Når din virksomhed optager lån, er det sjældent blot et spørgsmål om at underskrive en låneaftale og modtage pengene. Oftest vil långiveren kræve, at virksomheden stiller en form for sikkerhed eller garanti for at minimere sin egen risiko. Det kan have stor betydning for både virksomhedens økonomiske råderum og for de personer, der står bag virksomheden. Derfor er det afgørende at vide, hvad du går ind til, når du skriver under på garantier og accepterer at stille sikkerhed.
Denne artikel guider dig gennem de vigtigste juridiske aspekter ved garantier og sikkerhedsstillelse i forbindelse med erhvervslån. Vi gennemgår de mest almindelige former for sikkerhed, forklarer hvad personlig hæftelse indebærer, og ser nærmere på, hvordan långivere vurderer din virksomheds sikkerhed. Du får indblik i de juridiske faldgruber, som kan opstå, og konkrete råd til, hvordan du bedst beskytter din virksomhed, når du skal forhandle og indgå låneaftaler. Vores mål er at give dig viden og redskaber, så du kan træffe oplyste beslutninger og undgå ubehagelige overraskelser i forbindelse med virksomhedens låneoptagelse.
Hvad betyder garantier og sikkerhedsstillelse i erhvervslån?
Når en virksomhed optager et erhvervslån, er det almindeligt, at långiveren kræver garantier og sikkerhedsstillelse som en betingelse for at yde lånet. Garantier og sikkerhedsstillelse er juridiske og økonomiske foranstaltninger, der har til formål at reducere långiverens risiko, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet som aftalt.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
En garanti kan for eksempel være, at en eller flere personer – ofte virksomhedens ejere – hæfter personligt for lånet, hvis virksomheden ikke kan betale.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Sikkerhedsstillelse betyder, at virksomheden stiller bestemte aktiver, såsom ejendomme, maskiner eller varelager, som pant for lånet. Hvis virksomheden misligholder lånet, kan långiveren gøre krav på disse aktiver eller kræve betaling fra garantistillerne. Garantier og sikkerhedsstillelse er derfor centrale elementer i låneaftaler, og det er vigtigt, at virksomheden forstår konsekvenserne, inden man indgår sådanne forpligtelser.
De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse
Når virksomheder optager lån, kræver långivere ofte en form for sikkerhedsstillelse for at mindske deres risiko. De mest udbredte former for sikkerhedsstillelse omfatter typisk pant i virksomhedens aktiver, såsom ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender. Pant i fast ejendom er ofte betragtet som særligt solidt, fordi det giver långiveren en fortrinsret til at få dækket sit tilgodehavende gennem tvangsauktion, hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage.
Derudover anvendes ofte virksomhedspant, hvor en bredere gruppe af aktiver – fx driftsmidler, varelager og tilgodehavender – stilles samlet som sikkerhed.
En anden almindelig form er kaution, hvor virksomhedens ejere eller ledelse personligt hæfter for lånet, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. Endelig kan der også forekomme bankgarantier eller tredjepartsgarantier, hvor en ekstern part forpligter sig til at dække lånet, hvis virksomheden misligholder det. Valget af sikkerhedsstillelse afhænger ofte af lånets størrelse, virksomhedens økonomiske situation og forhandlingerne med långiveren.
Personlig hæftelse – muligheder og risici
Personlig hæftelse indebærer, at virksomhedsejeren – typisk ejeren af en enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, men også ofte direktører eller hovedaktionærer i selskaber – forpligter sig til at hæfte med sin private økonomi, hvis virksomheden ikke kan honorere sine låneforpligtelser.
Dette kan være en nødvendighed for at opnå finansiering, især hvis virksomheden ikke har tilstrækkeligt med aktiver at stille som sikkerhed. Muligheden for at anvende personlig hæftelse kan åbne døre til lån, som ellers ikke ville være tilgængelige, og kan give adgang til bedre lånevilkår eller lavere renter.
Men der er betydelige risici forbundet hermed: Hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, kan långiver gøre krav på ejerens private formue, herunder opsparing, bolig og andre aktiver.
Det kan have alvorlige konsekvenser for privatøkonomien og i værste fald føre til personlig konkurs. Det er derfor afgørende nøje at overveje både virksomhedens økonomiske situation og egne private forhold, inden man stiller personlig garanti, og altid at få professionel rådgivning, før man indgår aftaler om personlig hæftelse.
Sådan vurderer långivere virksomhedens sikkerhed
Når långivere skal vurdere virksomhedens sikkerhed i forbindelse med et lån, foretager de en grundig analyse af både virksomhedens økonomi og de aktiver, der kan stilles som sikkerhed. De ser blandt andet på virksomhedens regnskaber, likviditet, indtjeningsevne og eksisterende gældsforpligtelser for at vurdere, om virksomheden har en stabil og sund økonomi.
Derudover vurderer de værdien og likviditeten af de aktiver, virksomheden tilbyder som sikkerhed – det kan eksempelvis være fast ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender.
