I takt med at virksomhedernes finansieringsbehov har ændret sig, er der de seneste år opstået en bred vifte af alternative finansieringsformer. Hvor banklån og traditionelle investorer tidligere var de primære muligheder, benytter mange virksomheder i dag crowdfunding, peer-to-peer lån og andre nye modeller til at skaffe kapital. Disse alternative veje til finansiering giver både muligheder for innovative iværksættere og etablerede virksomheder, men de rejser også en række juridiske spørgsmål.
I denne artikel sætter vi fokus på, hvad loven siger om alternative finansieringsformer til virksomheder. Vi gennemgår de mest udbredte modeller, ser nærmere på den gældende lovgivning og de krav, som virksomheder og investorer skal være opmærksomme på. Samtidig ser vi nærmere på beskatning, forbruger- og investorbeskyttelse samt de fremtidige tendenser inden for området. Målet er at give dig et overblik over det juridiske landskab, så du kan træffe informerede valg, hvis du overvejer alternative finansieringsmuligheder til din virksomhed.
Definition af alternative finansieringsformer
Alternative finansieringsformer dækker over de finansielle løsninger, som virksomheder kan benytte sig af uden om de traditionelle banker og kreditinstitutter. Hvor klassiske finansieringsmuligheder typisk omfatter banklån eller kreditfaciliteter, rummer alternative finansieringsformer en bred vifte af muligheder såsom crowdfunding, peer-to-peer lån, fakturabelåning, venturekapital og business angels.
Disse løsninger adskiller sig ofte ved at involvere flere mindre investorer eller långivere, digitale platforme og mere fleksible eller innovative betingelser end de traditionelle kanaler. Formålet med alternative finansieringsformer er at give virksomheder, især iværksættere og små og mellemstore virksomheder, adgang til kapital, som de måske ikke kan opnå gennem de sædvanlige finansielle aktører.
De mest udbredte alternative finansieringsmuligheder
Blandt de mest udbredte alternative finansieringsmuligheder til virksomheder finder man crowdfunding, peer-to-peer (P2P) lån, business angels og venturekapital. Crowdfunding foregår typisk online, hvor mange personer hver især bidrager med mindre beløb til at finansiere et projekt eller en virksomhed, ofte mod en belønning eller en ejerandel.
Peer-to-peer lån giver virksomheder mulighed for at låne penge direkte fra private investorer gennem digitale platforme, uden om traditionelle banker. Business angels er erfarne investorer, der investerer egen kapital i opstartsvirksomheder mod medejerskab og ofte bidrager med rådgivning og netværk.
Venturekapital er investeringer fra fonde, der stiller større kapital til rådighed for virksomheder med stort vækstpotentiale, typisk mod en betydelig ejerandel. Disse finansieringsformer adskiller sig fra traditionelle banklån ved at være mere fleksible og tilgængelige, men de kan samtidig indebære andre risici og krav til virksomhederne.
Lovgivning og regulering af crowdfunding
Crowdfunding er blevet en populær finansieringsform for både iværksættere og etablerede virksomheder, men området er underlagt en række lovgivningsmæssige krav i Danmark og EU. I Danmark reguleres crowdfunding primært af lov om kapitalmarkedet, hvidvaskloven samt EU-forordningen om europæiske crowdfunding-tjenesteudbydere for virksomheder (ECSP-forordningen), som trådte i kraft i november 2021. Denne forordning stiller blandt andet krav om, at platforme, der formidler investeringer eller lån, skal være godkendt og underlagt tilsyn af Finanstilsynet, og at de skal sikre gennemsigtighed om projekter, risici og gebyrer.
Derudover gælder der skærpede krav til beskyttelse af investorer, blandt andet gennem oplysningspligt og risikoadvarsler.
Virksomheder, der ønsker at benytte crowdfunding, skal derfor være opmærksomme på både reglerne for indsamling af midler og de forpligtelser, der følger med i forhold til information og rapportering.
På tværs af crowdfunding-former – hvad enten det drejer sig om donationer, belønningsbaseret, lånebaseret eller investeringsbaseret crowdfunding – kan der gælde forskellige regler, hvorfor det er afgørende at sætte sig grundigt ind i den relevante lovgivning, inden man går i gang.
Peer-to-peer lån og juridiske rammer
Peer-to-peer lån, ofte forkortet P2P-lån, er en finansieringsform, hvor virksomheder og investorer formidles direkte gennem digitale platforme uden om traditionelle banker. I Danmark er P2P-lån omfattet af en række juridiske rammer, der skal sikre gennemsigtighed og beskytte både långivere og låntagere.
Platformene, der formidler lånene, skal som udgangspunkt overholde reglerne i lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven samt databeskyttelsesloven. Derudover skal de ofte have tilladelse fra Finanstilsynet, hvis deres aktiviteter falder ind under definitionen af finansiel virksomhed eller investeringstjenester. Det er også vigtigt, at både långivere og låntagere er opmærksomme på, at der kan gælde krav om oplysning om risici, renter og gebyrer, ligesom der er regler for kreditvurdering og behandling af persondata.
