Når iværksættere og virksomheder står over for behovet for ekstern finansiering, melder spørgsmålet sig hurtigt: Skal man vælge et traditionelt banklån eller gå nye veje med crowdfunding? Valget af finansieringsform handler ikke kun om økonomi og strategiske muligheder, men også om at navigere sikkert i et komplekst juridisk landskab. Forhold som investorbeskyttelse, hæftelse, lovgivningskrav og ansvarsfordeling kan have afgørende betydning for både virksomheden og dens ejere.
I denne artikel ser vi nærmere på de centrale juridiske overvejelser, man bør gøre sig, inden man beslutter sig for enten crowdfunding eller banklån. Vi gennemgår forskellene på de to finansieringsformer, de gældende regler og krav, risikospredning, samt hvordan både investorer og långivere er beskyttet. Målet er at give dig et overblik over de væsentligste juridiske aspekter, så du kan træffe et informeret valg om, hvilken finansieringsform der passer bedst til netop din situation.
Hvad er forskellen på crowdfunding og banklån?
Crowdfunding og banklån er to vidt forskellige finansieringsformer, både hvad angår struktur, involverede parter og de juridiske implikationer. Ved crowdfunding søger virksomheden typisk kapital fra et større antal investorer eller bidragydere via digitale platforme, hvor hver enkelt deltager ofte bidrager med et mindre beløb.
Modsat involverer et banklån én långiver – banken – der efter en kreditvurdering yder et samlet lån, som virksomheden forpligter sig til at tilbagebetale med renter.
Juridisk set er relationen ved crowdfunding oftest reguleret af platformens vilkår og aftaler mellem virksomhed og investorer, mens banklån er underlagt detaljerede låneaftaler og ofte strengere lovkrav om dokumentation og sikkerhedsstillelse. Desuden indebærer crowdfunding typisk en højere grad af offentlighed og åbenhed om projektet, hvorimod banklån som regel håndteres mere diskret mellem låntager og bank.
De juridiske rammer for crowdfunding
Crowdfunding er underlagt en række særlige juridiske rammer, som adskiller sig væsentligt fra de regler, der gælder for traditionelle banklån. I Danmark er crowdfunding først og fremmest reguleret gennem EU’s forordning om crowdfunding-tjenesteudbydere, der trådte i kraft i november 2021. Denne lovgivning stiller krav om, at platforme, der formidler crowdfunding, skal have en særlig tilladelse og overholde en række krav til gennemsigtighed, risikoinformation og investorbeskyttelse.
Samtidig gælder der forskellige regler alt efter, om der er tale om lånebaseret (peer-to-peer) crowdfunding, investeringsbaseret crowdfunding eller belønningsbaseret crowdfunding.
Eksempelvis kan projekter, der udbyder aktier eller gældsbreve, være omfattet af reglerne om prospektpligt og værdipapirhandel. Derudover skal man være opmærksom på skatteregler, hvidvasklovgivning og forbrugerbeskyttelse, som også kan spille ind, afhængig af projektets karakter og finansieringsform. Det er derfor afgørende for både projektejere og investorer at undersøge de konkrete lovkrav og sikre, at alle relevante regler overholdes, når man vælger crowdfunding som finansieringsmetode.
Banklån: Krav og ansvar fra banken
Når du søger finansiering gennem et banklån, stiller banken en række krav for at minimere sin risiko. Typisk vil banken kræve detaljeret dokumentation for virksomhedens økonomi, forretningsplan, sikkerhedsstillelse (f.eks. pant i aktiver eller personlig kaution), samt budgetter og likviditetsoversigter.
Banken foretager en kreditvurdering for at vurdere låntagers betalingsevne og stiller ofte krav om løbende rapportering og overholdelse af visse økonomiske nøgletal (covenants).
Ansvarsmæssigt indebærer et banklån, at du som låntager påtager dig en juridisk forpligtelse til at tilbagebetale lånet i henhold til de aftalte vilkår. Ved misligholdelse kan banken gøre krav på de stillede sikkerheder og i værste fald begære virksomheden konkurs. Det er derfor afgørende nøje at gennemgå låneaftalen og forstå de juridiske konsekvenser, før du indgår et banklån.
Beskyttelse af investorer og långivere
Når du vælger mellem crowdfunding og banklån som finansieringsform, er det væsentligt at se på, hvordan investorer og långivere er beskyttet juridisk. Ved crowdfunding stilles der ofte krav om gennemsigtighed og løbende information til investorerne, og platformene er underlagt regulering, som skal beskytte mod svig og sikre, at projekterne lever op til visse standarder.
Alligevel er investorbeskyttelsen typisk mindre omfattende end ved traditionelle banklån, hvor banker er underlagt strenge regler om kreditvurdering, dokumentation og forbrugerbeskyttelse.
For långivere i banksystemet indebærer dette et højt niveau af sikkerhed og krav til risikovurdering, mens investorer i crowdfunding-projekter selv bærer en større del af risikoen og derfor bør foretage grundige egne vurderinger af projekterne. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilken beskyttelse den valgte finansieringsmetode giver, og hvordan eventuelle tab eller misligholdelse håndteres ifølge lovgivningen.
Risikospredning og hæftelse i praksis
Ved valg af finansieringsform har risikospredning og hæftelse stor betydning for både långivere/investorer og virksomheden. Ved crowdfunding fordeles risikoen typisk på mange investorer eller långivere, hvilket betyder, at det enkelte bidragyders tab ved en eventuel konkurs eller misligholdelse ofte er begrænset til et mindre beløb.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
For virksomheden kan dette også betyde, at der ikke stilles personlige garantier, da crowdfunding-platforme oftest ikke kræver personlig hæftelse fra virksomhedsejeren, men kun hæftelse med det indskudte beløb i projektet eller virksomheden.
Modsat forholder det sig ofte ved banklån, hvor banken som udgangspunkt ønsker at minimere sin risiko og derfor kræver personlig kaution eller sikkerhedsstillelse fra ejer eller ledelse.
Det betyder, at hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet, kan banken gøre krav på ejerens private aktiver. Det er derfor væsentligt at overveje, hvor stor en risiko man som virksomhedsejer eller investor er villig til at påtage sig, og hvilke konsekvenser det kan have i tilfælde af økonomiske vanskeligheder.
Valg af finansieringsform: Hvad skal du være opmærksom på juridisk?
Når du står overfor valget mellem crowdfunding og banklån, er det afgørende at have de juridiske aspekter for øje. Først og fremmest bør du nøje gennemgå og forstå de kontraktlige forpligtelser, der følger med begge finansieringsformer. Ved crowdfunding skal du være opmærksom på, hvilke rettigheder investorerne får – for eksempel om de opnår medejerskab, ret til afkast eller blot en belønning.
Herudover er det vigtigt at sikre sig, at alle oplysninger til potentielle investorer er korrekte og fyldestgørende, da mangelfuld information kan føre til ansvar for dig som initiativtager.
Vælger du i stedet et banklån, skal du især være opmærksom på bankens krav til sikkerhedsstillelse, hæftelse og eventuelle personlige garantier, som kan få stor betydning for din private økonomi. Uanset hvilken finansieringsform du vælger, bør du altid overveje at få juridisk rådgivning, så du undgår uforudsete forpligtelser og sikrer, at alle aftaler overholder gældende lovgivning.
