Crowdfunding har på få år fået stor betydning som finansieringsform for både iværksættere, virksomheder og kreative projekter. Med muligheden for at samle små beløb fra mange bidragsydere via digitale platforme er det blevet lettere end nogensinde før at realisere gode idéer og projekter. Men selvom crowdfunding åbner døre for nye finansieringsmuligheder, rejser det også en række juridiske spørgsmål, som både projektindehavere og investorer bør være opmærksomme på.
Lovgivningen omkring crowdfunding er nemlig kompleks, og de regler, der gælder, afhænger ofte af, hvilken type crowdfunding der er tale om. Derudover kan der være krav til både dem, der søger finansiering, og dem, der investerer, ligesom skattemæssige forhold spiller en væsentlig rolle. I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste lovgivningsmæssige rammer for crowdfunding i Danmark, og giver dig indblik i, hvordan du bedst undgår juridiske faldgruber. Vi ser også nærmere på fremtidens regulering og nye tendenser, som kan få betydning for dig, der overvejer at kaste dig ud i crowdfunding.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor mange enkeltpersoner bidrager med små eller større beløb til et projekt eller en virksomhed, typisk via online platforme. I stedet for at søge kapital hos banker eller traditionelle investorer, kan iværksættere, kunstnere og virksomheder henvende sig direkte til offentligheden for at samle den nødvendige finansiering.
Det er blevet populært, fordi det gør det muligt for flere at realisere deres idéer, samtidig med at bidragydere får mulighed for at støtte projekter, de tror på – ofte mod en form for belønning, ejerskab eller blot for at støtte en god sag.
Platformenes brede rækkevidde og den hurtige, digitale adgang til potentielle investorer har gjort crowdfunding til et attraktivt valg for både projektmagere og investorer, hvilket har medført en markant vækst i brugen af denne finansieringsform de seneste år.
De vigtigste lovgivningsmæssige rammer for crowdfunding i Danmark
Crowdfunding i Danmark er underlagt en række lovgivningsmæssige rammer, som både projektindehavere og investorer skal være opmærksomme på. Den centrale regulering udspringer dels af national lovgivning, dels af EU-regler, herunder særligt EU-forordningen om europæiske crowdfunding-tjenesteudbydere for virksomheder, der trådte i kraft i november 2021. Denne forordning stiller krav til platforme, der formidler lån eller investeringer, blandt andet i forhold til godkendelse, informationspligt, investorbeskyttelse og risikohåndtering.
I Danmark håndhæves reglerne primært af Finanstilsynet, som fører tilsyn med, at platformene overholder kravene, for eksempel omkring hvidvask, markedsføring og kapitalkrav.
Derudover kan anden lovgivning som markedsføringsloven, databeskyttelsesregler (GDPR) og skattelovgivning også få betydning afhængigt af crowdfunding-modellen. Det er derfor afgørende, at både platforme og brugere sætter sig grundigt ind i de gældende regler, så de undgår lovovertrædelser og sikrer en tryg og transparent proces for alle parter.
Forskellige typer crowdfunding og deres juridiske implikationer
Der findes flere forskellige former for crowdfunding, og hver type har sine egne juridiske udfordringer og krav. De mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding donerer bidragsydere penge uden at forvente noget til gengæld, hvilket som udgangspunkt ikke udløser særlige juridiske krav, men der kan stadig være regler om fx indsamlingstilladelser.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle
her.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragsyderne modtager en form for belønning, f.eks. et produkt, og her skal man være opmærksom på forbrugerbeskyttelses- og markedsføringsregler.
Ved lånebaseret crowdfunding låner mange personer penge til et projekt, og her er der ofte krav om tilladelse fra Finanstilsynet, da det kan falde ind under finansiel lovgivning.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor man køber ejerandele eller værdipapirer i et projekt, er underlagt strenge regler om investorbeskyttelse, prospektpligt og krav fra Finanstilsynet. Det er derfor afgørende, at både projektindehavere og bidragydere sætter sig grundigt ind i, hvilken type crowdfunding der anvendes, da det har betydning for, hvilke love og regler der gælder for projektet.
