At skaffe finansiering er en afgørende milepæl for de fleste små virksomheder, men processen er ofte forbundet med en række juridiske faldgruber. Mange iværksættere og virksomhedsejere fokuserer forståeligt nok på at sikre midlerne, uden nødvendigvis at have det fulde overblik over de juridiske forpligtelser og risici, der følger med. Dette kan føre til dyre fejl, som kan få alvorlige konsekvenser for virksomheden – både økonomisk og driftsmæssigt.
I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige juridiske fejl, som små virksomheder typisk begår i forbindelse med finansiering. Vi sætter fokus på alt fra forståelse af lånevilkår og kontrakter til korrekt håndtering af selskabsstruktur, dokumentation og overholdelse af markedsføringsregler. Formålet er at give dig som virksomhedsejer et bedre grundlag for at navigere sikkert gennem finansieringsprocessen og undgå de faldgruber, der kan true både virksomhedens vækst og eksistens.
Manglende forståelse af lånevilkår og aftaledokumenter
Mange små virksomheder begår den fejl, at de ikke sætter sig grundigt ind i de lånevilkår og aftaledokumenter, der følger med finansieringen. Det kan føre til ubehagelige overraskelser senere i processen, hvis man overser væsentlige bestemmelser om fx renter, gebyrer, tilbagebetalingsvilkår eller særlige betingelser, som långiver måtte stille.
Ofte er aftaledokumenter skrevet i et juridisk sprog, der kan være svært at gennemskue uden professionel bistand, og det kan betyde, at virksomheden uforvarende accepterer betingelser, som får store økonomiske konsekvenser – for eksempel høje morarenter, krav om personlig hæftelse eller begrænsninger i virksomhedens handlefrihed.
Derfor er det afgørende, at virksomhedsejere tager sig tid til at gennemgå alle aftaler grundigt, eventuelt sammen med en advokat eller revisor, inden aftalen underskrives. På den måde kan misforståelser undgås, og virksomheden står langt bedre rustet til at håndtere sine finansielle forpligtelser.
Oversete krav til sikkerhedsstillelse og pant
Et ofte overset område ved finansiering af små virksomheder er de krav, der stilles til sikkerhedsstillelse og pant. Mange iværksættere og små virksomhedsejere indgår finansieringsaftaler uden tilstrækkeligt at forstå, hvilke aktiver de faktisk sætter på spil, eller hvilke forpligtelser de påtager sig ved at stille sikkerhed.
Det kan føre til ubehagelige overraskelser, hvis virksomheden får økonomiske problemer, da kreditor kan gøre krav på virksomhedens – eller endda personlige – aktiver, som er stillet til sikkerhed. Derudover kan det skabe konflikt med eksisterende samarbejdspartnere eller långivere, hvis der gives pant i aktiver, som allerede er belånt eller på anden måde forbeholdt.
Manglende opmærksomhed på disse forhold kan dermed ikke alene true virksomhedens fremtid, men også have personlige konsekvenser for ejeren, hvis der er afgivet personlig kaution. Det er derfor afgørende at gennemgå alle krav om pant og sikkerhedsstillelse grundigt og søge juridisk rådgivning, inden aftalen indgås.
Utilstrækkelig due diligence på investorer og långivere
En af de største juridiske fejl, små virksomheder begår i forbindelse med finansiering, er at undlade at foretage tilstrækkelig due diligence på investorer og långivere. Mange iværksættere fokuserer primært på at sikre sig den nødvendige kapital og glemmer at undersøge, hvem de reelt indgår aftale med.
Det kan medføre betydelige risici, hvis investoren eller långiveren har en problematisk baggrund, tidligere retssager, manglende økonomisk soliditet eller ikke overholder gældende lovgivning.
En utilstrækkelig baggrundstjek kan resultere i samarbejde med partnere, der ikke deler virksomhedens værdier, har urealistiske forventninger eller potentielt kan skade virksomhedens omdømme og drift. Derfor bør man altid undersøge investorers og långiveres referencer, økonomiske forhold og eventuelle tidligere engagementer, inden man indgår bindende aftaler.
