Som iværksætter kan det være en udfordring at skaffe finansiering til at realisere sine forretningsidéer. Banker og andre långivere stiller ofte krav om sikkerhedsstillelse, når du ansøger om lån – men hvad betyder det egentlig, og hvordan kan det påvirke dig og din virksomhed? Sikkerhedsstillelse kan føles som et uoverskueligt og teknisk område, men det er afgørende at forstå, hvad det indebærer, før du træffer vigtige økonomiske beslutninger.
I denne artikel guider vi dig igennem alt, hvad du som iværksætter skal vide om sikkerhedsstillelse og lån. Vi ser nærmere på, hvorfor banker kræver sikkerhed, hvilke former for sikkerhed der findes, og hvilke fordele og ulemper det kan have for dig. Derudover får du indsigt i, hvordan långivere vurderer din virksomhed, hvilke alternativer der findes til traditionel sikkerhedsstillelse, og hvordan du bedst navigerer i dialogen med banken. Målet er at klæde dig på til at træffe trygge og velinformerede valg, når du skal finansiere din virksomhed.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor kræver banker det?
Sikkerhedsstillelse betyder, at du som låntager giver banken en form for garanti for, at de kan få deres penge tilbage, hvis din virksomhed ikke kan tilbagebetale lånet. Det kan for eksempel være i form af pant i virksomhedens aktiver, en personlig kaution eller andre værdier.
Banken kræver sikkerhed for at mindske deres risiko ved at låne penge ud – særligt til nystartede virksomheder, hvor usikkerheden omkring indtjening og tilbagebetaling er større end hos etablerede virksomheder.
Hvis lånet ikke kan tilbagebetales, har banken mulighed for at gøre krav på den stillede sikkerhed og dermed begrænse deres tab. For dig som iværksætter betyder det, at du ofte skal være villig til at binde værdier eller stille personlige garantier for at få adgang til finansiering.
Forskellige typer af sikkerhed – fra pant til kaution
Når du som iværksætter søger om lån, vil banken ofte kræve, at du stiller en form for sikkerhed for at mindske deres risiko. Sikkerhed kan stilles på flere måder, hvor de mest almindelige er pant og kaution.
Pant betyder, at banken får ret til at overtage og sælge et aktiv – for eksempel en bil, maskiner eller virksomhedens varelager – hvis du ikke kan betale lånet tilbage. På den måde fungerer pantet som en slags garanti for banken.
Kaution er en anden type sikkerhed, hvor en tredjepart – typisk dig selv som privatperson eller en ekstern investor – forpligter sig til at betale lånet, hvis virksomheden ikke kan.
Kaution kan både være personlig, hvor du hæfter med hele din privatøkonomi, eller begrænset til et bestemt beløb. Der findes også andre former for sikkerhed, såsom virksomhedspant, hvor hele virksomhedens aktiver kan indgå, eller bankgarantier, men pant og kaution er de mest udbredte. Det er vigtigt at forstå forskellen på de enkelte typer, da de har stor betydning for både virksomhedens og din private økonomi.
Fordele og ulemper ved at stille sikkerhed som iværksætter
At stille sikkerhed som iværksætter kan på mange måder være en nødvendighed for at få adgang til finansiering, men det er vigtigt at være opmærksom på både fordele og ulemper forbundet hermed. På den positive side kan sikkerhedsstillelse øge dine chancer for at få godkendt et lån, da banken får stillet en form for garanti, hvilket ofte kan resultere i bedre lånevilkår som lavere renter eller længere løbetid.
Desuden kan det være en måde at få adgang til kapital, der ellers kan være svær at opnå som nystartet virksomhed uden historik.
Omvendt indebærer det også en risiko for dig personligt, især hvis du stiller privat sikkerhed såsom din bolig eller personlige opsparing.
Hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage, kan du i værste fald miste de værdier, du har stillet som sikkerhed. Det kan også lægge et stort psykisk pres på dig som iværksætter, fordi du potentielt risikerer din private økonomi. Derfor bør du altid nøje overveje, om du er villig til at løbe denne risiko, og undersøge om der findes alternative finansieringsmuligheder, der ikke kræver personlig sikkerhedsstillelse.
Sådan vurderer långiveren din virksomhed og sikkerhed
Når du som iværksætter søger om lån, foretager långiveren en grundig vurdering af både din virksomhed og den sikkerhed, du kan stille. Banken kigger først og fremmest på virksomhedens økonomi – herunder omsætning, indtjeningsevne, likviditet og soliditet.
De vurderer, om forretningsmodellen er holdbar, og om virksomheden har potentiale for vækst og stabilitet. Samtidig ser långiveren på din erfaring som ejer og ledelse, samt din evne til at styre virksomheden gennem udfordringer.
Når det gælder selve sikkerheden, undersøger banken værdien og omsætteligheden af de aktiver, du kan stille til rådighed, for eksempel fast ejendom, maskiner eller varelager.
