Når iværksættere og virksomheder søger kapital til at realisere deres idéer, er der flere veje at gå. Crowdfunding, lån og investeringer er blandt de mest populære finansieringsformer – men de adskiller sig markant, både økonomisk og juridisk. Valget af finansieringsform har ikke kun betydning for virksomhedens økonomi, men også for de juridiske forpligtelser, rettigheder og risici, som følger med.
I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste juridiske aspekter, du bør kende, før du vælger, hvordan din virksomhed skal finansieres. Vi gennemgår blandt andet forskellene på de tre finansieringsformer, hvilke krav lovgivningen stiller, og hvilke kontraktuelle og skattemæssige forhold du skal være opmærksom på. Derudover ser vi nærmere på forbrugerbeskyttelse, markedsføringsregler og giver konkrete råd til, hvordan du undgår de juridiske faldgruber.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Uanset om du står på tærsklen til at rejse kapital eller allerede har erfaring med alternative finansieringsformer, får du her et overblik over de juridiske overvejelser, du ikke må overse.
Hvad er forskellen på crowdfunding, lån og investering?
Crowdfunding, lån og investering adskiller sig væsentligt fra hinanden, både i forhold til struktur og de juridiske rammer, der gælder. Ved crowdfunding samler man typisk mindre beløb fra mange personer via en digital platform, og til gengæld kan bidragyderne modtage alt fra symboliske gaver til aktier eller renter, afhængig af den specifikke model (f.eks. reward-, equity- eller lånebaseret crowdfunding).
Et lån indebærer, at virksomheden optager et beløb, der skal tilbagebetales over tid – ofte med renter – og långiveren får ingen ejerandel i virksomheden, men har til gengæld krav på tilbagebetaling.
Investering betyder, at en investor indskyder kapital i bytte for ejerandele eller aktier, hvilket giver investor en ret til fremtidig gevinst, men også en risiko for tab, hvis virksomheden ikke klarer sig.
De tre finansieringsformer indebærer således forskellige rettigheder og forpligtelser for både virksomheden og bidragyderne, og det er vigtigt at forstå disse forskelle, da de har betydning for både den juridiske og økonomiske situation.
Lovgivning og krav til crowdfunding-platforme
Crowdfunding-platforme er underlagt en række lovgivningsmæssige krav, som har til formål at beskytte både investorer og låntagere samt sikre gennemsigtighed og ansvarlig drift. I Danmark og EU gælder blandt andet den europæiske forordning om crowdfunding-tjenesteudbydere (ECSP-forordningen), som stiller krav om tilladelse, løbende tilsyn og informationspligt over for brugerne.
Platformene skal blandt andet gennemføre grundige kundekendskabsprocedurer (KYC), vurdere risici og sikre, at alle relevante oplysninger om projekter, risici og omkostninger er let tilgængelige for potentielle investorer.
Desuden gælder der særskilte regler alt efter, om der er tale om lånebaseret eller investeringsbaseret crowdfunding, og platformene må ikke tilbyde finansielle produkter, der ikke er godkendt af myndighederne. Manglende overholdelse af disse regler kan føre til bøder eller inddragelse af tilladelser, og det er derfor afgørende, at både platforme og brugere sætter sig ind i de juridiske rammer, før de går i gang.
Kontraktuelle forpligtelser ved lånefinansiering
Ved lånefinansiering opstår der en række kontraktuelle forpligtelser, som både långiver og låntager skal være opmærksomme på. En låneaftale fastlægger vilkårene for lånet, herunder tilbagebetalingsperioden, rentevilkår, eventuelle gebyrer samt konsekvenser ved misligholdelse. Det er afgørende, at alle vilkår er klart formuleret, da uklarheder kan føre til tvister og uforudsete økonomiske forpligtelser.
Derudover kan der være krav om sikkerhedsstillelse, f.eks. pant i aktiver, som giver långiver en ekstra beskyttelse, hvis låntager ikke kan tilbagebetale lånet. I visse tilfælde vil låntager også være underlagt oplysningspligt og krav om løbende rapportering til långiver.
Endelig skal du som låntager være opmærksom på, at misligholdelse af låneaftalen kan medføre både økonomiske og juridiske konsekvenser, herunder krav om straksbetaling, retsforfølgning og potentielt tab af aktiver. Det er derfor vigtigt at søge juridisk rådgivning, før du indgår en låneaftale, så du er fuldt ud klar over dine kontraktuelle forpligtelser og rettigheder.
Investoraftaler og ejerandele – faldgruber og muligheder
Når man vælger investering som finansieringsform, er det afgørende at have styr på investoraftaler og fordelingen af ejerandele. Investoraftalen fastlægger de juridiske rammer for samarbejdet mellem virksomheden og investorerne, herunder rettigheder, pligter og beslutningskompetencer. En af de mest almindelige faldgruber er manglende klarhed om, hvordan ejerandele fordeles, og hvilke stemmerettigheder det giver.
Det kan føre til uenigheder om virksomhedens fremtidige drift, exit-strategier eller kapitaludvidelser. Samtidig åbner investoraftaler også for muligheder, fx adgang til netværk, viden og kapital, hvis investorerne involveres aktivt.
Det er derfor vigtigt at få juridisk bistand til at udforme aftalen, så alle parter er enige om vilkårene fra start og forstår konsekvenserne af fx forkøbsret, medsalgsret eller veto på visse beslutninger. En gennemtænkt investoraftale kan være afgørende for virksomhedens succes og for et tillidsfuldt samarbejde mellem stifterne og investorerne.
