Når du står overfor at skulle finansiere din virksomhed, er et af de vigtigste spørgsmål, om du skal vælge egenkapital eller lån. Valget har stor betydning for virksomhedens fremtid, dens struktur og ikke mindst for dig som ejer. Udover de økonomiske overvejelser er der en række juridiske aspekter, du bør kende, før du beslutter dig. Disse regler og forpligtelser kan have afgørende betydning for både din virksomheds drift og dine personlige risici.
I denne artikel guider vi dig igennem de væsentligste juridiske forskelle mellem finansiering med egenkapital og lån. Vi ser blandt andet på, hvordan din virksomheds struktur påvirkes, hvilke juridiske forpligtelser der følger med de to finansieringsformer, og hvordan du bedst beskytter både ejere og kreditorer. Du får også indblik i de skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser samt de typiske faldgruber og vigtige kontraktuelle forhold, du skal være opmærksom på. Målet er at give dig et klart overblik, så du kan træffe det rigtige valg for din virksomhed.
Hvad betyder finansieringsformen for din virksomheds struktur?
Valget mellem egenkapital og lån har direkte indflydelse på, hvordan din virksomheds struktur udvikler sig – både hvad angår ejerskab, beslutningskompetence og økonomisk fleksibilitet. Hvis du finansierer virksomheden med egenkapital, betyder det typisk, at du inddrager nye ejere eller investorer, som til gengæld får medbestemmelse og andel i virksomhedens overskud og værdistigning.
Dette kan føre til ændringer i ejerkredsen, stemmerettigheder og måske krav om bestyrelsesposter. Bruger du derimod lån som finansieringsform, bevarer du ejerskabet og kontrollen over virksomheden, men påtager dig i stedet en forpligtelse til at tilbagebetale lånet med renter – uanset virksomhedens økonomiske udvikling.
Lån kan derfor give større selvstændighed, men kan også lægge pres på virksomhedens likviditet og øge den finansielle risiko. Finansieringsformen påvirker således ikke kun virksomhedens balance, men også magtforholdene og de fremtidige muligheder for at tiltrække yderligere kapital eller indgå partnerskaber.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
De juridiske forpligtelser ved egenkapital og lån
Når du vælger mellem egenkapital og lån som finansieringsform, følger der forskellige juridiske forpligtelser med, som har stor betydning for virksomhedens drift og fremtidige handlemuligheder. Ved egenkapital får investorerne ejerandele i virksomheden, hvilket ofte indebærer stemmeret, ret til udbytte og medbestemmelse i vigtige beslutninger.
Disse rettigheder og pligter reguleres typisk gennem ejeraftaler og selskabslovgivningen. Omvendt indebærer lån, at virksomheden indgår en kontraktlig forpligtelse til at tilbagebetale det lånte beløb med eventuelle renter inden for en aftalt periode.
Långivere får som udgangspunkt ikke medbestemmelse i virksomheden, men kan kræve sikkerhedsstillelse eller stille visse krav til virksomhedens økonomiske dispositioner. Manglende overholdelse af lånevilkår kan føre til misligholdelse og i værste fald konkurs. Det er derfor afgørende nøje at vurdere de juridiske rammer og forpligtelser, der følger med begge finansieringsformer, før man træffer sit valg.
Risikoprofil: Beskyttelse af ejere og kreditorer
Når du vælger mellem egenkapital og lån som finansieringsform, har det stor betydning for, hvordan risiciene fordeles mellem virksomhedens ejere og kreditorer. Egenkapitalydere – altså aktionærer eller anpartshavere – bærer som udgangspunkt den største risiko, da de kun får deres investering tilbage, hvis der er overskud efter alle kreditorer er blevet betalt.
Kreditorer, derimod, har krav på tilbagebetaling af deres lån uanset virksomhedens resultat, og de står derfor bedre i tilfælde af konkurs eller likvidation.
Det betyder også, at lovgivningen stiller særlige krav til selskabers kapitalberedskab og solvens for at beskytte både ejernes og især kreditorernes interesser.
For eksempel skal selskaber sikre, at de til enhver tid har tilstrækkelig egenkapital, og der gælder regler om udlodning og kapitalnedsættelse, som skal modvirke, at midler uberettiget føres ud af selskabet til skade for kreditorerne. Valget mellem egenkapital og lån skal derfor ikke kun baseres på finansielle hensyn, men også på en grundig vurdering af, hvordan man bedst beskytter alle involverede parter mod tab.
Skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser
Valget mellem egenkapital og lån har væsentlige skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser for virksomheden. Egenkapital anses typisk ikke som en fradragsberettiget udgift, hvilket betyder, at udbytteudbetalinger til ejere ikke kan trækkes fra i virksomhedens skattepligtige indkomst.
Til gengæld kan renter på lån som hovedregel fratrækkes i den skattepligtige indkomst, hvilket potentielt kan give en skattemæssig fordel ved lånefinansiering.
Regnskabsmæssigt påvirker egenkapital og gæld også virksomhedens soliditet og nøgletal, da egenkapital styrker balancen og kreditværdigheden, mens øget gæld kan forringe disse forhold. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan finansieringsformen påvirker virksomhedens samlede skattebyrde og regnskabsmæssige præsentation, både i forhold til eksterne samarbejdspartnere og myndigheder.
Typiske faldgruber og vigtige kontraktuelle forhold
Når man vælger mellem egenkapital og lån som finansieringsform, er der en række typiske faldgruber og kontraktuelle forhold, som man bør være særligt opmærksom på. En af de klassiske fejl er uklarhed omkring de lånevilkår eller investeringsaftaler, der indgås—fx manglende præcisering af tilbagebetalingsbetingelser, misligholdelsesbestemmelser eller ejerandele ved egenkapitalinvesteringer.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Ved lånefinansiering kan skjulte gebyrer, variable renter eller utilstrækkelig regulering af sikkerhedsstillelse give uforudsete økonomiske byrder. Tilsvarende skal man ved egenkapitalfinansiering være opmærksom på klausuler om stemmeret, udbytte og eventuelle forkøbs- eller medsalgsrettigheder, som kan begrænse handlefriheden for virksomhedens stiftere eller eksisterende ejere.
Det er afgørende at gennemgå alle kontraktvilkår grundigt og sikre sig, at aftalerne er afstemt med både selskabets behov og gældende lovgivning, så utilsigtede konsekvenser undgås. Professionel rådgivning kan ofte hjælpe med at identificere og håndtere disse risici, før de udvikler sig til reelle problemer.