Jo mere værdifuld og let omsættelig sikkerheden er, jo større chance har du for at få lånet godkendt – og eventuelt på bedre vilkår. Banken vil desuden vurdere risikoen for tab, hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage, og om sikkerheden reelt kan dække det udestående beløb. Alt i alt handler vurderingen om at balancere din virksomheds potentiale og risikoprofil med den konkrete sikkerhed, du kan tilbyde.
Alternativer til traditionel sikkerhedsstillelse
Selvom banker ofte kræver traditionel sikkerhedsstillelse som pant i aktiver eller personlig kaution, findes der flere alternativer, som kan være relevante for iværksættere med begrænsede muligheder for at stille sikkerhed. En mulighed er at søge lån eller investeringer gennem offentlige ordninger, som for eksempel Vækstfonden eller kommunale erhvervsfremmeinitiativer, hvor kravene til sikkerhed ofte er mindre strikse.
Crowdfunding og peer-to-peer-lån er også blevet populære alternativer, hvor finansieringen typisk sker på baggrund af forretningsidéens potentiale og ikke nødvendigvis kræver sikkerhed i virksomheden eller private aktiver.
Derudover kan du overveje at indgå aftaler med leverandører om kredit eller leasing, hvor selve det leasede udstyr fungerer som sikkerhed, fremfor at skulle stille personlig garanti.
Endelig kan samarbejde med investorer eller business angels være en vej frem, da de ofte tilbyder kapital mod ejerandele og i højere grad vurderer team og forretningsplan frem for materielle sikkerheder. Ved at undersøge disse alternativer kan du som iværksætter øge dine chancer for finansiering uden at belaste din privatøkonomi unødigt.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Hvordan påvirker sikkerhedsstillelse dine fremtidige muligheder?
Når du som iværksætter stiller sikkerhed for et lån, kan det have betydning for dine fremtidige muligheder – både positivt og negativt. På den ene side kan det at have stillet sikkerhed gøre det lettere at opnå finansiering igen, da du viser banken, at du er villig til at tage en risiko og har aktiver at stille til rådighed.
Men samtidig binder du dine aktiver, f.eks. virksomhedens maskiner eller din private bolig, hvilket kan begrænse din handlefrihed fremover.
Hvis du får brug for yderligere lån eller ønsker at investere i nye projekter, kan det være sværere, hvis dine værdier allerede er pantsat.
Derudover kan en eventuel misligholdelse af lånet få store konsekvenser for din privatøkonomi eller virksomhedens fortsatte drift. Det er derfor vigtigt nøje at overveje, hvordan sikkerhedsstillelse påvirker dine muligheder på både kort og lang sigt, så du ikke utilsigtet begrænser din virksomheds vækst eller din egen økonomiske fleksibilitet.
Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem
En af de mest almindelige faldgruber blandt iværksættere er at undervurdere de personlige risici, der følger med at stille sikkerhed for et lån – eksempelvis når man stiller sit private hjem som pant eller skriver under på en personlig kaution.
Mange bliver først senere opmærksomme på, at de dermed risikerer deres personlige økonomi, hvis virksomheden får økonomiske problemer. En anden typisk fejl er at acceptere uklare eller ufordelagtige vilkår uden at gennemgå aftalen grundigt eller søge rådgivning.
- Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
For at undgå disse faldgruber er det vigtigt at gennemgå alle aftaledokumenter nøje, stille spørgsmål til banken om konsekvenserne ved misligholdelse, og søge professionel rådgivning – eksempelvis hos en revisor eller advokat – inden du skriver under.
Sørg desuden for at have et realistisk budget og en plan for, hvordan lånet skal tilbagebetales, så du minimerer risikoen for økonomiske overraskelser. Endelig bør du altid overveje alternativer og ikke lade dig presse til at stille mere sikkerhed, end du er komfortabel med.
Gode råd til forhandling og dialog med banken
Når du skal forhandle med banken om lån og sikkerhedsstillelse, er det vigtigt at være velforberedt og kende både din virksomheds økonomi og de krav, banken typisk stiller. Start med at sætte dig grundigt ind i, hvilke aktiver du kan stille som sikkerhed, og overvej, hvad du realistisk har råd til at satse.
Lav et gennemarbejdet budget og forretningsplan, så du tydeligt kan vise bankrådgiveren, hvordan du har tænkt dig at betale lånet tilbage.
Vær åben om risici, men læg samtidig vægt på din virksomheds styrker og vækstpotentiale. Husk, at du ikke nødvendigvis behøver at acceptere det første tilbud – spørg ind til vilkårene, og undersøg om der er mulighed for at forhandle om sikkerhedens omfang, løbetid, rente eller afdragsfrihed.
Vær også opmærksom på, at du kan inddrage revisor eller advokat i forhandlingen, hvis du er i tvivl om de juridiske eller økonomiske konsekvenser. En konstruktiv og ærlig dialog med banken øger sandsynligheden for at opnå de bedste betingelser for både dig og din virksomhed.