Skatte- og momsforhold ved alternative finansieringsformer
Når man vælger alternative finansieringsformer som crowdfunding, lån eller investering, er det afgørende at have styr på de skattemæssige og momsrelaterede forhold, da reglerne kan variere betydeligt afhængig af den valgte model. Ved crowdfunding skal man eksempelvis sondre mellem, om der er tale om donationer, reward-baseret crowdfunding eller egentlig investeringsbaseret crowdfunding.
Donationer er som udgangspunkt ikke skattepligtige for modtageren, men der kan gælde visse undtagelser, hvis der leveres en modydelse. Reward-baseret crowdfunding, hvor bidragydere modtager produkter eller ydelser som tak, anses ofte som et salg, og der skal som hovedregel afregnes moms og betales skat af indtægterne.
Ved lånefinansiering opstår der typisk renteudgifter for låntageren, som kan være fradragsberettigede, mens långivers renteindtægter er skattepligtige. Investering gennem køb af ejerandele, som f.eks. aktier eller anparter, udløser først skat ved eventuel udbyttebetaling eller ved salg af andelene, hvor gevinster beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.
Momspligten afhænger af, om der leveres varer eller ydelser som led i finansieringen; rene kapitaloverførsler er som udgangspunkt ikke momspligtige, mens levering af produkter eller rådgivning typisk vil være det.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Det er derfor vigtigt at få klarlagt, hvilken finansieringsform der anvendes, og hvordan pengestrømmene bevæger sig, så man undgår ubehagelige overraskelser fra skattemyndighederne. Endelig kan der også være særlige regler for indberetning, fx ved indsamling via crowdfunding-platforme, hvor både platformen og virksomheden kan være forpligtet til at indberette oplysninger til SKAT. Rådgivning fra en revisor eller skatteekspert anbefales, før man går i gang, så man sikrer korrekt håndtering af både skat og moms fra start.
Forbrugerbeskyttelse og ansvar ved private investorer
Når private investorer vælger at engagere sig i crowdfunding, lån eller investeringer, er det vigtigt at være opmærksom på, at forbrugerbeskyttelsen kan variere betydeligt afhængigt af finansieringsformen. For eksempel er almindelige forbrugerlove, som beskytter mod urimelige kontraktvilkår eller markedsføringsmetoder, ofte kun gældende, når der er tale om lån til privatpersoner og ikke nødvendigvis ved investering i virksomheder.
Private investorer har desuden et selvstændigt ansvar for at sætte sig grundigt ind i investeringsprojektets risici, da de fleste crowdfunding-platforme ikke garanterer for tilbagebetaling eller gevinst.
Selvom visse platforme er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, er beskyttelsen typisk mindre end ved traditionelle bankprodukter. Det er derfor afgørende, at man som privat investor er opmærksom på både sine rettigheder og forpligtelser, herunder hvilke tab man selv hæfter for, og hvilke muligheder man har for at klage eller søge erstatning, hvis noget går galt.
Markedsføring af finansieringsrunder – regler og begrænsninger
Når du skal markedsføre en finansieringsrunde, hvad enten det er crowdfunding, lån eller investering, er der særlige juridiske regler og begrænsninger, du skal være opmærksom på. Markedsføringen må ikke være vildledende, og alle væsentlige risici skal fremgå klart for potentielle investorer eller långivere.
Særligt ved udbud af investeringer gælder der regler under både markedsføringsloven og lov om kapitalmarkedet, som blandt andet kan kræve, at visse oplysninger om virksomheden, økonomien og investeringsrisici skal oplyses.
I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at udarbejde et prospekt, hvis man henvender sig til et bredt publikum og søger at rejse større summer.
Herudover må man ikke bruge aggressive eller urimelige salgsmetoder, og det er vigtigt at sikre, at markedsføringen ikke retter sig mod personer, som ikke lovligt må investere, f.eks. mindreårige eller personer uden tilstrækkelig erfaring. Overtrædelse af reglerne kan føre til bøder eller forbud mod at fortsætte kampagnen, så det anbefales altid at få juridisk rådgivning, før man påbegynder markedsføring af en finansieringsrunde.
Gode råd: Sådan undgår du de juridiske fælder
Når du bevæger dig ud i alternative finansieringsformer som crowdfunding, lån eller investering, er det afgørende at være opmærksom på de juridiske faldgruber, der kan opstå. For det første bør du altid læse alle aftaler grundigt igennem – og helst få dem vurderet af en juridisk rådgiver, før du skriver under.
Det gælder både ved låneaftaler, investorkontrakter og vilkår på crowdfunding-platforme.
Sørg for tydelighed omkring vilkår for tilbagebetaling, ejerandele, rettigheder og forpligtelser, så du undgår tvetydigheder, der senere kan føre til konflikter. Vær også opmærksom på de relevante lovkrav, f.eks. hvidvaskregler, investorbeskyttelse og skattepligt, og sørg for at overholde alle indberetningspligter over for myndighederne.
Endelig er det en god idé at holde sig opdateret på udviklingen inden for lovgivning, da regler på området ændrer sig løbende. Ved at prioritere grundig forberedelse og søge professionel rådgivning, kan du minimere risikoen for juridiske problemer og skabe et solidt fundament for din virksomheds finansiering.
