Crowdfunding har de seneste år gjort det muligt for både iværksættere og private investorer at være med til at føre nye idéer og projekter ud i livet. Med blot få klik kan du støtte alt fra innovative startups til velgørende formål – eller selv rejse kapital til dit næste projekt. Men med den stigende popularitet følger også et behov for at forstå de regler og love, der gælder for crowdfunding i Danmark.
Lovgivningen på området udvikler sig hurtigt – både nationalt og på europæisk plan – og det kan være en udfordring at holde styr på, hvilke krav der gælder for dig, uanset om du er investor eller projektmager. Samtidig er det vigtigt at kende faldgruberne og vide, hvordan man undgår svindel eller problemer med skattemyndighederne.
I denne guide får du et overblik over de vigtigste former for crowdfunding, de gældende regler på det danske marked, og hvad du skal være opmærksom på for at sikre en tryg og lovlig finansiering. Uanset om du vil investere dine penge eller samle støtte til dit projekt, er det afgørende at kende spillereglerne – så du kan navigere sikkert i crowdfunding-universet.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en metode til at rejse kapital, hvor en bred kreds af mennesker – ofte via internettet – bidrager med mindre beløb til at finansiere et projekt, en virksomhed eller et produkt. I stedet for at søge én eller få store investorer, henvender projektmageren sig direkte til offentligheden, som kan vælge at støtte projektet økonomisk.
Crowdfundingens popularitet skyldes især, at det giver iværksættere og små virksomheder adgang til finansiering, de ellers kunne have svært ved at opnå gennem traditionelle banker eller investorer.
Samtidig får bidragydere mulighed for at støtte ideer, de tror på, og ofte engagere sig tidligt i spændende projekter. Ud over at skaffe kapital kan crowdfunding også bruges til at teste markedets interesse, opbygge et fællesskab omkring projektet og skabe opmærksomhed, før produktet eller virksomheden er lanceret.
De mest udbredte former for crowdfunding
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsmodeller, som hver især tiltrækker forskellige typer af projekter og investorer. De fire mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding støtter bidragyderne et projekt uden at forvente noget til gengæld – typisk anvendt til velgørende formål eller sociale initiativer.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at støtterne modtager en form for belønning, ofte i form af et produkt, en service eller en oplevelse, når projektet bliver realiseret; denne model er især populær blandt iværksættere og kreative brancher.
Lånebaseret crowdfunding, også kendt som crowdlending, gør det muligt for private personer eller virksomheder at låne penge direkte fra en gruppe investorer, som modtager renter til gengæld.
Endelig er der investeringsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderne investerer i et projekt eller en virksomhed mod at få ejerandele eller aktier; denne form er især udbredt blandt startups og vækstvirksomheder. Hver model har sine egne fordele, risici og lovgivningsmæssige krav, hvilket er vigtigt at have for øje, når man vælger den rette crowdfunding-form til sit projekt eller investering.
Lovgivning på det danske marked for crowdfunding
På det danske marked er crowdfunding underlagt en række love og regler, som har til formål at beskytte både investorer og projektmagere. Særligt de seneste år er der kommet øget fokus på regulering, ikke mindst fordi EU’s forordning om crowdfunding trådte i kraft i november 2021 og gælder i alle medlemslande, herunder Danmark.
Det betyder, at platforme, der formidler lån eller investeringer (såkaldt investeringsbaseret eller lånebaseret crowdfunding), skal have tilladelse fra Finanstilsynet og leve op til en række krav om gennemsigtighed, information til investorer og håndtering af risici.
Donation- og reward-baseret crowdfunding er i mindre grad reguleret, men er stadig omfattet af generelle regler om markedsføring, forbrugerbeskyttelse og eventuelt skattepligt. Det er derfor vigtigt for både platforme og brugere at sætte sig ind i de gældende regler, så alle parter kan agere sikkert og lovligt på det danske crowdfundingmarked.
Vigtige regler for investorer og projektmagere
Når du deltager i crowdfunding, enten som investor eller projektmager, er der en række centrale regler, du bør kende til. For investorer gælder det, at man altid skal undersøge, om platformen har tilladelse fra Finanstilsynet, hvis der udbydes finansielle produkter eller værdipapirer.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Det beskytter dig mod svindel og sikrer, at platformen lever op til gældende krav om gennemsigtighed og informationspligt.
Projektmagere skal være opmærksomme på regler om markedsføring, samt om hvorvidt deres projekt falder ind under særlige lovgivninger, for eksempel prospektregler, hvis man rejser større beløb eller udsteder aktier.
Begge parter skal desuden være opmærksomme på regler for håndtering af persondata, samt forpligtelser i forhold til hvidvask og rapportering. Det er vigtigt, at alle oplysninger til investorerne er korrekte og fuldstændige, og at man som projektmager ikke lover mere, end man kan holde. Overholdelse af disse regler er afgørende for at sikre en tryg og lovlig crowdfunding-proces for alle parter.
Sådan undgår du svindel og faldgruber
Når du kaster dig ud i crowdfunding – uanset om du er investor eller projektmager – er det afgørende at være opmærksom på de potentielle risici forbundet med svindel og andre faldgruber. Først og fremmest bør du altid undersøge den platform, du overvejer at anvende.
