Når en virksomhed står over for en finansieringsrunde, er det ikke kun virksomhedens vækstplaner og forretningsidé, der bliver vurderet. Investorerne ønsker også at få vished om, at virksomheden står på et solidt juridisk fundament. Derfor spiller due diligence-processen – det juridiske tjek – en helt central rolle, når kapital skal hentes ind.
Due diligence handler om at afdække potentielle risici, juridiske faldgruber og uafklarede forhold, som kan få betydning for både virksomhed og investor. Processen går i dybden med virksomhedens kontrakter, selskabsstruktur, rettigheder og forpligtelser – alt sammen for at sikre transparens og tryghed for begge parter.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
I denne artikel guider vi dig igennem, hvad due diligence indebærer i forbindelse med finansieringsrunder, hvilke juridiske aspekter der særligt er i fokus, og hvordan man bedst forbereder sig på det grundige tjek. Vi ser også nærmere på de typiske dokumenter, fortrolighedshensyn og de konsekvenser, det kan have, hvis due diligence-processen ikke håndteres korrekt. Til sidst får du vores bedste råd til et effektivt juridisk tjek, så du kan gå ind i din næste finansieringsrunde med ro i maven.
Hvad er due diligence, og hvorfor er det vigtigt?
Due diligence er en grundig undersøgelse og gennemgang af en virksomheds juridiske, økonomiske og kommercielle forhold, som typisk foretages forud for en investering eller et opkøb. Formålet med due diligence er at afdække potentielle risici, skjulte forpligtelser og uklarheder, som kan have betydning for investorens beslutning om at investere eller betingelserne herfor.
Processen giver investorerne et solidt grundlag for at vurdere virksomhedens værdi og fremtidige muligheder, men også for at identificere eventuelle problemer, der kan påvirke aftalens gennemførelse eller pris.
For virksomheden er due diligence vigtig, fordi den skaber gennemsigtighed og kan være afgørende for at opnå tillid hos potentielle investorer. En grundig due diligence sikrer, at både investor og virksomhed træffer informerede beslutninger og minimerer risikoen for ubehagelige overraskelser senere i processen.
Juridiske faldgruber ved finansiering af virksomheder
Når en virksomhed skal finansieres, opstår der en række juridiske faldgruber, som både virksomhed og investorer bør være opmærksomme på. En af de væsentligste risici er mangelfulde eller uklare ejerforhold, som kan føre til tvister om, hvem der reelt har kontrol eller ret til at træffe beslutninger.
Derudover kan manglende overholdelse af selskabslovgivningen, for eksempel i forbindelse med stiftelse, kapitalforhøjelser eller overdragelse af ejerandele, medføre ugyldige aftaler eller endda personligt ansvar for ledelsen. Det er også vigtigt at være opmærksom på eksisterende aftaler, som kan indeholde forkøbsretter, change of control-klausuler eller andre restriktioner, der begrænser mulighederne for at tiltrække nye investorer.
Endelig kan utilstrækkelig håndtering af immaterielle rettigheder, såsom manglende registrering af varemærker eller rettigheder til software, udgøre en betydelig risiko for både virksomheden og dens kommende investorer. En grundig due diligence-proces er derfor afgørende for at afdække og håndtere disse juridiske faldgruber inden finansieringsrunden.
Typiske dokumenter og oplysninger, der gennemgås
Under en juridisk due diligence gennemgår investorer og deres rådgivere en række centrale dokumenter og oplysninger for at afdække potentielle risici og få et retvisende billede af virksomhedens juridiske forhold. Typisk fokuseres der på virksomhedens stiftelsesdokumenter, vedtægter og ejerbog for at bekræfte ejerskabsstrukturen.
Derudover bliver væsentlige kontrakter—såsom kundeaftaler, leverandørkontrakter, samarbejdsaftaler og lejekontrakter—gennemgået for at identificere forpligtelser og eventuelle opsigelsesklausuler. Oplysninger om immaterielle rettigheder, herunder patenter, varemærker og domænenavne, er også centrale for at sikre, at virksomheden reelt ejer og kan beskytte sine aktiver.
Endelig indhentes oplysninger om igangværende eller potentielle retssager, myndighedsforhold samt overholdelse af relevant lovgivning, fx databeskyttelse og ansættelsesret. Samlet set giver denne gennemgang investorerne et solidt grundlag for at vurdere virksomhedens juridiske sundhedstilstand før en investering.
Risici og ansvar – hvad leder investorerne efter?
Når investorer gennemfører et juridisk tjek, har de særligt fokus på at identificere og vurdere de risici og det ansvar, der følger med en investering. De ønsker at få indblik i virksomhedens eksisterende forpligtelser, potentielle retstvister, mangler i kontraktgrundlaget, overholdelse af lovgivning samt eventuelle miljø- eller ansættelsesretlige problemstillinger.
