Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ finansieringsform for både iværksættere, virksomheder og private initiativer. Ved at samle mindre bidrag fra mange mennesker – ofte via digitale platforme – kan projekter realiseres, som ellers ville have haft svært ved at opnå støtte gennem traditionelle banklån eller investeringer. Men selvom crowdfunding åbner op for nye muligheder, rejser det også en række juridiske spørgsmål, som både projektindehavere og investorer bør forholde sig til, før man går i gang.
I denne artikel ser vi nærmere på de vigtigste juridiske overvejelser, du skal kende til, hvis du overvejer at finansiere dit projekt gennem crowdfunding. Vi gennemgår, hvilke former for crowdfunding der findes, og hvilke krav lovgivningen stiller i Danmark – herunder regler om gennemsigtighed, investorbeskyttelse, persondata og skat. Derudover sætter vi fokus på de risici og det ansvar, der følger med for projektindehavere, samt kigger på de internationale muligheder og udfordringer, som crowdfunding medfører. Målet er at give dig et solidt juridisk overblik, så du kan navigere sikkert i crowdfunding-landskabet.
Hvad er crowdfunding, og hvilke former findes der?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor en bred kreds af personer – ofte via online platforme – bidrager med mindre eller større beløb for at støtte et projekt, en virksomhed eller et produkt. I stedet for at søge kapital hos traditionelle investorer eller banker, kan projektindehaveren således samle midler direkte fra offentligheden.
Der findes flere former for crowdfunding, som hver især har forskellige juridiske og økonomiske implikationer. De mest udbredte former er donationsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderne ikke forventer noget til gengæld; reward-baseret crowdfunding, hvor støtterne typisk modtager en belønning eller et produkt; lånebaseret crowdfunding (også kaldet crowdlending), hvor bidragyderne yder lån mod renter; samt investeringsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderne får ejerandele eller aktier i projektet.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Det er vigtigt at forstå forskellene mellem disse former, da de har betydning for, hvilke regler og juridiske forhold du skal være opmærksom på, når du vælger at finansiere dit projekt gennem crowdfunding.
Lovgivning og regulering af crowdfunding i Danmark
Crowdfunding er i Danmark underlagt en række lovgivningsmæssige krav, som projektindehavere og platforme skal være opmærksomme på. Særligt siden 2021 har EU’s forordning om europæiske crowdfunding-tjenesteudbydere (ECSP-forordningen) sat nye rammer for, hvordan investeringsbaseret og lånebaseret crowdfunding må udbydes på tværs af medlemslandene, herunder Danmark.
ECSP-forordningen indebærer blandt andet krav om, at udbydere af crowdfunding-tjenester skal have en særlig tilladelse fra Finanstilsynet, og leve op til omfattende krav om god forretningsskik, risikoinformation og investorbeskyttelse. Donation- og rewardbaseret crowdfunding er dog fortsat primært reguleret af de almindelige markedsførings- og forbrugerlovgivningsregler.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Det er derfor afgørende at være opmærksom på, hvilken type crowdfunding der benyttes, da reguleringen varierer betydeligt. Endelig kan der gælde yderligere regler, hvis projektet for eksempel falder ind under værdipapirhandelsloven eller andre finansielle regulativer. Samlet set er det vigtigt at søge juridisk rådgivning, så man sikrer, at ens crowdfunding-projekt overholder gældende regler og undgår potentielle sanktioner.
Krav til informationspligt og gennemsigtighed
Når man benytter crowdfunding som finansieringsform, stilles der særlige krav til informationspligt og gennemsigtighed over for både investorer og øvrige bidragydere. Ifølge den danske lovgivning skal projektindehavere sikre, at alle relevante oplysninger om projektet, risici, økonomi og anvendelse af de indsamlede midler formidles klart, korrekt og fyldestgørende.
Det betyder blandt andet, at potentielle investorer skal have adgang til ajourførte og letforståelige informationer, så de kan træffe et informeret valg om deres engagement.
Manglende eller vildledende information kan ikke alene underminere tilliden til projektet, men kan også få juridiske konsekvenser for projektindehaveren. Det er derfor afgørende at være opmærksom på de specifikke oplysningskrav, som kan variere afhængigt af crowdfunding-typen og det beløb, der søges rejst. Gennemsigtighed styrker ikke blot investorernes sikkerhed, men bidrager også til et mere velfungerende marked for crowdfunding i Danmark.
Beskyttelse af investorer og forbrugere
Når man benytter crowdfunding som finansieringsform, er beskyttelse af både investorer og forbrugere et centralt juridisk fokusområde. I Danmark stiller lovgivningen krav om, at platforme og projektindehavere skal sikre, at investorer får tilstrækkelig og korrekt information om projektet, dets risici og de potentielle afkast.
Dette skal mindske risikoen for vildledning og sikre, at investorer træffer velinformerede beslutninger. Forbrugere, der støtter projekter med henblik på at modtage et produkt eller en ydelse, har desuden rettigheder i forhold til fortrydelse, reklamation og levering, som skal overholdes i henhold til forbrugerlovgivningen.
Crowdfundingplatforme er derfor forpligtet til at have procedurer for håndtering af klager og tvister, ligesom der ofte gælder krav om god forretningsskik og gennemsigtighed i kommunikationen. Disse regler og retningslinjer har til formål at styrke tilliden til crowdfunding som finansieringsform, beskytte enkeltpersoner mod tab og sikre et trygt og fair marked for både investorer og forbrugere.
