At optage lån er for mange iværksættere et nødvendigt skridt på vejen mod at realisere deres forretningsidéer og skabe vækst. Men i jagten på kapital sker det ofte, at juridiske faldgruber overses – og det kan få alvorlige konsekvenser for både virksomhed og privatøkonomi. Netop når det gælder lånoptagelse, er der en række typiske fejl, som mange iværksættere begår, fordi de enten mangler kendskab til de juridiske aspekter, eller fordi de undervurderer betydningen af grundig forberedelse.
Denne artikel sætter fokus på fem af de mest almindelige juridiske fejl, iværksættere støder på, når de skal optage lån. Formålet er at klæde dig bedre på til at undgå dyre og unødige problemer – og sikre, at du træffer de bedste valg for din virksomhed.
Manglende forståelse af låneaftalens vilkår
En af de mest udbredte juridiske fejl, som iværksættere begår ved optagelse af lån, er manglende forståelse af låneaftalens vilkår. Mange iværksættere har travlt med at få finansieringen på plads og overser derfor vigtigheden af at sætte sig grundigt ind i de juridiske og økonomiske betingelser, der følger med lånet.
Det kan for eksempel være uklare formuleringer om renter, gebyrer, betalingsfrister, misligholdelsesbestemmelser og muligheder for førtidig indfrielse.
Hvis man ikke forstår, hvordan renten beregnes, eller hvilke ekstra omkostninger der kan påløbe undervejs, risikerer man at blive overrasket over betydeligt højere udgifter end forventet. Dertil kommer, at mange låneaftaler indeholder bestemmelser om ændringer i vilkårene – eksempelvis at renten kan hæves under visse omstændigheder, eller at långiver kan kræve øjeblikkelig tilbagebetaling, hvis visse betingelser ikke overholdes.
Særligt for iværksættere, der ofte opererer med stramme budgetter og usikre indtægtskilder, kan sådanne vilkår have vidtrækkende konsekvenser for virksomhedens økonomi og overlevelse.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle
her.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Derfor bør enhver iværksætter tage sig tid til at læse hele lånedokumentet grundigt igennem, stille spørgsmål til uklare passager og om nødvendigt søge professionel rådgivning, før aftalen underskrives. Manglende forståelse kan i værste fald føre til uforudsete økonomiske byrder eller endda tab af virksomhedens aktiver, hvis man ikke er opmærksom på alle de forpligtelser, man påtager sig.
Ignorering af personlige hæftelser
En af de alvorligste fejl, iværksættere ofte begår ved lånoptagelse, er at ignorere de personlige hæftelser, der kan være forbundet med lånet. Mange underskriver lånedokumenter uden at være opmærksomme på, at de – ud over virksomhedens hæftelse – også selv kan blive personligt ansvarlige for gælden.
Det betyder, at hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet, kan långiver kræve pengene direkte fra ejeren, hvilket i værste fald kan medføre tab af personlige aktiver såsom bolig eller opsparing. Det er derfor afgørende at læse aftalen grundigt igennem og forstå konsekvenserne af eventuelle personlige kautioner, inden der sættes underskrift på låneaftalen.
Utilstrækkelig due diligence på långiver
En af de hyppigste fejl, iværksættere begår i forbindelse med lånoptagelse, er utilstrækkelig due diligence på långiver. Mange fokuserer ensidigt på lånebeløb, rente og afdragsvilkår, men forsømmer at undersøge, hvem de egentlig indgår aftale med. Det kan have alvorlige konsekvenser, da markedet for erhvervslån – særligt uden for traditionelle banker – rummer både seriøse og mindre seriøse aktører.
Hvis man ikke foretager en grundig baggrundsundersøgelse af långiveren, risikerer man at indgå aftaler med virksomheder, der ikke har de nødvendige tilladelser, som opererer på kanten af lovgivningen, eller som har en historik med uklare eller urimelige praksisser overfor låntagere.
Iværksættere bør altid undersøge långivers registrering i relevante myndighedsregistre, læse anmeldelser fra andre låntagere og eventuelt indhente referencer. Det er også vigtigt at forstå, hvilke regler og tilsyn långiveren er underlagt – særligt hvis långiveren er udenlandsk eller ukendt på det danske marked.
Manglende due diligence kan fx føre til skjulte gebyrer, urimelige sanktioner ved forsinket betaling eller pludselige ændringer i lånevilkår, som kan true virksomhedens drift og økonomi. Ved at bruge tid på at undersøge långivers baggrund og troværdighed, kan man som iværksætter minimere risikoen for ubehagelige overraskelser og sikre, at man samarbejder med en professionel og pålidelig partner.
Overseelse af regler om sikkerhedsstillelse
En af de væsentligste juridiske fejl, som iværksættere ofte begår ved lånoptagelse, er overseelse af regler om sikkerhedsstillelse. Mange iværksættere er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad det indebærer at stille sikkerhed for et lån, og hvilke juridiske forpligtelser det medfører.
Når en långiver kræver sikkerhed, betyder det typisk, at virksomheden – eller i værste fald iværksætteren personligt – skal stille aktiver som garanti for lånet, fx virksomhedens inventar, varelager, eller immaterielle rettigheder. Hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt, kan långiver gøre udlæg i disse aktiver.
Derudover overser mange, at sikkerhedsstillelse ofte skal tinglyses for at være gyldig, og at manglende tinglysning kan medføre, at sikkerheden ikke er beskyttet mod tredjemand eller ved konkurs. Samtidig kan sikkerhedsstillelse også påvirke virksomhedens mulighed for at optage yderligere lån fremadrettet, da eksisterende sikkerheder kan blokere for nye finansieringsmuligheder.
Det er derfor afgørende, at iværksættere forstår de præcise juridiske konsekvenser ved at stille sikkerhed, og hvilke aktiver der indgår, samt får afdækket, om der er begrænsninger eller særlige betingelser i låneaftalen. Uden den nødvendige indsigt risikerer man at sætte både virksomhedens og egne økonomiske interesser unødigt på spil, hvilket i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for virksomhedens overlevelse.
Udeladelse af juridisk rådgivning
At undlade at søge juridisk rådgivning i forbindelse med lånoptagelse er en udbredt fejl blandt iværksættere, som kan få alvorlige konsekvenser. Mange tror fejlagtigt, at de kan gennemskue aftalens indhold på egen hånd eller stoler på, at långiveren har deres bedste interesser for øje.
Imidlertid kan låneaftaler indeholde komplekse bestemmelser, skjulte omkostninger eller ufordelagtige vilkår, som en erfaren jurist hurtigt ville opdage.
En juridisk rådgiver kan hjælpe med at identificere risici, sikre at alle krav og forpligtelser er tydeligt defineret, og rådgive om alternative løsninger. Ved at spare omkostningerne til rådgivning risikerer iværksætteren i stedet at påtage sig uoverskuelige forpligtelser, som på sigt kan true virksomhedens overlevelse.