Vælg anerkendte og veletablerede crowdfundingplatforme, som har klare regler, gennemsigtige vilkår og et godt ry blandt brugerne. Læs anmeldelser, søg efter negative erfaringer, og tjek, om platformen er registreret hos relevante myndigheder, eksempelvis Finanstilsynet, hvis det er påkrævet.
Som investor bør du desuden gennemgå projektets dokumentation grundigt og stille kritiske spørgsmål: Hvem står bag projektet? Har de erfaring? Er der en realistisk forretningsplan? Bliv aldrig presset til hurtige beslutninger, og vær skeptisk over for løfter om garanteret afkast eller usædvanligt høje renter.
Det er også klogt at undersøge, om projektet har en klar strategi for brugen af de indsamlede midler, og hvordan du som investor kan holde øje med projektets fremdrift. Som projektmager skal du være opmærksom på at overholde alle lovkrav og informere dine investorer tydeligt om både risici og muligheder – uigennemsigtighed og manglende kommunikation kan let føre til mistillid eller juridiske problemer.
Endelig gælder det for begge parter om aldrig at dele følsomme personoplysninger eller bankoplysninger uden at sikre sig, at kommunikationen foregår på en krypteret og sikker måde. Ved at kombinere sund skepsis, grundig research og opmærksomhed på lovgivningen kan du minimere risikoen for at blive offer for svindel og sikre, at din crowdfunding-oplevelse bliver tryg og succesfuld.
- Få mere information om Advokat Ulrich Hejle her.
Skattemæssige aspekter ved crowdfunding
Når man engagerer sig i crowdfunding, er det vigtigt at have styr på de skattemæssige konsekvenser, både som investor og som projektmager. Afhængigt af hvilken type crowdfunding der er tale om – donation, reward, lån eller investering – kan der gælde forskellige regler for beskatning.
Modtager du som projektmager penge via reward- eller investeringsbaseret crowdfunding, vil indtægterne i de fleste tilfælde blive betragtet som skattepligtig indkomst, og du skal derfor sørge for at indberette dem korrekt til Skattestyrelsen.
Som investor kan eventuelle afkast – for eksempel renter fra crowdlending eller gevinst på aktier fra equity-crowdfunding – også være skattepligtige og skal medregnes i din årsopgørelse.
Det anbefales at søge rådgivning hos en revisor eller skatterådgiver for at sikre korrekt håndtering af indtægter og afkast, da reglerne kan være komplekse og afhænger af den konkrete crowdfunding-model. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at manglende indberetning kan medføre efteropkrævning af skat og i værste fald bøder.
Europæiske regler og deres betydning for danske aktører
De seneste år har EU arbejdet målrettet på at harmonisere reglerne for crowdfunding på tværs af medlemslandene, og i november 2021 trådte den såkaldte “EU-forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for virksomheder” (ECSPR) i kraft. Denne forordning har afgørende betydning for danske aktører, både for platforme, investorer og projektmagere.
Formålet med forordningen er at styrke investorbeskyttelsen og sikre mere lige vilkår ved at indføre fælles regler for hele EU. For danske crowdfundingplatforme betyder det, at de skal opnå en særlig tilladelse fra Finanstilsynet, hvis de ønsker at tilbyde deres tjenester på tværs af EU-landene.
Det giver dog også store fordele, idet en dansk platform med en sådan tilladelse kan udbyde projekter til investorer i hele EU uden at skulle søge nye tilladelser i hvert enkelt land.
Projektmagere får dermed adgang til et langt større marked, og investorer kan sprede deres investeringer bredere. For investorer indebærer reglerne blandt andet krav om tydelig risikoinformation, vurdering af egnethed samt adgang til klagemuligheder på tværs af grænser.
Derudover er der fastsat loft på, hvor meget privatpersoner må investere uden at skulle gennemgå en mere grundig vurdering. For danske aktører betyder det, at de skal forholde sig til både danske og europæiske regler, og platformene skal sikre, at deres processer og dokumentation lever op til de strengere EU-krav. Samlet set øger de europæiske regler gennemsigtigheden og tilliden på tværs af landegrænser, hvilket forventes at styrke crowdfunding som finansieringsform og give danske aktører flere muligheder – men også flere forpligtelser.
Fremtiden for crowdfunding og regulering
Fremtiden for crowdfunding og regulering tegner sig som et område i hastig udvikling, hvor teknologi, innovation og lovgivning hele tiden påvirker hinanden. Med indførslen af EU’s fælles regler for crowdfunding-platforme er der skabt et mere ensartet og sikkert marked på tværs af landegrænser, hvilket åbner for nye muligheder for både investorer og projektmagere.
Samtidig forventes myndighederne løbende at tilpasse reguleringen for at styrke gennemsigtighed, beskytte forbrugerne og forhindre misbrug.
Nye former for crowdfunding, som f.eks. blockchain-baserede løsninger, kan fremover stille yderligere krav til lovgivningen og skabe behov for øget samarbejde mellem nationale og internationale tilsynsmyndigheder. For både virksomheder og investorer bliver det derfor stadig vigtigere at holde sig opdateret på de nyeste regler og tendenser, så de kan navigere sikkert og udnytte de muligheder, som crowdfunding tilbyder i fremtidens digitale økonomi.
