Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ måde at rejse kapital på – både for iværksættere, foreninger og privatpersoner med gode idéer eller projekter. Konceptet gør det muligt at samle mindre beløb ind fra mange mennesker via digitale platforme, og dermed realisere projekter, der ellers kunne have svært ved at få økonomisk støtte.
Men selvom crowdfunding kan virke enkelt ved første øjekast, er der en række juridiske og skattemæssige regler, som man skal være opmærksom på, før man går i gang med at samle penge ind. Reglerne kan variere afhængigt af, hvilken type crowdfunding man vælger, og om man opererer i Danmark eller på tværs af landegrænser.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste aspekter af crowdfunding og lovgivning i Danmark. Vi gennemgår de forskellige former for crowdfunding, ser nærmere på de gældende regler, og giver dig konkrete råd til, hvordan du undgår juridiske faldgruber – så du kan fokusere på at realisere dit projekt på en tryg og lovlig måde.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en metode, hvor mange personer bidrager med mindre beløb for at støtte et projekt, en virksomhedsidé eller en god sag, ofte via digitale platforme. I stedet for at søge finansiering gennem traditionelle kanaler som banker eller investorer, kan iværksættere, kunstnere og organisationer således henvende sig direkte til offentligheden for at samle penge ind.
Populariteten skyldes især, at crowdfunding gør det muligt for alle at deltage i og støtte nye idéer, samtidig med at det giver projektskaberne mulighed for at afprøve deres koncept og opbygge et engageret fællesskab omkring deres projekt.
Desuden kan crowdfunding være med til at synliggøre innovative løsninger og skabe opmærksomhed, som kan føre til yderligere støtte eller samarbejdsmuligheder.
De vigtigste typer af crowdfunding
Crowdfunding kan grundlæggende opdeles i fire hovedtyper, som hver især adskiller sig ved, hvad bidragyderne får til gengæld for deres støtte. Den mest udbredte form er reward-baseret crowdfunding, hvor støtterne modtager en belønning – typisk et produkt, en oplevelse eller en særlig tak – for deres bidrag.
Donation-baseret crowdfunding er også populært og bruges ofte til velgørende formål, hvor bidragyderne ikke forventer noget retur. En tredje type er equity-baseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele i virksomheden eller projektet, de støtter, og dermed potentielt kan få del i et økonomisk afkast.
Endelig findes der lånebaseret crowdfunding (også kaldet peer-to-peer-lån), hvor støtterne låner penge ud mod at få dem tilbagebetalt med renter. Hver type crowdfunding har sine egne fordele, risici og juridiske krav, som det er vigtigt at have styr på, inden man går i gang med at samle penge ind.
Lovgivning i Danmark: Hvad siger reglerne?
Når du vil starte en crowdfundingkampagne i Danmark, er det vigtigt at kende de regler, der gælder for indsamling af penge. Generelt er crowdfunding ikke ulovligt, men der gælder forskellige love og krav, afhængigt af hvilken type crowdfunding du vælger.
For belønningsbaseret crowdfunding (hvor støttere får en gave eller et produkt) er der færre krav, end hvis du samler penge ind mod at give andele eller lån (investerings- og lånebaseret crowdfunding).
Særligt disse former kan være omfattet af finansiel regulering, hvor Finanstilsynet stiller krav til blandt andet informationspligt og godkendelser. Derudover skal du være opmærksom på indsamlingsloven, hvis din kampagne har karakter af velgørenhed. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i de relevante regler, før du går i gang, så du undgår at overtræde loven og risikere sanktioner.
Skattemæssige aspekter ved crowdfunding
Når du samler penge ind via crowdfunding, er det vigtigt at have styr på de skattemæssige forhold, da de kan variere afhængigt af den konkrete model og formålet med indsamlingen. Hvis du for eksempel modtager penge som en donation uden modydelse (såkaldt “donation-baseret crowdfunding”), vil beløbet i visse tilfælde kunne betragtes som en gave og kan være skattefrit, hvis det gives til privatpersoner inden for de gældende gaveafgiftsregler.
