At sikre den rette finansiering er en afgørende del af rejsen for enhver lille virksomhed – uanset om det drejer sig om opstart, ekspansion eller blot den daglige drift. Men netop i jagten på kapital, lån og investeringer begår mange iværksættere og virksomhedsejere en række juridiske fejl, som kan få store konsekvenser for både selskabet og de involverede personer. Ofte skyldes fejlene manglende kendskab til de juridiske regler, uklarhed om roller og aftaler eller et ønske om at komme hurtigt videre til næste fase af virksomhedens udvikling.
Denne artikel går i dybden med de mest typiske juridiske faldgruber, man støder på i forbindelse med finansiering af små virksomheder – og ikke mindst, hvordan du undgår dem. Uanset om du står foran at optage et lån, byde nye investorer velkommen eller blot ønsker at få styr på dokumenterne, får du her et overblik over de vigtigste forhold, du skal være opmærksom på. Ved at kende og undgå disse fejl kan du øge chancen for en vellykket finansiering og skabe et solidt fundament for din virksomheds fremtid.
Manglende eller uklare ejeraftaler mellem stiftere
En af de mest almindelige juridiske faldgruber for små virksomheder opstår, når stifterne ikke får udarbejdet en klar og præcis ejeraftale fra begyndelsen. En ejeraftale fastlægger blandt andet, hvordan beslutninger træffes, hvordan stemmerne fordeles, hvad der sker, hvis en stifter ønsker at forlade virksomheden, samt hvordan nye investorer kan komme ind.
Uden en tydelig aftale kan uenigheder mellem stifterne hurtigt udvikle sig til alvorlige konflikter, som kan lamme virksomheden eller i værste fald føre til dens opløsning. Ofte ser vi, at stiftere enten helt undlader at lave en ejeraftale eller benytter en standardaftale, der ikke tager højde for deres specifikke situation og behov.
For at undgå sådanne problemer er det vigtigt tidligt i processen at få udarbejdet en ejeraftale, der nøje afspejler stifternes indbyrdes forståelse og virksomhedens langsigtede mål. Det er en investering, der kan spare både tid, penge og mange hovedpiner senere i forløbet.
Forveksling af lån og egenkapital – og konsekvenserne heraf
En ofte overset juridisk faldgrube for små virksomheder er forvekslingen mellem lån og egenkapital, hvilket kan få alvorlige konsekvenser. Mange iværksættere og investorer er ikke altid opmærksomme på de vigtige forskelle mellem at yde et lån til virksomheden og at skyde penge ind som egenkapital (for eksempel ved køb af anparter eller aktier).
Hvis midler, der reelt er tiltænkt som egenkapital, behandles som lån – eller omvendt – risikerer man at overtræde selskabslovens regler om kapitalforhold, og det kan få betydning for både skat, hæftelse og kontrol med virksomheden.
For eksempel vil lån ofte skulle tilbagebetales uanset virksomhedens økonomi, mens egenkapital bærer risikoen for tab.
Desuden kan forkert klassificering føre til ugyldige aftaler, manglende rettigheder for investorer eller endda personligt ansvar for ledelsen over for selskabets kreditorer. Derfor er det afgørende at få afklaret, om en investering skal behandles som lån eller egenkapital, og sørge for korrekt dokumentation fra starten.
Ukorrekte eller ufuldstændige lånedokumenter
Et af de mest oversete, men samtidigt mest risikofyldte juridiske fejltrin i forbindelse med finansiering af små virksomheder er brugen af ukorrekte eller ufuldstændige lånedokumenter. Mange iværksættere og små virksomhedsejere forfalder til at anvende standarddokumenter fundet på nettet, eller udarbejder selv et simpelt gældsbrev uden den nødvendige præcision og tilpasning til virksomhedens konkrete forhold.
Det kan føre til alvorlige problemer, hvis der opstår tvist mellem virksomhed og långiver, eller hvis myndighederne efterfølgende skal vurdere lånets karakter.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Et lånedokument skal blandt andet klart angive lånebeløb, rentesats, tilbagebetalingsvilkår, eventuelle gebyrer, sikkerhedsstillelse samt parternes rettigheder og forpligtelser ved misligholdelse. Mangler der vigtige punkter, eller er vilkårene uklare, kan det medføre uenighed om, hvornår lånet skal tilbagebetales, eller hvad der sker ved forsinkelse.
I værste fald kan et utilstrækkeligt dokument føre til, at lånet ikke anerkendes som gæld, hvilket kan have både skattemæssige og selskabsretlige konsekvenser.
Desuden risikerer virksomheden, at låneaftalen ikke kan håndhæves i retten, hvis den ikke lever op til lovgivningens krav. For at undgå disse faldgruber bør små virksomheder altid få juridisk bistand til at udarbejde eller gennemgå lånedokumenter, så de opfylder alle relevante krav og tager højde for netop virksomhedens og långivers behov. Dermed minimeres risikoen for kostbare fejl og konflikter, der i værste fald kan true virksomhedens fortsatte drift.
