Når man som virksomhedsejer eller iværksætter søger finansiering til sin virksomhed, støder man ofte på begrebet “personlig hæftelse”. Det er et juridisk begreb, der kan få stor betydning for både ens privatøkonomi og fremtidige muligheder, hvis virksomheden får økonomiske udfordringer. Mange er ikke opmærksomme på, hvilke forpligtelser de påtager sig, når de skriver under på en låneaftale eller garantier, og det kan få alvorlige konsekvenser.
I denne artikel gennemgår vi, hvad personlig hæftelse egentlig indebærer, og hvilken rolle den spiller i forbindelse med finansiering af virksomheder. Vi ser nærmere på de forskellige virksomhedsformer og deres regler for hæftelse, hvornår banker og andre långivere typisk kræver personlig hæftelse, og hvad lovgivningen siger på området. Du får også eksempler fra det virkelige erhvervsliv samt gode råd til, hvordan du bedst muligt kan beskytte dig selv og din privatøkonomi, inden du indgår aftaler om finansiering.
Definition af personlig hæftelse og dens betydning
Personlig hæftelse betyder, at en person – typisk virksomhedsejeren eller en eller flere deltagere i virksomheden – hæfter med hele sin private formue for virksomhedens forpligtelser. Det vil sige, at hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, kan kreditorerne kræve betaling direkte fra ejerens personlige midler, såsom opsparing, bil eller bolig.
Dette adskiller sig fra begrænset hæftelse, hvor det kun er virksomhedens formue, der står på spil.
Betydningen af personlig hæftelse er derfor væsentlig, fordi den indebærer en økonomisk risiko, der rækker ud over virksomhedens rammer og ind i privatlivet. At forstå omfanget af personlig hæftelse er afgørende for alle, der overvejer at starte virksomhed eller optage lån, da konsekvenserne ved økonomiske problemer kan blive meget alvorlige for den enkelte ejer.
Forskellige virksomhedsformer og deres hæftelsesregler
Når man starter virksomhed, er det vigtigt at forstå, hvordan hæftelsesreglerne varierer afhængigt af virksomhedsformen. I enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) hæfter ejerne personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, hvilket betyder, at kreditorer kan gøre krav på ejernes private formue, hvis virksomheden ikke kan betale sine gældsposter.
Modsat er hæftelsen i kapitalselskaber som anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) begrænset til den kapital, der er indskudt i selskabet, så ejerne som udgangspunkt ikke risikerer deres personlige formue.
Dog kan der i visse tilfælde – fx ved kaution eller grov forsømmelse – alligevel opstå personlig hæftelse for selskabsejere eller ledelse. Derfor bør man nøje overveje valg af virksomhedsform og være opmærksom på de juridiske og økonomiske konsekvenser, især når det gælder finansiering og långivning.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Hvornår kræver långivere personlig hæftelse?
Långivere kræver ofte personlig hæftelse, når de vurderer, at virksomhedens økonomiske grundlag eller sikkerhed ikke er tilstrækkeligt solidt til alene at stå inde for lånet. Dette er især almindeligt for nystartede virksomheder eller selskaber med begrænset egenkapital, hvor långiveren ønsker en ekstra sikkerhed for at få sine penge tilbage.
Personlig hæftelse kan også blive aktuel, hvis virksomheden ikke kan stille tilstrækkelige aktiver som pant, eller hvis ledelsen tidligere har haft økonomiske udfordringer.
I praksis betyder det, at ejere eller ledende personer i virksomheden kan blive bedt om at underskrive en personlig kaution, hvilket gør dem personligt ansvarlige for gældens tilbagebetaling, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. Långivere vurderer altså risikoen i det enkelte tilfælde og fastsætter krav om personlig hæftelse ud fra, hvor stor usikkerhed der er forbundet med lånet.
Personlig hæftelse i praksis: Eksempler fra erhvervslivet
Personlig hæftelse ses ofte i praksis, når mindre virksomheder eller nystartede iværksættere søger finansiering. For eksempel kan en ejer af en enkeltmandsvirksomhed, der optager et lån til at finansiere nye maskiner, blive pålagt at hæfte personligt, hvis virksomheden ikke kan betale tilbage.
