning over for tredjemand; sørg derfor for, at alle formalia overholdes.
Hold desuden løbende øje med virksomhedens forpligtelser og rettigheder i forbindelse med sikkerhedsstillelser – eksempelvis hvilke aktiver der allerede er pantsat, og hvilke der er fri. Endelig bør virksomheden jævnligt opdatere sin interne dokumentation og sikre, at der er klare procedurer for håndtering af pant i forbindelse med nye kreditaftaler eller lån, så man undgår ubehagelige overraskelser og bevarer det fulde overblik over virksomhedens økonomiske råderum.
