Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ finansieringsform for både iværksættere, små virksomheder og kreative projekter. Ved hjælp af digitale platforme kan man nå ud til et bredt publikum, der hver især kan bidrage med små eller større beløb – ofte i bytte for produkter, services eller muligheden for at blive en del af noget nyt og spændende. Men succesfuld crowdfunding handler ikke kun om gode idéer og markedsføring; der er også en række vigtige juridiske og skattemæssige forhold, som du bør kende til, før du går i gang.
I denne artikel guider vi dig gennem de centrale aspekter af crowdfunding og lovgivning i Danmark. Vi ser nærmere på, hvilke former for crowdfunding der findes, hvilke regler og krav Finanstilsynet stiller, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til skat. Du får også indblik i, hvilke oplysninger du skal give dine investorer, hvilke risici der kan være for både dig som iværksætter og for investorerne, samt hvordan internationale aspekter kan spille ind. Til sidst giver vi dig gode råd til, hvordan du kan sikre, at din crowdfunding-kampagne bliver både lovlig og succesfuld.
Uanset om du overvejer at starte din egen crowdfunding-kampagne eller blot vil vide mere om emnet, får du her et solidt overblik over de vigtigste regler og faldgruber – så du kan træffe de rette beslutninger fra starten.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en metode til at rejse kapital ved at indsamle mindre beløb fra mange personer – typisk via online platforme. I stedet for at søge finansiering gennem traditionelle kanaler som banker eller investorer, gør crowdfunding det muligt for iværksættere, kunstnere og virksomheder at præsentere deres idéer direkte for offentligheden.
Denne demokratisering af finansiering er blevet særligt populær, fordi det åbner nye muligheder for både dem, der søger finansiering, og dem der ønsker at støtte innovative projekter eller få adgang til nye produkter før alle andre.
Crowdfunding tiltrækker mange, fordi det ofte er en hurtigere og mere fleksibel måde at skaffe kapital på, og fordi det samtidig kan fungere som en markedsafprøvning, hvor projektets popularitet testes direkte blandt potentielle kunder eller investorer.
Desuden oplever mange, at crowdfunding kan skabe et stærkere fællesskab og engagement omkring projektet, da støtterne ofte føler sig som en del af rejsen fra idé til virkelighed.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
De mest almindelige former for crowdfunding
Når man taler om crowdfunding, skelner man typisk mellem fire hovedformer: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding støtter bidragydere et projekt uden at forvente noget til gengæld – det ses ofte ved velgørenhedsprojekter eller sociale initiativer.
Reward-baseret crowdfunding er meget udbredt blandt iværksættere og kreative projekter, hvor bidragsydere får en form for belønning, fx et produkt eller en særlig oplevelse, som tak for deres støtte. Lånebaseret crowdfunding går ud på, at mange personer låner penge til et projekt eller en virksomhed, som så tilbagebetaler lånet – ofte med renter – over tid.
Investeringsbaseret crowdfunding indebærer, at bidragydere investerer i et projekt eller en virksomhed og til gengæld får ejerandele eller aktier. Hver form har sine egne fordele, risici og juridiske krav, som det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i, før man vælger den rette model til sit projekt.
Regler og krav fra Finanstilsynet
Når du vil starte en crowdfunding-kampagne i Danmark, er det afgørende at have styr på de regler og krav, som Finanstilsynet stiller. Finanstilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med den finansielle sektor, herunder også visse former for crowdfunding.
Særligt hvis du arbejder med investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele eller værdipapirer i bytte for deres investering, kan der være krav om, at du som platform eller initiativtager skal have tilladelse fra Finanstilsynet eller følge særlige regler for markedsføring og oplysning.
For eksempel trådte EU’s crowdfunding-forordning i kraft i november 2021, og den stiller specifikke krav til både platforme og projekter, blandt andet omkring gennemsigtighed, risikoadvarsler og investorbeskyttelse. Det betyder blandt andet, at platforme skal være godkendt som såkaldte “crowdfunding-tjenesteudbydere” og leve op til krav om kapital, organisation og rapportering.
Finanstilsynet stiller også krav om, at alle relevante oplysninger om kampagnen, risici og projektets økonomi skal være let tilgængelige for potentielle investorer, så de kan træffe informerede beslutninger.
Overtrædes reglerne, kan det medføre bøder, påbud eller i værste fald lukning af kampagnen. Derudover skal du være opmærksom på, om din crowdfunding-aktivitet falder ind under andre regler, for eksempel om pengeinstitutvirksomhed, betalingstjenester eller markedsføring af værdipapirer, hvilket kan udløse yderligere krav om tilladelser. Det er derfor en god idé at tage tidlig kontakt til Finanstilsynet eller en juridisk rådgiver med erfaring inden for finansiel regulering, så du sikrer, at din crowdfunding-kampagne er fuldt lovlig fra start til slut.
Skattemæssige forhold ved crowdfunding
Når du benytter crowdfunding – uanset om du er iværksætter eller investor – er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser. For iværksættere, der modtager penge gennem crowdfunding, vil midlerne typisk blive betragtet som skattepligtig indkomst, medmindre der er tale om egentlige lån, som skal tilbagebetales, eller hvis der er tale om investering mod ejerandele.