Håndtering af persondata og GDPR
Når du som projektindehaver benytter crowdfunding, vil du ofte skulle indsamle og behandle persondata fra både investorer og bidragsydere, eksempelvis navne, kontaktoplysninger og betalingsinformationer. Denne behandling er omfattet af persondataforordningen (GDPR), som stiller krav om, at personoplysninger håndteres lovligt, sikkert og transparent.
Det betyder blandt andet, at du skal kunne oplyse, hvilke data du indsamler, til hvilke formål, og hvor længe oplysningerne opbevares. Derudover skal du sikre, at uvedkommende ikke får adgang til dataene, og at der foreligger en gyldig behandlingshjemmel – typisk samtykke fra de registrerede personer.
Hvis du anvender eksterne crowdfundingplatforme, bør du desuden undersøge, hvordan disse håndterer persondata, og om de overholder GDPR-kravene. Manglende overholdelse af reglerne kan medføre bøder og skade dit projekts tillid, så det er afgørende at have styr på datahåndteringen fra start.
Skatteforhold ved crowdfunding
Når du vælger at finansiere dit projekt gennem crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, dette kan medføre. Skatteforholdene afhænger blandt andet af, hvilken type crowdfunding der er tale om – eksempelvis donation, reward, lån eller investering.
Modtager du midler som donationer, vil de som hovedregel blive betragtet som skattepligtig indkomst, medmindre der er tale om egentlige gaver, som er undtaget efter gaveafgiftsreglerne.
Ved reward-baseret crowdfunding, hvor bidragsydere modtager en modydelse (fx et produkt), bliver indtægten typisk betragtet som almindelig omsætning og skal dermed indberettes og beskattes som sådan. Er der tale om lånebaseret crowdfunding, skal renterne opgives som renteindtægter, mens investeringsbaseret crowdfunding kan udløse beskatning af afkast og eventuelle gevinster ved senere salg af andele.
Det er derfor vigtigt at holde styr på både indtægter og udgifter i projektet og sikre korrekt regnskabsføring og indberetning til SKAT. Da reglerne kan være komplekse og afhænge af de konkrete omstændigheder, anbefales det at søge rådgivning hos en revisor eller skatteekspert, inden du igangsætter en crowdfunding-kampagne.
Risici og ansvar for projektindehavere
Når man som projektindehaver vælger at finansiere sit projekt gennem crowdfunding, følger der en række risici og ansvarsområder, som det er vigtigt at være bevidst om. Først og fremmest har projektindehaveren et juridisk ansvar over for de personer, der bidrager økonomisk til projektet – uanset om der er tale om donationer, belønningsbaseret crowdfunding, lånebaseret crowdfunding eller investeringer i form af aktier.
Det betyder, at man skal sikre, at alle oplysninger om projektet er korrekte, fyldestgørende og ikke vildledende, da investorerne træffer deres beslutning på baggrund af den information, der gives.
Hvis der afgives urigtige oplysninger, kan projektindehaveren pålægges erstatningsansvar, og i grove tilfælde kan der være tale om strafbare forhold.
Derudover indebærer crowdfunding typisk, at man indsamler og håndterer persondata fra bidragydere, hvilket pålægger projektindehaveren et ansvar for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at man som projektindehaver kan blive mødt af krav fra bidragydere, hvis projektet ikke gennemføres som lovet, eller hvis pengene ikke anvendes i overensstemmelse med det formål, der er beskrevet på platformen.
Her kan der opstå både juridiske og omdømmemæssige konsekvenser, som kan have langsigtede følger for både projektet og projektindehaverens personlige troværdighed. Endelig kan der være særlige krav i forhold til regnskabsaflæggelse og skatteforhold, som også påhviler projektindehaveren, og manglende overholdelse heraf kan føre til bøder eller andre sanktioner. Det er derfor afgørende, at man som projektindehaver sætter sig grundigt ind i de juridiske rammer og sikrer sig, at man lever op til alle forpligtelser – både over for bidragydere, myndigheder og eventuelle samarbejdspartnere.
Internationale aspekter og muligheder
Når du overvejer crowdfunding som finansieringsform, er det vigtigt at være opmærksom på de internationale aspekter og muligheder, der følger med. Crowdfunding-platforme opererer ofte på tværs af landegrænser, og det kan give adgang til et bredere netværk af investorer og potentielt større kapital.
Samtidig betyder det, at man som projektindehaver skal forholde sig til forskellige landes lovgivning – både hvad angår finansiel regulering, skatteforhold og eventuelle krav til markedsføring samt investorbeskyttelse.
Det europæiske marked har fx fået en fælles regulering gennem EU’s Crowdfunding-forordning, som gør det lettere at tilbyde crowdfunding-tjenester i flere medlemslande, men også medfører specifikke krav til dokumentation og gennemsigtighed.
Hvis du vil tiltrække investorer uden for EU, kan der gælde helt andre regler og barrierer. Derfor er det afgørende at sætte sig grundigt ind i både nationale og internationale regler, ligesom det kan være en fordel at søge juridisk rådgivning, hvis du vil lancere dit crowdfunding-projekt på tværs af landegrænser.
