Når iværksættere skal finansiere deres virksomhed, står de ofte over for et afgørende valg: Skal kapitalen komme i form af et lån, eller skal man invitere investorer indenfor? Det er et valg, der rækker langt ud over økonomien – det har nemlig store juridiske konsekvenser for både virksomhedens struktur, dens fremtid og stifterens egen rolle.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad det egentlig indebærer, når du som iværksætter vælger mellem lån og investering. Vi ser nærmere på de juridiske forskelle og faldgruber, som kan opstå, uanset om du låner penge i banken eller indgår aftale med en investor. Artiklen guider dig gennem centrale temaer som ejerstruktur, ansvar, skat og kontrakter, så du får det nødvendige overblik til at træffe et informeret valg.
Uanset om din virksomhed er i opstartsfasen eller midt i vækstrejsen, er det vigtigt at forstå de juridiske perspektiver, der følger med finansieringen. Læs med og bliv klædt på til at navigere sikkert mellem låneaftaler, investeringer og de juridiske aspekter, der kan få stor betydning for din virksomheds succes.
Hvad betyder det juridisk at optage et lån som iværksætter
Når du som iværksætter optager et lån, indgår du en juridisk bindende aftale, der forpligter dig og/eller din virksomhed til at tilbagebetale det lånte beløb med tillæg af renter og eventuelle gebyrer.
Lån kan optages enten personligt eller gennem virksomheden, og det har betydning for, hvem der hæfter for gælden. Hvis lånet optages i eget navn, hæfter du personligt, hvilket kan indebære risiko for dine private aktiver, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale.
Optages lånet gennem et selskab – eksempelvis et ApS – er det som udgangspunkt selskabet, der hæfter, medmindre du har stillet personlig kaution.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på lånebetingelser, herunder sikkerhedsstillelse, afdragsvilkår og konsekvenser ved misligholdelse. Juridisk set indgår lånet som en gældsforpligtelse i virksomhedens regnskab, og det kan påvirke både virksomhedens kreditværdighed og fremtidige handlemuligheder. Det er væsentligt at forstå disse forhold, før du forpligter dig, så du ved, hvilke rettigheder og pligter der følger med at finansiere din virksomhed via lån.
Investeringer: Kapitaltilførsel med flere facetter
Når en iværksætter vælger at tiltrække kapital gennem investeringer, adskiller dette sig væsentligt fra at optage lån – ikke blot økonomisk, men i høj grad også juridisk. Investorer bidrager ofte med kapital mod at få en ejerandel i virksomheden, hvilket betyder, at de bliver medejere og får indflydelse på driften og strategiske beslutninger.
Investeringer kan komme fra forskellige kilder såsom business angels, venturefonde eller crowdfunding, og vilkårene for kapitaltilførslen varierer alt efter investorens profil og virksomhedens behov.
Juridisk indebærer investeringer typisk, at der udarbejdes investeringsaftaler, ejeraftaler og eventuelle særlige bestemmelser om stemmeret, udbytte og exit-muligheder. Det er væsentligt for iværksætteren at forstå, at investering ikke blot er en økonomisk transaktion, men et partnerskab med potentielle konsekvenser for virksomhedens kontrol, udvikling og fremtidige muligheder.
Ejerstruktur og magt: Hvem bestemmer i virksomheden?
Når du som iværksætter skal vælge mellem lån og investering, har det stor betydning for virksomhedens ejerstruktur og magtfordeling. Optager du et lån, bevarer du typisk den fulde ejerskab og kontrol over virksomheden – långiveren får ingen ejerandele og dermed heller ikke indflydelse på beslutningerne i dagligdagen.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Modsat forholder det sig ved investering: Her afgiver du som regel en andel af ejerskabet til investoren, som til gengæld får medbestemmelse alt efter, hvor stor en ejerandel vedkommende opnår. Dette kan have væsentlig indflydelse på, hvem der i praksis bestemmer i virksomheden, både når det gælder strategiske beslutninger og den daglige ledelse.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle >>
Aftaler om stemmeret, bestyrelsesposter og vetoret bør derfor overvejes nøje, da de kan flytte magten væk fra stifteren og over til investorerne. Det er således afgørende at forstå, hvordan ejerstruktur og magt hænger sammen, inden du beslutter, om du vil rejse kapital gennem lån eller investering.