Krav til investorer og projektindehavere
Når du deltager i crowdfunding, enten som investor eller projektindehaver, er der en række vigtige krav og forpligtelser, du skal være opmærksom på. For investorer gælder det, at du ofte skal identificere dig med gyldig legitimation og acceptere platformens vilkår, ligesom du bør sætte dig ind i de risici, der er forbundet med investeringen.
Platformene er forpligtet til at give dig fyldestgørende information om projekterne, men som investor har du også selv ansvar for at vurdere projektets troværdighed og potentiale.
For projektindehavere stiller lovgivningen krav om gennemsigtighed, ærlig markedsføring og korrekt håndtering af indsamlede midler.
Du skal som minimum kunne dokumentere, hvordan pengene skal bruges, og i visse tilfælde kan der være krav om regnskabsaflæggelse eller rapportering til relevante myndigheder. Overholder du ikke disse krav, risikerer du både juridiske og økonomiske konsekvenser, så det er afgørende at sætte sig grundigt ind i både platformens regler og de gældende love, inden du starter eller investerer i et crowdfunding-projekt.
Risici og faldgruber: Sådan undgår du juridiske problemer
Når du arbejder med crowdfunding, er det afgørende at være opmærksom på de juridiske risici og faldgruber, der kan opstå undervejs. En af de største udfordringer er manglende kendskab til gældende lovgivning – eksempelvis regler om markedsføring, indhentning af tilladelser og håndtering af persondata.
Hvis du overser kravene til informationspligt over for investorer eller ikke får udarbejdet de nødvendige aftaledokumenter, kan det føre til klager, bøder eller i værste fald retssager. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i de relevante regler og eventuelt søge juridisk rådgivning, før du lancerer din crowdfunding-kampagne.
Vær også opmærksom på, at forskellige former for crowdfunding – som donationer, lån eller investering – kan være underlagt forskellige regler, og at overtrædelser ofte skyldes misforståelser om, hvilken lovgivning der gælder for netop din model. Ved at forberede dig grundigt og dokumentere alle processer, minimerer du risikoen for uforudsete juridiske problemer.
Skattemæssige aspekter ved crowdfunding
Når du deltager i crowdfunding, enten som investor eller projektindehaver, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser. Skattemyndighederne betragter ofte midler indsamlet gennem crowdfunding som indkomst, hvilket betyder, at de kan være skattepligtige. For projektindehavere afhænger beskatningen af, hvilken type crowdfunding der benyttes: Ved donationsbaseret crowdfunding kan midlerne i visse tilfælde anses som gaveindkomst, mens de ved reward- eller investeringsbaseret crowdfunding typisk betragtes som almindelig erhvervsindtægt eller kapitalindkomst.
Investerer du via equity crowdfunding, skal eventuelle afkast eller gevinster beskattes efter reglerne for aktie- eller kapitalindkomst.
Det er derfor vigtigt at føre et grundigt regnskab over indtægter og udgifter samt at søge rådgivning, hvis du er i tvivl om de gældende regler. Manglende indberetning eller forkert opgørelse kan føre til efteropkrævning af skat og eventuelle bøder. Husk også, at der kan gælde særlige regler, hvis du modtager støtte fra udlandet, eller hvis projektet involverer flere lande.
Fremtidens regulering og nye tendenser
Fremtiden for crowdfunding er præget af både øget regulering og nye, innovative tendenser. EU’s fælles forordning for crowdfunding-platforme, der blev indført i 2021, har allerede sat en ny standard for, hvordan platforme opererer på tværs af landegrænser, og der forventes løbende opdateringer for at styrke investorbeskyttelsen yderligere.
- Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Samtidig ser vi en stigende digitalisering, hvor brugen af blockchain-teknologi og smarte kontrakter kan gøre investeringer mere transparente og sikre.
Nye former for crowdfunding, som f.eks. decentraliseret finansiering (DeFi) og token-baserede modeller, vinder også frem og udfordrer de traditionelle rammer. Det betyder, at både projektindehavere og investorer skal være opmærksomme på, at reglerne kan ændre sig hurtigt, og at det er vigtigt løbende at holde sig opdateret på lovgivningen og de teknologiske muligheder, der former markedet.