Det betyder, at långiver kan gøre krav på ejerens private formue, hvis virksomheden går konkurs. Tilsvarende oplever mange anpartsselskaber (ApS), at banker eller leasingselskaber kræver, at direktøren eller hovedanpartshaveren stiller en personlig kaution for virksomhedens lån eller leasingaftaler – dette er særligt udbredt, hvis selskabet er nystartet eller har en svag økonomi.
I praksis betyder personlig hæftelse altså, at virksomhedsejeren bærer en betydelig økonomisk risiko, hvilket kan have store konsekvenser for privatøkonomien, hvis virksomheden ikke kan overholde sine forpligtelser.
Eksempler fra erhvervslivet viser, at personlig hæftelse ikke kun er relevant i små virksomheder, men også kan forekomme i større selskaber, især hvis långiver vurderer, at selskabets økonomi ikke giver tilstrækkelig sikkerhed.
Lovgivning og retspraksis på området
Lovgivningen omkring personlig hæftelse ved virksomhedsfinansiering tager primært udgangspunkt i selskabsloven, konkursloven samt gældsforhold efter aftaleloven. For enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) hæfter ejerne som udgangspunkt personligt, direkte og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
I kapitalselskaber som anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) er hovedreglen, at selskabet alene hæfter med sin egen formue, hvilket betyder, at ejere og ledelse ikke hæfter personligt – medmindre de har påtaget sig en personlig kaution, eksempelvis over for banken.
Retspraksis viser, at domstolene generelt respekterer denne sondring, men der kan opstå situationer, hvor ejere eller ledelse alligevel pålægges personlig hæftelse, eksempelvis ved groft uforsvarlig forretningsførelse eller hvis der er ydet urigtige eller vildledende oplysninger til långivere.
Særligt i konkursboer bliver spørgsmålet om ledelsesansvar og eventuel personlig hæftelse ofte behandlet, hvor der i nogle tilfælde kan ske gennembrud af selskabsskjoldet (såkaldt “ansvarsgennembrud”). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på både den skrevne lovgivning og udviklingen i retspraksis, når man vurderer risikoen for personlig hæftelse.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Muligheder for at begrænse eller undgå personlig hæftelse
Der findes flere muligheder for at begrænse eller helt undgå personlig hæftelse, når man finansierer sin virksomhed. En af de mest effektive måder er at vælge en virksomhedsform med begrænset hæftelse, som f.eks. et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), hvor det som udgangspunkt kun er selskabets formue, der står til rådighed for kreditorerne.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at banker og andre långivere i praksis ofte kræver personlige garantier fra ejere eller ledelse, især for mindre eller nystartede virksomheder, hvilket kan genindføre personlig hæftelse på trods af selskabsformen.
Forhandling af lånevilkår og inddragelse af professionelle rådgivere kan dog være med til at begrænse omfanget eller varigheden af en eventuel personlig garanti.
Endelig kan omhyggelig udarbejdelse af virksomhedens vedtægter og interne aftaler også spille en rolle for at minimere risikoen for personlig hæftelse. Det er derfor afgørende løbende at overveje både selskabsform, lånevilkår og kontraktlige forpligtelser, hvis man ønsker at beskytte sin personlige økonomi bedst muligt.
Gode råd og overvejelser inden du skriver under
Inden du skriver under på en aftale om personlig hæftelse, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i de vilkår og konsekvenser, der følger med. Overvej nøje, hvor stor en risiko du er villig til at løbe, og om din privatøkonomi kan bære det ansvar, du påtager dig.
Det er en god idé at få en juridisk eller økonomisk rådgiver til at gennemgå aftalen, så du er sikker på at forstå alle forpligtelser og eventuelle faldgruber.
Husk også at undersøge, om der er mulighed for at forhandle vilkårene – for eksempel om hæftelsen kan begrænses til et bestemt beløb eller gælde i en afgrænset periode. Endelig bør du overveje, hvilke alternativer der findes til personlig hæftelse, og om virksomheden kan stille anden sikkerhed. At tage sig tid til disse overvejelser kan i sidste ende beskytte dig mod uventede økonomiske konsekvenser.
