Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ finansieringsform for både iværksættere, små virksomheder og kreative projekter. I stedet for at søge finansiering gennem traditionelle banker eller investorer, kan man via crowdfunding indsamle mindre beløb fra mange forskellige personer – ofte gennem online platforme. Denne form for finansiering har åbnet nye muligheder for at realisere innovative idéer, men har også bragt en række juridiske og skattemæssige spørgsmål med sig.
I takt med at crowdfunding er blevet mere udbredt, har både lovgivere og myndigheder fået øjnene op for behovet for regulering og beskyttelse af både investorer og projektmagere. Reglerne kan dog være komplekse og varierer fra land til land, hvilket kan gøre det svært at navigere i landskabet – uanset om man ønsker at rejse penge eller investere.
Denne artikel giver dig et overblik over de forskellige former for crowdfunding, de vigtigste juridiske aspekter i Danmark og Europa samt de risici og skattemæssige forhold, du skal være opmærksom på. Målet er at klæde dig bedre på til at vurdere, om crowdfunding er den rette vej for dit projekt – og hvordan du bedst muligt overholder gældende regler.
De mest populære typer af crowdfunding
Crowdfunding findes i flere forskellige former, der hver især appellerer til forskellige typer af projekter og investorer. De fire mest udbredte typer er reward-baseret, equity-baseret, lånebaseret (også kaldet peer-to-peer-lån) og donationsbaseret crowdfunding. Ved reward-baseret crowdfunding støtter bidragyderne projektet mod at få en belønning, eksempelvis det færdige produkt eller eksklusive fordele.
Equity-baseret crowdfunding indebærer, at investorer får ejerandele i virksomheden til gengæld for deres investering. Lånebaseret crowdfunding fungerer ved, at mange personer låner penge ud til et projekt eller en virksomhed og får afkast i form af renter, mens donationsbaseret crowdfunding er baseret på, at bidragyderne støtter et projekt uden at forvente noget til gengæld.
Hver type har sine egne regler og risici, hvilket gør det vigtigt at vælge den crowdfundingform, der passer bedst til projektets behov og målgruppens forventninger.
Fordele og ulemper ved crowdfunding
Crowdfunding har gjort det muligt for både iværksættere og private at rejse kapital på nye måder, ofte udenom de traditionelle banker og investorer. En af de største fordele ved crowdfunding er, at det giver adgang til finansiering for projekter, som ellers kan have svært ved at tiltrække opmærksomhed eller kapital.
Samtidig fungerer crowdfunding ofte som en markedsvalidering, hvor iværksættere kan teste deres idéers popularitet og få feedback direkte fra potentielle kunder.
Derudover kan det opbygge et engageret fællesskab omkring projektet allerede fra start. På den anden side er der også ulemper.
Crowdfunding-kampagner kræver ofte stor indsats i markedsføring og kommunikation, og der er ingen garanti for, at det nødvendige beløb bliver indsamlet. For investorer og bidragydere kan der desuden være en øget risiko, da projekter i opstartsfasen ofte er forbundet med større usikkerhed, og der er ikke altid samme beskyttelse som ved traditionelle investeringer. Endelig kan den juridiske og skattemæssige kompleksitet være en udfordring for både projektindehavere og investorer.
Lovgivning i Danmark: Hvad siger reglerne?
Crowdfunding har i de senere år fået stor opmærksomhed i Danmark, og området er i dag reguleret af en række love og regler, som både platforme, investorer og iværksættere skal være opmærksomme på.
Grundlæggende falder crowdfunding i Danmark ind under forskellige regelsæt afhængigt af, hvilken type crowdfunding der er tale om – for eksempel donation, reward, lån eller investering i form af aktier.
Særligt investeringsbaseret og lånebaseret crowdfunding er underlagt finansiel regulering, herunder regler om investorbeskyttelse, markedsføring og krav til tilladelser fra Finanstilsynet. I november 2021 trådte en fælles EU-forordning om crowdfunding i kraft, som også gælder i Danmark og blandt andet stiller krav til gennemsigtighed, informationspligt og grænseoverskridende aktiviteter.
Det betyder, at platforme skal have en særlig tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder, hvis de ønsker at operere lovligt. For iværksættere og investorer er det derfor vigtigt at sætte sig ind i, hvilke regler der gælder for den valgte crowdfunding-model, og om platformen har de nødvendige godkendelser og sikkerhedsforanstaltninger på plads.
Europæiske retningslinjer og internationale forskelle
På tværs af Europa har EU indført fælles regler for crowdfunding for at skabe større gennemsigtighed og beskytte både investorer og projektmagere. Disse regler, kaldet EU’s forordning om europæiske crowdfunding-tjenesteudbydere (ECSP), trådte i kraft i november 2021 og fastsætter blandt andet krav til information, risikovurdering og licens for platformene.