Fejl i selskabsstruktur og ejerandele
Et af de mest oversete områder ved finansiering af små virksomheder er fejl i selskabsstruktur og fordeling af ejerandele. En uklar eller uhensigtsmæssig selskabsstruktur kan skabe juridiske og skattemæssige problemer, både i forbindelse med kapitaltilførsel og ved senere udtræden af ejere eller salg af virksomheden.
Mange iværksættere undlader at få lavet en klar ejeraftale, hvilket kan føre til uenigheder om beslutningskompetence, udbyttepolitik og rettigheder ved salg af ejerandele. Derudover ser man ofte, at ejerandele fordeles uden tilstrækkelig dokumentation eller forståelse for, hvordan dette påvirker stemmerettigheder og værdifordeling ved fremtidige investeringer.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Manglende overblik over koncernforhold, holdingselskaber eller medejerskaber kan også skabe udfordringer, især når nye investorer skal indtræde. Det er derfor afgørende, at man fra starten får professionel rådgivning om selskabsstrukturen og sikrer, at alle ejerforhold og aftaler er korrekt dokumenteret og tilpasset virksomhedens fremtidige behov.
Ukorrekt eller mangelfuld dokumentation af investeringer
Når små virksomheder modtager investeringer, er det afgørende, at alle transaktioner dokumenteres korrekt og fyldestgørende. Ukorrekt eller mangelfuld dokumentation kan føre til alvorlige juridiske problemer, hvis der senere opstår uenighed om vilkår, ejerandele eller rettigheder.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Det er fx vigtigt, at investeringsaftaler, kapitalforhøjelser og ejerbog altid ajourføres, så det tydeligt fremgår, hvem der har skudt penge i virksomheden, og på hvilke betingelser.
Manglende dokumentation kan desuden gøre det vanskeligt at tiltrække nye investorer eller låntagere, da de ofte kræver indsigt i tidligere investeringer og ejerstrukturen. Endelig kan fejl i dokumentationen få skattemæssige konsekvenser og i værste fald betyde, at investeringen bliver ugyldig. Derfor bør alle investeringer altid støttes af klare, skriftlige aftaler og korrekt opdaterede selskabsdokumenter.
Brud på regler om persondata og fortrolighed
Et ofte overset juridisk problem ved finansiering af små virksomheder er brud på regler om persondata og fortrolighed. I forbindelse med kapitalrejsning, dialog med investorer eller långivere og udarbejdelse af forretningsplaner, håndteres der typisk en række personoplysninger om både ejere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Her er det afgørende at overholde persondataforordningen (GDPR) og sikre, at følsomme og fortrolige oplysninger behandles korrekt og kun deles med relevante parter.
Manglende samtykke, utilstrækkelig information om behandling af data eller manglende sikring af fortrolige oplysninger kan ikke alene udløse bøder, men også skade virksomhedens omdømme og forretningsrelationer. Det er derfor vigtigt at have klare procedurer for håndtering af persondata og fortrolige informationer samt sikre, at alle parter forstår deres ansvar i forbindelse med databehandling og videregivelse.
Overtrædelse af lovgivning om markedsføring og indhentning af kapital
Mange små virksomheder begår den fejl at overse de strenge regler, der gælder for markedsføring af og indhentning af kapital, særligt når de søger investeringer fra offentligheden eller ukendte investorer. Ifølge dansk lovgivning, herunder markedsføringsloven og lov om kapitalmarkeder, stilles der krav til, hvordan og til hvem man må markedsføre investeringsmuligheder.
For eksempel kan det være ulovligt at annoncere efter investorer på sociale medier eller i nyhedsbreve uden forudgående tilladelse fra Finanstilsynet, hvis der er tale om offentlige udbud.
Desuden kan manglende eller misvisende oplysninger i markedsføringsmaterialet føre til ansvar for vildledende markedsføring. Overtrædelser kan resultere i bøder, forbud mod at gennemføre kapitalrejsningen og i værste fald personligt ansvar for virksomhedens ledelse. Det er derfor afgørende, at små virksomheder sætter sig grundigt ind i de gældende regler og eventuelt søger juridisk rådgivning, før de går i gang med at markedsføre og indhente kapital.