Manglende overholdelse af de juridiske krav kan få betydelige konsekvenser for både platforme og brugere, hvorfor det er afgørende at sætte sig grundigt ind i de gældende regler, inden man benytter sig af P2P-lån som finansieringsmetode.
Skatteforhold ved alternative finansieringsformer
Når virksomheder benytter sig af alternative finansieringsformer som crowdfunding, peer-to-peer lån eller anden ikke-traditionel kapitaltilførsel, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, der følger med. Indtægter modtaget gennem eksempelvis crowdfunding anses som udgangspunkt for skattepligtig indkomst og skal derfor indberettes til SKAT på lige fod med andre former for indtægter.
Det gælder uanset, om midlerne er modtaget som lån, tilskud eller investering, men beskatningen afhænger af finansieringens karakter og formål.
Hvis der eksempelvis er tale om et lån, skal virksomheden betale skat af eventuelle renteindtægter, mens investeringer i form af aktiekapital ofte beskattes efter reglerne om selskabsskat. Virksomheder bør derfor altid undersøge de konkrete skatteregler for den valgte finansieringsform og eventuelt søge professionel rådgivning for at sikre korrekt indberetning og undgå uforudsete skattekrav.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
>>
- Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Forbrugerbeskyttelse og investorbeskyttelse
Forbrugerbeskyttelse og investorbeskyttelse er centrale elementer i reguleringen af alternative finansieringsformer. Når private forbrugere eller investorer vælger at investere gennem fx crowdfunding-platforme eller peer-to-peer låneportaler, er det afgørende, at de er beskyttet mod urimelige risici og vildledende information.
Lovgivningen stiller derfor krav om gennemsigtighed, risikoadvarsler og korrekt information om investeringsmulighederne. Eksempelvis skal platformene oplyse om de potentielle risici, gebyrer og vilkår, så investorerne kan træffe informerede beslutninger. Desuden er der indført regler om håndtering af kundernes midler og krav til, hvordan platformene må markedsføre deres produkter.
For at styrke beskyttelsen yderligere, skal platformene have procedurer for klageadgang, og de er underlagt tilsyn fra relevante myndigheder, såsom Finanstilsynet. Alt i alt bidrager disse regler til at skabe et mere sikkert og tillidsfuldt marked for både forbrugere og investorer, som ønsker at engagere sig i alternative finansieringsformer.
Hvilke krav stilles til virksomheder, der søger alternativ finansiering?
Når en virksomhed ønsker at benytte sig af alternative finansieringsformer, stilles der en række krav, som både skal sikre gennemsigtighed, lovlighed og beskyttelse af investorer og forbrugere. Først og fremmest skal virksomheden ofte kunne dokumentere sin eksistens og sin økonomiske situation gennem regnskaber, virksomhedsregistrering og ledelsesoplysninger.
Dette gælder især ved crowdfunding og peer-to-peer lån, hvor platformene som udgangspunkt skal overholde kravene i Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt hvidvaskloven, hvilket betyder, at virksomheden skal kunne identificere reelle ejere og forklare midlernes oprindelse.
Derudover kan der være krav om, at virksomheden offentliggør relevante oplysninger om projektet, risici, forretningsmodel og brug af de indsamlede midler, så potentielle investorer får et retvisende billede af investeringen.
I nogle tilfælde skal virksomheden udarbejde et prospekt eller informationsdokument, særligt hvis der søges om større beløb eller henvender sig til et bredere publikum, hvilket reguleres af EU’s Prospektforordning og den danske værdipapirhandel.
Virksomheder skal også overholde markedsføringsreglerne, så informationen til investorer ikke er vildledende eller ufuldstændig. Endelig kan der være yderligere krav alt efter finansieringsformen, for eksempel at virksomheden ikke må være under konkurs eller rekonstruktion, eller at der skal stilles sikkerhed for lånet. Det er derfor afgørende, at virksomheder nøje sætter sig ind i både de generelle og de platformspecifikke krav, før de søger alternativ finansiering, da manglende overholdelse kan føre til bøder, ansvar eller udelukkelse fra platformene.
Fremtidige tendenser og lovgivning på området
Fremtiden for alternative finansieringsformer ser lovende ud, men den er også præget af betydelig udvikling på det lovgivningsmæssige område. EU har allerede indført en fælles forordning for crowdfunding-platforme (ECSP-forordningen), som skal harmonisere reglerne på tværs af medlemslandene og give øget beskyttelse til både investorer og låntagere.
Derudover forventes det, at teknologiske fremskridt som blockchain og digitalisering vil muliggøre endnu flere nye finansieringsmodeller, som regulatorerne skal forholde sig til. Myndighederne har derfor fokus på at tilpasse eksisterende lovgivning, så den både fremmer innovation og sikrer et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse.
Samtidig arbejdes der løbende på at styrke transparensen og bekæmpe hvidvask, hvilket kan føre til skærpede krav til dokumentation og rapportering for virksomheder, der benytter alternative finansieringsformer. Det forventes, at området fortsat vil være i bevægelse, efterhånden som nye forretningsmodeller og teknologier vinder indpas, og reguleringen vil derfor løbende blive justeret for at følge med udviklingen.