Investorerne vurderer ikke kun, hvor sandsynligt det er, at der opstår problemer, men også hvilke økonomiske og juridiske konsekvenser disse kan medføre. Målet er at minimere usikkerheder, forstå det fulde risikobillede og sikre, at virksomheden ikke bærer skjulte byrder, som kan påvirke værdien eller fremtidige vækstmuligheder negativt.
Samtidig ønsker investorerne klarhed over ansvarsforhold – for eksempel hvem der hæfter for eventuelle krav, og hvordan ansvar er fordelt internt i virksomheden. En grundig due diligence skaber dermed tryghed og gennemsigtighed for investorerne i forbindelse med deres beslutning om at indgå i en finansieringsrunde.
Hvordan forbereder man sig bedst på due diligence-processen?
En grundig forberedelse på due diligence-processen kan gøre forløbet både hurtigere og mere gnidningsfrit. Start med at samle alle relevante selskabsdokumenter, kontrakter, regnskaber, ejerbog og eventuelle fortegnelser over immaterielle rettigheder i et overskueligt og opdateret datarum.
Det er en god idé at udpege en intern ansvarlig, som koordinerer indsamlingen af materialet og kan svare på opfølgende spørgsmål fra investorerne. Gennemgå desuden eksisterende aftaler for eventuelle uafklarede forhold eller mangler, som bør håndteres, inden investorer får adgang til materialet – f.eks. manglende underskrifter, udløbne kontrakter eller uafsluttede tvister.
Overvej også at inddrage juridiske rådgivere tidligt i processen, så eventuelle udfordringer kan identificeres og løses på forhånd. Jo mere struktureret og gennemarbejdet materialet er, desto større tillid udviser man over for potentielle investorer, og desto lettere bliver selve due diligence-processen.
Fortrolighed og håndtering af følsomme oplysninger
Under due diligence-processen bliver der ofte udvekslet store mængder fortrolige og følsomme oplysninger om virksomheden, såsom forretningshemmeligheder, finansielle forhold, kundeaftaler og medarbejderdata. Det er derfor afgørende, at der fra starten etableres klare rammer for fortrolighed – typisk i form af en NDA (non-disclosure agreement) mellem parterne.
En sådan aftale forpligter investorer og deres rådgivere til at behandle alle oplysninger med diskretion og kun anvende dem i forbindelse med den konkrete vurdering af investeringen.
Samtidig bør virksomheden nøje overveje, hvilke dokumenter og data der deles, og kun give adgang til nødvendige oplysninger – eventuelt via et sikkert datarum med begrænset adgang. En forsvarlig håndtering af følsomme oplysninger beskytter både virksomhedens interesser og sikrer, at tilliden mellem parterne bevares gennem hele processen.
Konsekvenser af manglende eller utilstrækkelig due diligence
Hvis due diligence-processen springes over eller udføres overfladisk, kan det få alvorlige konsekvenser for både virksomheden og de involverede investorer. Manglende eller utilstrækkelig due diligence kan betyde, at væsentlige juridiske, finansielle eller operationelle risici overses – for eksempel uafklarede ejerforhold, skjulte gældsforpligtelser eller uløste konflikter om immaterielle rettigheder.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Det kan resultere i, at investorer indgår aftaler på et forkert grundlag og efterfølgende pådrager sig uventede forpligtelser eller tab.
For virksomheden kan manglende gennemsigtighed skade troværdigheden og i værste fald føre til brudte aftaler, forsinkede investeringer eller retslige tvister. Derfor er grundig due diligence ikke blot en formalitet, men et afgørende værn mod uforudsete problemer, der kan true både investeringens og virksomhedens fremtid.
Gode råd til et effektivt juridisk tjek
Et effektivt juridisk tjek kræver både grundighed og struktur. Start med at udarbejde en detaljeret tjekliste over de dokumenter og forhold, der skal undersøges, så intet overses i processen. Det er vigtigt at indhente og gennemgå alle relevante selskabsdokumenter, kontrakter, ansættelsesaftaler og eventuelle verserende tvister i god tid.
Sørg for, at virksomhedens ejerforhold og rettigheder til immaterielle aktiver er veldokumenterede og korrekte. Overvej at inddrage ekstern juridisk rådgivning, som kan spotte potentielle problemområder, man som virksomhedsejer måske selv overser.
Vær desuden åben og ærlig om eventuelle risici eller udfordringer – investorer sætter pris på gennemsigtighed og vil ofte hellere have kendskab til problemerne end at risikere ubehagelige overraskelser senere. Endelig bør alle oplysninger organiseres overskueligt, f.eks. i et datarum, så processen bliver så smidig som mulig for alle involverede parter.