Formålet er at gøre det lettere for crowdfunding-platforme at operere på tværs af landegrænser og dermed styrke det indre marked for alternative finansieringsformer.
Alligevel er der fortsat betydelige forskelle mellem landene uden for EU, hvor nogle har meget stram regulering, mens andre har mere lempelige regler eller slet ingen specifik lovgivning.
For eksempel har USA et særskilt regelsæt under JOBS Act, mens asiatiske lande som Kina og Singapore har deres egne tilgange til både investorbeskyttelse og kapitalkrav. Disse internationale forskelle betyder, at både investorer og iværksættere skal være opmærksomme på, hvilke regler der gælder i det land, de ønsker at benytte crowdfunding i, da det kan have stor betydning for både processen og de rettigheder og pligter, der følger med.
Risici for investorer og iværksættere
Når man benytter crowdfunding, er der en række risici, som både investorer og iværksættere bør være opmærksomme på. For investorer kan det være svært at vurdere projektets levedygtighed, da mange kampagner ikke tilbyder samme gennemsigtighed som traditionelle investeringer.
Risikoen for tab er betydelig, da mange iværksætterprojekter ikke når markedet eller går konkurs tidligt i forløbet. Derudover kan det være vanskeligt at få sine penge udbetalt igen, hvis projektet mislykkes, og investorernes rettigheder kan være uklare, især når det gælder ejerskab eller udbytte.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle
her.
For iværksættere kan udfordringerne blandt andet bestå i at leve op til de forventninger, der skabes under crowdfunding-kampagnerne, samt at håndtere et stort antal små investorer, hvilket kan komplicere både kommunikationen og den fremtidige kapitalstruktur.
Samtidig skal iværksættere være opmærksomme på potentielle juridiske faldgruber og sikre, at de overholder både nationale og internationale regler. Begge parter bør derfor overveje risiciene grundigt, inden de engagerer sig i crowdfunding som finansieringsform.
Skattemæssige konsekvenser og rapporteringspligt
Når du deltager i eller benytter crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser og din rapporteringspligt over for SKAT. Afhængigt af hvilken type crowdfunding der er tale om – donation, reward, equity eller lånebaseret – gælder der forskellige skatteregler.
Ved donationsbaseret crowdfunding kan modtageren i visse tilfælde skulle betale skat af de indsamlede midler, medmindre det kan dokumenteres, at der er tale om egentlige gaver, som ikke overstiger de gældende gavegrænser.
Ved reward-baseret crowdfunding, hvor bidragydere får en modydelse, betragtes indtægten som udgangspunkt som skattepligtig indkomst, da det sidestilles med salg af varer eller ydelser.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her >>
For equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, skal både selskabet og investorerne være opmærksomme på beskatning af udbytter og eventuelle gevinster ved salg af andele. Lånebaseret crowdfunding indebærer, at långiver skal beskattes af renteindtægter, mens låntager i nogle tilfælde kan få fradrag for renteudgifter.
Uanset type har både virksomheder og privatpersoner pligt til at indberette indtægter og gevinster fra crowdfunding til SKAT.
Manglende eller forkert indberetning kan føre til bøder eller efterbetaling af skat. Det er derfor afgørende at føre et præcist regnskab og løbende holde sig opdateret om gældende regler, da Skattestyrelsen løbende præciserer praksis på området. Har du som virksomhed modtaget midler via crowdfunding, skal du inkludere disse i din årsopgørelse og momsregnskab, hvis indtægten er momspligtig. Som privatperson bør du altid undersøge, om de midler, du modtager eller investerer, har skattemæssige konsekvenser. Det anbefales at søge professionel rådgivning for at sikre korrekt håndtering af både beskatning og rapportering.
Fremtiden for crowdfunding og regulering
Fremtiden for crowdfunding og regulering tegner sig som et dynamisk samspil mellem innovation og myndighedernes bestræbelser på at beskytte både investorer og iværksættere. Efterhånden som crowdfunding bliver en stadig mere udbredt finansieringsform, forventes det, at lovgivningen vil udvikle sig for at afspejle de nye muligheder og udfordringer, som følger med teknologiske fremskridt og globalisering.
EU’s fælles retningslinjer har allerede sat rammerne for øget transparens og forbrugerbeskyttelse, men det er sandsynligt, at vi vil se yderligere harmonisering og måske endda strengere krav i takt med, at markedet vokser.
Samtidig arbejder myndigheder og brancheorganisationer på at skabe klare og fleksible regler, der både fremmer innovation og minimerer risikoen for misbrug og svindel. For iværksættere og investorer betyder det, at der i fremtiden vil være et større fokus på due diligence, informationskrav og sikkerhed, hvilket kan styrke tilliden til crowdfunding som alternativ finansieringskilde.