Risici og ansvar: Hvilke forpligtelser følger med valget?
Når du som iværksætter vælger mellem lån og investering, følger der forskellige risici og juridiske forpligtelser med de to finansieringsformer. Ved lån forpligter virksomheden sig til at tilbagebetale det modtagne beløb med renter – uanset om forretningen udvikler sig som håbet eller ej.
Det betyder, at långiveren har et juridisk krav mod virksomheden, og i visse tilfælde kan långiveren endda kræve personlig hæftelse fra stifteren, hvilket kan sætte privatøkonomien på spil.
Vælger du derimod at tage imod en investering, påtager virksomheden sig ikke tilbagebetalingspligt, men du afgiver typisk en ejerandel og dermed indflydelse.
Investoren deler risikoen for tab, men får til gengæld ret til at træffe beslutninger og modtage udbytte, hvis virksomheden får succes. Uanset valg er det vigtigt at forstå de juridiske konsekvenser – både i forhold til forpligtelser over for långivere eller investorer og i forhold til mulige tab og ansvar, hvis virksomheden ikke udvikler sig som forventet.
Skattemæssige konsekvenser for virksomheden og stifteren
Når en iværksætter står over for valget mellem lån og investering, har det væsentlige skattemæssige konsekvenser både for virksomheden og for stifteren personligt. Optager virksomheden et lån, vil renteudgifterne oftest kunne trækkes fra i virksomhedens skattepligtige indkomst, hvilket kan give en umiddelbar skattemæssig fordel.
Til gengæld skal lånet på et tidspunkt tilbagebetales, og der opstår ingen ændring i ejerstrukturen. Vælger man i stedet at tiltrække kapital via investering, fx ved at udstede nye anparter eller aktier, vil der ikke være tale om en fradragsberettiget udgift, men til gengæld skal der ikke tilbagebetales noget beløb til investoren.
For stifteren kan en investering betyde udvanding af ejerandel, hvilket på sigt kan have betydning for beskatning ved eventuelt salg af virksomheden.
Desuden kan investeringer udløse beskatning, hvis der eksempelvis er tale om overkurs eller andre særlige forhold. Det er derfor afgørende at være opmærksom på de skattemæssige regler, der gælder for begge scenarier, og overveje, hvordan valget påvirker både virksomhedens økonomi og stifterens private forhold. Professionel rådgivning anbefales, da forkert håndtering kan få betydelige skattemæssige konsekvenser.
Kontrakter, vilkår og faldgruber – juridisk rådgivning anbefales
Når man som iværksætter skal vælge mellem lån og investering, er det afgørende at have styr på de juridiske dokumenter, der følger med begge muligheder. Kontrakter og aftalevilkår kan være komplekse og indeholde bestemmelser, som kan have vidtrækkende konsekvenser for både virksomhedens drift og ejerstruktur.
Eksempelvis kan låneaftaler indeholde krav om sikkerhedsstillelse, personlige garantier eller særlige tilbagebetalingsvilkår, som kan påvirke din private økonomi. Ved investeringer kan der være indskrevet bestemmelser om stemmeret, udbyttepolitik, exit-strategier og forkøbsret, som kan begrænse din handlefrihed som stifter.
Faldgruberne opstår ofte, hvis man ikke er opmærksom på de juridiske nuancer eller overser skjulte forpligtelser og risici. Derfor anbefales det på det kraftigste at inddrage juridisk rådgivning fra starten, så du sikrer, at kontrakterne er gennemsigtige, og at dine interesser som iværksætter er bedst muligt beskyttet.