Modtager du derimod penge mod at levere en vare eller ydelse (“reward-baseret crowdfunding”), vil indtægten som udgangspunkt blive betragtet som skattepligtig omsætning, og du skal derfor oplyse det til SKAT og betale skat af provenuet.
Ved såkaldt “lånebaseret crowdfunding” skal du også være opmærksom på, at renterne, du betaler til långiverne, typisk vil være fradragsberettigede, mens långiverne skal betale skat af renteindtægten.
Hvis der er tale om “investorbaseret crowdfunding”, hvor bidragyderne får ejerandele eller aktier, vil beskatningen som regel følge de almindelige regler for selskabsbeskatning og aktieindkomst. Det er derfor afgørende at sætte sig ind i de gældende skatteregler og eventuelt søge rådgivning, så du sikrer korrekt håndtering af de midler, du indsamler via crowdfunding.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Tilladelser og dokumentation: Hvad skal du have styr på?
Når du planlægger at starte en crowdfundingkampagne, er det afgørende, at du har styr på de nødvendige tilladelser og den rette dokumentation. Først og fremmest skal du sikre dig, at din indsamling overholder de gældende regler for offentlige indsamlinger – det kan blandt andet indebære, at du skal anmelde din kampagne til Indsamlingsnævnet, hvis der er tale om donationer fra offentligheden.
Derudover skal du kunne dokumentere, hvordan de indsamlede midler bliver anvendt, og sørge for gennemsigtighed overfor både myndigheder og bidragydere.
Hvis din kampagne foregår via en international platform, kan der også være krav om identitetsbekræftelse eller yderligere tilladelser. Endelig bør du have styr på al relevant dokumentation, såsom regnskaber, kvitteringer og eventuelle kontrakter, da myndighederne kan bede om indsigt både under og efter kampagnen. At have styr på tilladelser og dokumentation er ikke kun et lovkrav, men også med til at opbygge tillid til dit projekt.
Internationale platforme og grænseoverskridende regler
Når man benytter internationale crowdfunding-platforme som Kickstarter, Indiegogo eller GoFundMe, skal man være opmærksom på, at reglerne for indsamling af penge kan variere betydeligt fra land til land. Mange platforme opererer globalt, men det betyder ikke nødvendigvis, at indsamlingen automatisk overholder dansk lovgivning eller EU-regler.
For eksempel kan der gælde særlige krav til rapportering, beskatning og behandling af persondata, som både platformen og den enkelte projektindehaver skal følge. Derudover kan der være forskelle i, hvordan midler må indsamles eller udbetales, alt efter om projektet henvender sig til personer i eller uden for EU.
Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i både de danske og de internationale regler, herunder eventuelle krav om godkendelse eller licens, før man starter en crowdfunding-kampagne på en udenlandsk platform. På den måde undgår man juridiske faldgruber og sikrer, at hele processen forløber korrekt og lovligt.
Gode råd til en lovlig og succesfuld indsamling
For at sikre, at din crowdfunding-kampagne både er lovlig og succesfuld, er det vigtigt først og fremmest at sætte sig grundigt ind i de gældende regler og krav. Start med at vælge den rigtige platform og crowdfundingsform, så du undgår juridiske faldgruber.
Vær tydelig og gennemsigtig omkring formålet med indsamlingen, hvad pengene skal bruges til, og hvilke belønninger eller modydelser bidragyderne kan forvente. Husk at indhente nødvendige tilladelser og føre ordentlig dokumentation, så du kan redegøre for pengestrømme og opfylde eventuelle krav fra myndighederne.
Kommunikér løbende og ærligt med dine bidragydere – det styrker tilliden og øger sandsynligheden for, at flere vil støtte projektet. Endelig bør du være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser og eventuelt søge rådgivning hos en revisor, så du undgår ubehagelige overraskelser senere i forløbet.