Jo mere værdifulde og let omsættelige aktiverne er, desto større er sandsynligheden for, at långiveren kan få sine penge tilbage i tilfælde af misligholdelse. Långiveren vurderer også, om der allerede er pant i aktiverne, og om virksomhedens ejere er villige til at stille personlig garanti. Samlet set er formålet med vurderingen at minimere långiverens risiko og sikre, at sikkerheden reelt dækker lånets størrelse.
Juridiske faldgruber ved garantier og sikkerhed
Når din virksomhed afgiver garantier eller stiller sikkerhed i forbindelse med låneoptagelse, er der flere juridiske faldgruber, som du skal være særlig opmærksom på. Ofte kan garantier og sikkerhedsstillelser indeholde uklare eller upræcise vilkår, der kan betyde, at din virksomhed hæfter bredere eller i længere tid end forventet.
Det er eksempelvis ikke ualmindeligt, at garantier gøres “på anfordring”, hvilket betyder, at långiver kan kræve betaling uden først at dokumentere misligholdelse.
Derudover kan der opstå problemer, hvis der ikke er klare aftaler om, hvornår og hvordan en sikkerhedsstillelse kan frigives, eller hvilke aktiver der konkret er omfattet.
Manglende kendskab til de juridiske konsekvenser kan i værste fald føre til, at virksomheden eller dens ejere hæfter personligt for gæld, som de troede alene påhvilede selskabet. For at undgå disse faldgruber er det afgørende at gennemgå alle aftalevilkår grundigt – gerne med juridisk bistand – før underskrift, så du sikrer, at virksomhedens interesser er tilstrækkeligt beskyttet.
Forhandlingsmuligheder: Sådan styrker du din position
Når du som virksomhed står overfor at optage et lån, er det vigtigt at være bevidst om, at vilkårene for garantier og sikkerhedsstillelse ofte kan forhandles. Du styrker din position ved grundigt at undersøge markedet og indhente tilbud fra flere långivere – det giver dig et bedre udgangspunkt for at forhandle lavere krav til sikkerhed eller opnå mere fordelagtige betingelser.
Sørg for at dokumentere virksomhedens økonomiske styrker, såsom stabil indtjening, vækstpotentiale og solide samarbejdsaftaler, så du kan præsentere et stærkt udgangspunkt overfor långiveren.
Overvej også, om du kan tilbyde alternativer til personlig hæftelse eller begrænse omfanget heraf, for eksempel ved kun at stille sikkerhed for en del af lånet eller ved at anvende virksomhedspant frem for privat pant.
Det kan være en fordel at inddrage juridisk eller økonomisk rådgiver tidligt i processen, så du kender dine muligheder og kan identificere uhensigtsmæssige klausuler i aftalen, inden du skriver under. På den måde sikrer du, at virksomhedens interesser bliver bedst muligt beskyttet i låneaftalen.
Konsekvenser ved misligholdelse af låneaftaler
Misligholdelse af låneaftaler kan få alvorlige konsekvenser for din virksomhed, især hvis der er stillet garantier eller sikkerhed i forbindelse med lånet. Hvis virksomheden ikke overholder sine betalingsforpligtelser, kan långiver gøre krav på den stillede sikkerhed, hvilket ofte betyder, at aktiver som ejendom, maskiner eller varelager kan blive tvangsrealiseret for at dække gælden.
Ved personlig hæftelse risikerer virksomhedens ejere eller ledelse desuden at hæfte med deres private formue, hvis virksomheden ikke kan betale. Misligholdelse kan også føre til øgede renter, gebyrer og øvrige omkostninger, ligesom det kan have negativ indflydelse på virksomhedens kreditværdighed og muligheder for at optage lån i fremtiden.
Derudover kan det i nogle tilfælde medføre retslige skridt fra långivers side, hvilket kan betyde yderligere økonomiske og juridiske byrder for virksomheden. Det er derfor afgørende at forstå konsekvenserne og sikre, at virksomheden til enhver tid kan honorere sine låneforpligtelser.
Gode råd til at beskytte virksomheden juridisk
Når din virksomhed optager lån og stiller sikkerhed, er det afgørende at tage en række juridiske forholdsregler for at beskytte både virksomheden og dig selv som ejer. Først og fremmest bør du altid gennemgå alle lånedokumenter og sikkerhedsaftaler grundigt, gerne sammen med en advokat med speciale i erhvervsret, så du forstår de fulde konsekvenser af din underskrift.
Vær særligt opmærksom på formuleringer om personlig hæftelse og eventuelle garantiforpligtelser, da disse kan betyde, at du bliver økonomisk ansvarlig ud over virksomhedens aktiver.
Overvej desuden, om det er muligt at forhandle vilkårene, fx at begrænse hæftelsen eller præcisere, hvilke aktiver der stilles som sikkerhed.
Endelig er det vigtigt løbende at holde sig opdateret på virksomhedens økonomiske situation og sikre, at du altid har dokumentationen i orden, hvis der skulle opstå tvivl eller uenigheder med långiver. På den måde kan du minimere risikoen for uforudsete tab og sikre, at virksomheden står stærkest muligt, hvis der opstår problemer med lånet.