Glemsel af krav til selskabskapital og indskud
En hyppig fejl blandt mindre virksomheder er, at man overser eller glemmer de formelle krav til selskabskapital og indskud ved stiftelse eller kapitalforhøjelse. Ifølge selskabsloven skal der for eksempel ved stiftelse af et anpartsselskab (ApS) minimum indskydes 40.000 kr., og for aktieselskaber (A/S) er kravet endnu højere.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Mange iværksættere er ikke opmærksomme på, at kapitalen skal være reelt indbetalt og tilgængelig for selskabet – det er altså ikke nok blot at skrive et beløb i stiftelsesdokumenterne.
Manglende eller fejlagtig indbetaling kan medføre, at selskabet ikke gyldigt er stiftet, og i værste fald kan stifterne blive personligt ansvarlige for selskabets forpligtelser. For at undgå denne fejl er det vigtigt at sikre, at alle indskud dokumenteres korrekt, og at der foretages den nødvendige anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, så selskabets kapitalforhold er i orden fra starten.
Ignorering af regler om sikkerhedsstillelse og pant
Ignorering af regler om sikkerhedsstillelse og pant er en af de hyppigste juridiske fejl, der opstår i forbindelse med finansiering af små virksomheder. Sikkerhedsstillelse og pant er centrale elementer i mange finansieringsaftaler, idet de giver långiver en form for sikkerhed for, at lånet bliver tilbagebetalt – ofte i form af virksomhedens aktiver såsom maskiner, varelager, immaterielle rettigheder eller endda selskabets anparter.
Mange iværksættere og mindre virksomheder overser dog vigtigheden af at følge de formelle regler på området, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.
For det første skal der tages højde for, at pantet kun er gyldigt over for tredjemand, hvis det er korrekt tinglyst eller registreret – en forglemmelse her kan føre til, at andre kreditorer får fortrinsret, eller at pantet anses for ugyldigt i tilfælde af konkurs.
Derudover er der særlige regler for, hvilke aktiver der overhovedet kan pantsættes, samt hvordan og hvornår sikkerheden skal etableres, hvilket ofte kræver juridisk bistand for at undgå fejl.
Det er også væsentligt at være opmærksom på, om der gælder særlige begrænsninger i selskabets vedtægter eller lovgivningen, fx regler om selvfinansiering eller ledelsens ansvar ved dispositioner, der kan skade selskabet eller dets kreditorer.
Endelig ser man ofte, at små virksomheder indgår aftaler om sikkerhedsstillelse uden at forstå de langsigtede forpligtelser og risici, herunder risikoen for, at virksomheden mister vigtige aktiver ved misligholdelse af lånet. For at undgå disse faldgruber anbefales det, at både långivere og låntagere sætter sig grundigt ind i de gældende regler, rådfører sig med relevante juridiske rådgivere og sikrer, at alle aftaler om pant og sikkerhedsstillelse bliver korrekt dokumenteret og registreret. På den måde undgår man ikke alene ubehagelige overraskelser, men styrker også virksomhedens troværdighed over for både investorer, banker og andre samarbejdspartnere.
Overtrædelse af markedsførings- og investorbeskyttelsesregler
En ofte overset juridisk faldgrube i forbindelse med finansiering af små virksomheder er manglende overholdelse af markedsførings- og investorbeskyttelsesregler. Når virksomheder søger kapital, eksempelvis gennem crowdfunding, private investorer eller mindre offentlige udbud, gælder der en række regler, som skal sikre, at potentielle investorer får korrekte og fyldestgørende oplysninger om investeringen.
Det kan eksempelvis være krav om, at markedsføringsmateriale ikke må indeholde vildledende eller udeladende information, og at investorernes risici præsenteres klart og tydeligt. Desuden kan der være krav om godkendelse af prospekter eller indhentning af tilladelser, hvis der rejses større beløb eller markedsføringen retter sig mod en bred kreds.
Overtrædelse af disse regler kan føre til alvorlige konsekvenser som erstatningsansvar, politianmeldelse og forbud mod at fortsætte kapitalindsamlingen. Derfor bør virksomheder altid sikre sig juridisk rådgivning, før de markedsfører investeringsmuligheder, så de undgår at overtræde reglerne – både til beskyttelse af sig selv og deres investorer.
Utilstrækkelig due diligence af investorer og långivere
En ofte overset juridisk fejl i forbindelse med finansiering af små virksomheder er utilstrækkelig due diligence af både investorer og långivere. Mange iværksættere er så fokuserede på at få kapital tilført, at de glemmer at undersøge, hvem de egentlig får pengene fra, og hvilke betingelser der følger med.
Manglende baggrundstjek kan føre til samarbejde med investorer eller långivere, der ikke deler virksomhedens værdier, har skjulte dagsordener eller måske endda mangler de økonomiske muskler, de giver sig ud for.
Det kan resultere i konflikter, forsinkede udbetalinger eller i værste fald tab af virksomhedens kontrol. For at undgå disse faldgruber bør både investorer og långivere underlægges en grundig juridisk og økonomisk undersøgelse, hvor man bl.a. vurderer deres historik, omdømme, økonomiske soliditet og tidligere investeringer. En systematisk due diligence-proces reducerer risikoen for ubehagelige overraskelser og sikrer, at partnerskabet bygger på et solidt og tillidsfuldt grundlag.