Hvis du får bidrag som en form for donation eller til gengæld for en belønning (reward-baseret crowdfunding), skal du som udgangspunkt betale skat af beløbet, da det anses som omsætning i din virksomhed.
For investorer gælder det, at eventuelt afkast – for eksempel renter fra crowdlending eller fortjeneste ved salg af ejerandele – også er skattepligtigt og skal oplyses til Skattestyrelsen.
Det er derfor vigtigt at føre regnskab over alle transaktioner og søge rådgivning, så du sikrer korrekt indberetning af både indtægter og eventuelle fradrag. Skattereglerne kan være komplekse og afhænger af den specifikke type crowdfunding, så det anbefales altid at orientere sig på skat.dk eller rådføre sig med en revisor.
Hvilke oplysninger skal du give dine investorer?
Når du rejser kapital gennem crowdfunding, er det vigtigt, at du giver dine investorer de nødvendige oplysninger, så de kan træffe et informeret valg. Ifølge lovgivningen skal du blandt andet informere om virksomhedens forretningsmodel, formålet med kapitalrejsningen, hvordan de indsamlede midler skal anvendes, samt mulige risici forbundet med investeringen.
Det er også afgørende at oplyse om ejerstruktur, tidligere regnskaber (hvis de findes), ledelsens erfaring samt eventuelle rettigheder, investorerne får, fx stemmeret eller udbetaling af udbytte.
Derudover skal du være opmærksom på, at visse former for crowdfunding kræver et investeringsinformationsblad eller lignende dokumentation, hvor alle relevante oplysninger er samlet. Jo mere gennemsigtige og fyldestgørende dine oplysninger er, desto større tillid kan du opbygge blandt potentielle investorer – og det er ofte afgørende for kampagnens succes.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Risici for både iværksætter og investor
Både iværksættere og investorer løber en række risici ved crowdfunding, som det er vigtigt at være opmærksom på. For iværksætteren kan der opstå udfordringer, hvis kampagnen ikke når sit finansieringsmål, hvilket kan betyde, at projektet slet ikke realiseres, eller at det bliver svært at levere det lovede produkt eller afkast.
Derudover kan manglende kendskab til lovgivningen føre til brud på reglerne, hvilket i værste fald kan resultere i bøder eller forbud mod at fortsætte projektet. For investorer er risikoen primært, at de investerede midler kan gå tabt, hvis virksomheden ikke får succes, eller hvis der opstår svig eller manglende gennemsigtighed.
Samtidig er det ofte svært at sælge eller overdrage sine investeringer i crowdfundede projekter, hvilket betyder, at man kan være bundet til investeringen i længere tid. Begge parter bør derfor sætte sig grundigt ind i både de økonomiske og juridiske aspekter, før de går i gang med en crowdfunding-proces.
Internationale aspekter og grænseoverskridende crowdfunding
Når du overvejer at rejse kapital via crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de internationale aspekter og de udfordringer, der kan opstå ved grænseoverskridende crowdfunding. Mange platforme opererer på tværs af landegrænser, og det betyder, at både lovgivning og regulatoriske krav kan variere betydeligt fra land til land.
For eksempel kan der være forskellige regler for, hvilke oplysninger du skal give investorer, hvordan midler må indsamles, og hvordan indtægter beskattes.
EU har dog indført en fælles forordning for visse typer crowdfunding-platforme, der gør det lettere at operere på tværs af medlemslandene, men individuelle lande kan stadig have særregler, du skal tage højde for.
Hvis du ønsker at tiltrække investorer fra udlandet, skal du desuden være opmærksom på sprogbarrierer, valutaveksling og potentielle udfordringer med at håndhæve aftaler på tværs af jurisdiktioner. Derfor er det en god idé at rådføre sig med både juridiske og finansielle eksperter, hvis du planlægger at køre en international crowdfunding-kampagne, så du undgår faldgruber og sikrer, at din kampagne lever op til alle gældende krav.
Gode råd til en lovlig og succesfuld crowdfunding-kampagne
Når du vil starte en crowdfunding-kampagne, er det vigtigt både at have styr på reglerne og at planlægge din kampagne grundigt for at sikre succes. Først og fremmest bør du sætte dig ind i gældende lovgivning og eventuelle krav fra Finanstilsynet, så du undgår at overtræde reglerne om fx investorbeskyttelse og informationspligt.
Vær ærlig og gennemsigtig i din kommunikation med potentielle investorer – giv fyldestgørende oplysninger om projektet, risici, økonomi og hvem du og dit team er.
Det øger tilliden og gør det lettere at tiltrække støtte. Lav en detaljeret forretningsplan og fastsæt realistiske mål for, hvor meget du ønsker at rejse, samt hvad pengene skal bruges til.
Husk også at markedsføre din kampagne bredt – brug sociale medier, netværk og presse for at nå ud til så mange som muligt. Endelig bør du have styr på de skattemæssige aspekter og være klar til at håndtere alle indsamlede midler korrekt. Ved at kombinere god forberedelse, åbenhed og overholdelse af lovgivningen øger du chancerne for en vellykket og lovlig crowdfunding-kampagne.
