Konvertible lån er blevet et populært finansieringsværktøj blandt start-ups, der søger kapital uden at skulle fastsætte virksomhedens værdi på et tidligt stadie. Denne form for lån giver investorer mulighed for senere at omveksle deres tilgodehavende til ejerandele i virksomheden, hvilket kan være attraktivt for begge parter – men det rejser også en række juridiske spørgsmål, som både iværksættere og investorer bør være opmærksomme på.
I denne artikel dykker vi ned i de juridiske aspekter, der knytter sig til konvertible lån i start-up-verdenen. Vi ser nærmere på, hvordan konvertible lån typisk er opbygget, og hvilke fordele og ulemper denne finansieringsform byder på ud fra et juridisk perspektiv. Derudover belyser vi centrale elementer i aftaleudformningen, konverteringsmekanismernes juridiske implikationer samt de regler og skatteforhold, man skal være opmærksom på.
Formålet med artiklen er at give både iværksættere og investorer et overblik over de vigtigste juridiske forhold, så de kan navigere sikkert i processen omkring konvertible lån – fra den indledende aftale til eventuelle konflikter eller tvister.
Hvad er konvertible lån, og hvordan fungerer de for start-ups?
Et konvertibelt lån er en særlig type finansiering, hvor en investor låner penge til en start-up med mulighed for senere at ombytte lånet til ejerandele i virksomheden, typisk i forbindelse med en efterfølgende investeringsrunde. For start-ups er konvertible lån attraktive, fordi de giver hurtig adgang til kapital uden at skulle fastsætte virksomhedens værdi fra start, hvilket ofte kan være vanskeligt i den tidlige fase.
Investoren får til gengæld mulighed for at blive medejer på gunstige vilkår, ofte med rabat eller andre fordele, når lånet konverteres til aktier.
Juridisk set kræver konvertible lån nøje aftaleudformning, da vilkårene for konvertering, renter og tilbagebetaling skal være klart definerede for at undgå tvister senere. Denne type lån udgør dermed et fleksibelt værktøj for både start-ups og investorer, men forudsætter omhyggelig håndtering af de juridiske aspekter.
Fordele og ulemper ved konvertible lån set med juridiske briller
Set fra et juridisk perspektiv kan konvertible lån give både væsentlige fordele og ulemper for såvel investorer som start-ups. En af de store fordele er fleksibiliteten – parterne kan indgå en enkel låneaftale, hvor investeringen på et senere tidspunkt kan konverteres til ejerandele, hvilket ofte kan gøre processen hurtigere og billigere end en traditionel kapitalforhøjelse.
Samtidig udskydes flere komplicerede forhandlinger om værdiansættelse og rettigheder til et senere tidspunkt, hvor virksomhedens udvikling er mere klarlagt.
Der er dog også juridiske ulemper, herunder risikoen for uklarheder i aftalegrundlaget, særligt hvis konverteringsvilkårene eller eventuelle rabatter og “caps” ikke er præcist defineret.
Uden en grundig og klar aftale kan der opstå fortolkningstvister, når lånet skal konverteres. Ligeledes kan konvertible lån skabe usikkerhed om ejerstrukturen og potentielt føre til uforudsete udvandingseffekter for de eksisterende ejere. Juridisk rådgivning og grundig aftaleudformning er derfor afgørende for at sikre, at fordelene ved konvertible lån udnyttes, mens ulemper og juridiske risici minimeres.
Aftaleudformning: Centrale juridiske elementer og faldgruber
Ved udformningen af aftaler om konvertible lån til start-ups er det afgørende nøje at overveje en række juridiske elementer, der kan få væsentlig betydning for både investorer og selskabet. Centrale forhold omfatter blandt andet fastsættelsen af lånebeløb, rentesats, løbetid og vilkår for tilbagebetaling eller konvertering.
Det er desuden vigtigt at præcisere, under hvilke betingelser lånet kan konverteres til kapitalandele, herunder eventuelle rabatter, værdiansættelsesloft og udløsende begivenheder. En væsentlig faldgrube kan være manglende klarhed omkring, hvordan og hvornår konverteringen sker, hvilket potentielt kan give anledning til konflikt mellem parterne.
Ligeledes bør aftalen tage højde for håndtering af misligholdelse, indflydelse på eksisterende aktionærforhold samt eventuelle rettigheder og pligter, der følger efter konverteringen. En grundig og præcis aftaleudformning er derfor essentiel for at undgå fremtidige tvister og sikre, at begge parters forventninger er tydeligt afstemt fra start.
