Crowdfunding har de seneste år etableret sig som en populær metode til at finansiere alt fra innovative iværksætterprojekter til kulturelle initiativer og sociale formål. Ved hjælp af digitale platforme kan virksomheder, foreninger og enkeltpersoner nu indsamle midler fra et bredt publikum – ofte med små bidrag fra mange investorer eller støtter. Denne udvikling har åbnet nye muligheder for både projektindehavere og investorer, men den har også medført en række juridiske spørgsmål, som er vigtige at forholde sig til.
Lovgivningen på området er kompleks og under stadig forandring, og de regler, der gælder, afhænger blandt andet af, hvilken form for crowdfunding der er tale om. Uanset om du overvejer at starte en crowdfunding-kampagne eller ønsker at investere i et projekt, er det afgørende at kende til de juridiske rammer, ansvar og forpligtelser, der følger med. I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste lovgivningsmæssige aspekter ved crowdfunding, så du er bedre rustet til at navigere sikkert i crowdfunding-landskabet.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Forskellige former for crowdfunding og deres juridiske rammer
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsformer, som hver især har deres egne juridiske rammer. De mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) samt investeringsbaseret crowdfunding (equity crowdfunding). Ved donations- og rewardbaseret crowdfunding, hvor støtteyderne enten donerer penge eller modtager en symbolsk belønning, er der som udgangspunkt ikke tale om finansielle investeringer, og disse former er derfor kun i begrænset omfang reguleret af finansiel lovgivning.
Her kan dog gælde regler om fx forbrugerbeskyttelse og markedsføring. Lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding er derimod omfattet af mere omfattende regulering, bl.a. i henhold til EU’s Crowdfunding-forordning, der stiller krav til gennemsigtighed, investorbeskyttelse og registrering af platforme.
Platforme, der formidler lån eller investeringer, skal ofte have tilladelse fra Finanstilsynet og leve op til krav om kundekendskab og risikoinformation. Det er derfor afgørende for både projektindehavere og platforme at være opmærksomme på, hvilken type crowdfunding der anvendes, da de juridiske krav varierer betydeligt.
Ansvar og forpligtelser for projektindehavere
Som projektindehaver på en crowdfunding-platform har du et betydeligt ansvar over for både investorer og offentligheden. Det gælder især, at alle oplysninger om projektet skal være korrekte, fyldestgørende og ikke vildledende, så potentielle investorer kan træffe informerede beslutninger.
Du har desuden en forpligtelse til at overholde gældende lovgivning, herunder regler om markedsføring, forbrugerbeskyttelse og – i visse tilfælde – finansiel regulering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du kan holdes juridisk ansvarlig, hvis du ikke lever op til dine forpligtelser, for eksempel hvis projektet ikke gennemføres som lovet, eller hvis midlerne ikke anvendes som beskrevet.
Derudover stiller mange platforme krav om løbende opdateringer til investorerne om projektets fremdrift, hvilket bidrager til gennemsigtighed og tillid. Samlet set kræver crowdfunding altså, at du som projektindehaver arbejder professionelt og ansvarligt gennem hele processen – fra idé til afslutning.
Investorbeskyttelse og risici ved crowdfunding
Når du investerer gennem crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på både de muligheder og de risici, der følger med. Investorbeskyttelse på området har fået øget fokus i takt med, at crowdfunding er blevet mere udbredt, og EU’s forordning om crowdfunding-tjenesteudbydere stiller nu krav om blandt andet informationspligt, risikovurdering og gennemsigtighed fra platformenes side.
Alligevel er investeringer gennem crowdfunding ofte forbundet med en højere risiko end traditionelle investeringer, da projekterne typisk er i en tidlig fase og mangler historik.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Tab af investeret kapital kan ikke udelukkes, og likviditeten – altså muligheden for at sælge din investering igen – kan være begrænset.
Det er derfor afgørende, at du som investor nøje gennemgår de oplysninger, platformen stiller til rådighed, og vurderer, om du har råd til eventuelle tab. Husk også, at investorbeskyttelsen kan variere afhængigt af, hvilken type crowdfunding og hvilken platform du vælger, så det er en god idé at sætte sig grundigt ind i de gældende vilkår og regler, før du investerer.
Skatteforhold og rapporteringskrav
Når du benytter crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skatteforhold og rapporteringskrav, der kan følge med. Indtægter fra crowdfunding betragtes som udgangspunkt som skattepligtig indkomst, uanset om det drejer sig om donationer, belønninger eller investeringer.
Som projektindehaver skal du derfor indberette de beløb, du modtager, til SKAT, og det er afgørende at holde styr på, hvordan pengene anvendes, da det kan have betydning for, om de beskattes som personlig indkomst, virksomhedsindkomst eller eventuelt gaveindkomst.
Hvis investorer får udbytte eller anden form for afkast, skal dette også indberettes og beskattes i overensstemmelse med gældende regler.
Det er desuden vigtigt at sikre korrekt dokumentation for alle transaktioner, både for at kunne leve op til kravene om regnskabsaflæggelse og for at undgå problemer ved en eventuel skattekontrol. Afhængigt af crowdfunding-formen og projektets karakter kan der også være særskilte krav til momsregistrering eller indberetning af moms. Det anbefales derfor altid at søge rådgivning hos en revisor eller skatteekspert for at sikre, at alle regler overholdes.
Fremtidige tendenser og lovgivningsmæssige ændringer
Crowdfunding-markedet er i hastig udvikling, hvilket også stiller nye krav til lovgivningen. I de kommende år forventes det, at EU’s fælles forordning om crowdfunding, som trådte i kraft i 2021, vil få endnu større betydning i Danmark og resten af Europa.
Denne forordning skærper kravene til gennemsigtighed og investorbeskyttelse, samtidig med at den gør det nemmere for platforme at operere på tværs af landegrænser. Samtidig arbejder myndighederne løbende på at tilpasse reglerne, så de bedre kan håndtere nye teknologier som blockchain og digitale aktiver, der vinder frem i crowdfunding-projekter.
Det kan derfor forventes, at både projektindehavere og investorer skal holde sig opdaterede på regelændringer, da disse kan påvirke alt fra informationskrav til skatteforhold og godkendelsesprocedurer. I takt med at markedet vokser, kan der også komme skrappere krav til due diligence og rapportering, hvilket stiller større krav til alle aktører i crowdfunding-økosystemet.