Konverteringsmekanismer og deres juridiske implikationer
Konverteringsmekanismerne i konvertible lån fastlægger de nærmere betingelser for, hvordan og hvornår lånet kan omdannes til ejerandele i virksomheden. Disse mekanismer udgør et centralt juridisk omdrejningspunkt, fordi de ofte involverer komplekse beregninger, som eksempelvis rabatter i forhold til fremtidige investeringsrunder eller anvendelse af værdiansættelsesloft.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Det er afgørende, at konverteringsbetingelserne er klart definerede i låneaftalen for at undgå fortolkningstvister mellem start-uppen og investoren, særligt i forhold til udløsende begivenheder som ny kapitalrejsning, salg af virksomheden eller ved misligholdelse.
Juridisk set skal virksomheder være opmærksomme på, at konvertering kan medføre ændringer i ejerandele og stemmerettigheder, hvilket kan udløse krav om ændring af vedtægter, godkendelse fra eksisterende aktionærer eller anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Endvidere bør både långiver og låntager tage højde for eventuelle selskabsretlige begrænsninger og sikring af ligebehandling blandt aktionærer, idet utilstrækkelig regulering af konverteringsmekanismerne kan skabe usikkerhed om ejerskab og kontrol i virksomheden efter konverteringen.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Reguleringsmæssige krav og beskatning af konvertible lån
Når en start-up optager et konvertibelt lån, er det vigtigt at være opmærksom på både de reguleringsmæssige krav og de skattemæssige konsekvenser, der følger med. Reguleringsmæssigt skal selskabet overholde selskabslovens bestemmelser om låneoptagelse og eventuelle krav til generalforsamlingens godkendelse, især hvis lånet gives af eksisterende ejere eller nærtstående parter.
Derudover kan Finanstilsynets regler finde anvendelse, hvis långiveren er professionel eller omfattet af finansiel regulering. På det skattemæssige område skal man være opmærksom på, at konvertible lån typisk behandles som gæld, indtil konverteringen gennemføres.
Renter, der betales på lånet, kan ofte fradrages skattemæssigt for selskabet, men der gælder særlige regler for værdiansættelse og beskatning i forbindelse med selve konverteringen – både for selskabet og for långiveren. Det er derfor vigtigt at søge professionel rådgivning for at sikre korrekt håndtering af både reguleringsmæssige og skattemæssige forhold, så utilsigtede juridiske eller økonomiske konsekvenser undgås.
Ejeraftaler og investorbeskyttelse i forbindelse med konvertible lån
Når en start-up finansieres gennem konvertible lån, er det afgørende at være opmærksom på samspillet mellem låneaftalen og selskabets ejeraftale (ofte kaldet en shareholders’ agreement). Konvertible lån indebærer, at investoren i første omgang optræder som långiver, men senere kan få mulighed for at konvertere sit tilgodehavende til ejerandele i virksomheden.
Dette rejser en række spørgsmål om investorbeskyttelse: Hvilke rettigheder tilkommer investoren før og efter konverteringen? For at sikre en gennemtænkt og bæredygtig ejerstruktur bør det specificeres, om og hvornår en låneinvestor skal tiltræde eksisterende ejeraftaler – enten allerede ved indgåelsen af låneaftalen eller først ved en eventuel konvertering.
Det er ligeledes væsentligt at tage stilling til, om og hvordan investoren skal være beskyttet mod udvanding (f.eks. gennem antidilution-bestemmelser), og om investoren skal have adgang til information, vetoretter eller andre særlige rettigheder.
Manglende samspil mellem låneaftalen og ejeraftalen kan føre til uklarheder og potentielle konflikter mellem stifterne og investorerne, når lånet konverteres. Derfor bør både stiftere og investorer inddrage juridisk rådgivning for at sikre, at alle relevante aspekter omkring ejeraftaler og investorbeskyttelse er velregulerede i forbindelse med konvertible lån.
Konfliktløsning og tvister: Hvad sker der, når parterne ikke er enige?
Når der opstår uenighed mellem parterne i forbindelse med et konvertibelt lån, er det afgørende, hvordan konflikten håndteres, da sådanne tvister kan få betydelig betydning både for virksomhedens drift og for investeringsforholdet. Ofte vil vilkårene for konfliktløsning være fastlagt i selve låneaftalen, hvor det typisk vil fremgå, om uenigheder skal afgøres ved forhandling, mediation eller egentlig voldgift, før en sag eventuelt indbringes for domstolene.
Det kan for eksempel dreje sig om fortolkning af konverteringsklausuler, uenighed om værdiansættelse eller uoverensstemmelse om, hvornår og hvordan konverteringsretten kan udnyttes.
I praksis anbefales det, at parterne på forhånd tager stilling til disse forhold i aftalen, så der er klare procedurer for, hvordan tvister håndteres. Dermed minimeres risikoen for langvarige og dyre konflikter, der kan skade både virksomheden og investorernes interesser. I tilfælde, hvor aftalen ikke beskriver en konfliktløsningsmekanisme, vil almindelige regler om kontraktfortolkning og eventuelt retspraksis være afgørende for, hvordan tvisten løses.
