Når en virksomhedsejer har behov for likviditet, kan det virke nærliggende at låne penge af sit eget selskab – eller omvendt, at selskabet låner penge af ejeren. Men lån mellem selskab og ejer er underlagt en række juridiske krav og restriktioner, som både selskab og ejer skal være særligt opmærksomme på.
I denne artikel får du et overblik over, hvad et lån mellem selskab og ejer egentlig indebærer, og vi gennemgår de vigtigste regler, der gælder ifølge selskabsloven. Du bliver også klogere på de skattemæssige konsekvenser, de særlige undtagelser, samt hvilke muligheder der eksisterer for at optage lovlige lån. Endelig ser vi nærmere på de potentielle konsekvenser ved ulovlige lån og giver dig gode råd til, hvordan du bedst og mest korrekt håndterer lån mellem selskab og ejer.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Definition af lån mellem selskab og ejer
Et lån mellem selskab og ejer opstår, når enten selskabet låner penge til ejeren (aktionær, anpartshaver eller anden kapitalejer), eller når ejeren låner penge til selskabet. Lånene kan både være formelle, fx i form af en låneaftale med fastlagt rente og tilbagebetalingsvilkår, eller mere uformelle, hvor der blot sker overførsler af penge mellem parterne uden en egentlig aftale.
Det centrale ved definitionen er, at der er tale om økonomiske midler, der midlertidigt stilles til rådighed for den ene part af den anden, og hvor der forventes tilbagebetaling.
Lån mellem selskab og ejer kan forekomme i både aktie- og anpartsselskaber, og det er vigtigt at skelne mellem lån og andre økonomiske transaktioner, som fx udbetaling af løn, udbytte eller betaling for varer og ydelser. Definitionen dækker således alle situationer, hvor selskabet og ejeren bytter rolle som långiver og låntager, uanset formålet eller baggrunden for lånet.
De centrale regler i selskabsloven
Selskabsloven indeholder en række bestemmelser, der regulerer lån mellem et selskab og dets ejere, ledelse eller nærtstående parter. Hovedreglen i loven er, at et selskab – som udgangspunkt – ikke må yde lån, stille sikkerhed eller give økonomisk bistand til sine kapitalejere eller til personer i ledelsen.
Dette forbud skal blandt andet forhindre, at selskabets midler bruges til personlige formål, hvilket kan skade selskabets kreditorer og øvrige interessenter. Overtrædelse af reglerne kan i værste fald føre til krav om tilbagebetaling og ansvar for ledelsen.
Der findes dog visse undtagelser, men de er snævert defineret og forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, fx at lånet ydes som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, og at det sker på markedsvilkår. Det er derfor afgørende, at man som ejer eller ledelse af et selskab har et indgående kendskab til selskabslovens regler, før der indgås aftaler om lån mellem selskab og ejer.
Skattemæssige konsekvenser for både selskab og ejer
Når et selskab yder lån til dets ejer eller til personer med tilknytning til selskabet, har dette væsentlige skattemæssige konsekvenser for både selskabet og ejeren. Ifølge ligningsloven og praksis fra Skattestyrelsen betragtes lån fra selskabet til hovedaktionæren eller dennes nærtstående som udgangspunkt som en skattepligtig hævning, medmindre lånet er ydet på helt sædvanlige vilkår og inden for rammerne af lovlige dispositioner.
For ejeren betyder det, at lånet ofte beskattes som enten løn eller udbytte, afhængig af omstændighederne.
Dette medfører, at ejeren skal betale personlig indkomstskat eller udbytteskat af det beløb, der er lånt, hvilket kan være betydeligt højere end en almindelig lånebeskatning.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
For selskabet betyder det, at man ikke kan fradrage det udlånte beløb som en driftsomkostning, og at selskabet i visse tilfælde kan blive mødt med krav om at tilbageføre lånet eller betale yderligere skat, hvis lånet vurderes som en maskeret udlodning.
Samtidig kan selskabet blive pålagt at indeholde og afregne udbytteskaten over for Skattestyrelsen, hvilket kan føre til yderligere administrative byrder og potentielle bøder, hvis reglerne ikke overholdes. Det er derfor afgørende for både selskab og ejer at have styr på de skattemæssige konsekvenser og sikre, at alle lån håndteres korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning, da både økonomiske og skattemæssige risici kan være betydelige ved fejl eller forsømmelser.
Undtagelser og muligheder for lovlige lån
Selvom hovedreglen i selskabsloven er, at selskaber ikke må yde lån til deres ejere eller ledelse, findes der visse undtagelser og muligheder for lovlige lån. En af de mest anvendte undtagelser er koncernforhold, hvor lån mellem selskaber i samme koncern som udgangspunkt er tilladt, så længe det ikke er til skade for selskabet eller dets kreditorer.
Derudover kan selskaber yde lån til ejere i forbindelse med sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, eksempelvis hvis det sker som led i almindelige handelsforhold og på markedsvilkår.
I særlige tilfælde kan der også gives lån til medarbejdere, herunder ledelsen, hvis det anses for sædvanligt i forhold til virksomhedens karakter og omfang. Det er dog afgørende, at alle lån ydes på markedsvilkår og med korrekt dokumentation, ligesom visse typer lån kræver generalforsamlingens godkendelse. Overholdelse af disse undtagelser kræver grundig juridisk vurdering, da overtrædelse kan medføre alvorlige konsekvenser for både selskab og ejer.
Konsekvenser ved ulovlige lån
Hvis der optages et ulovligt lån mellem et selskab og dets ejer, kan det få alvorlige konsekvenser for både selskabet og ejeren. For det første risikerer selskabet at blive pålagt at inddrive lånet straks, og myndighederne kan pålægge bøder for overtrædelse af selskabslovens regler.
For ejeren vil et ulovligt lån typisk blive betragtet som en maskeret udlodning eller løn, hvilket betyder, at beløbet skal beskattes som personlig indkomst med deraf følgende skattebetaling og eventuelle renter og gebyrer.
Derudover kan selskabets revisor være forpligtet til at afgive en såkaldt “supplerende oplysning” i regnskabet, hvilket kan skade selskabets troværdighed overfor banker, investorer og andre samarbejdspartnere. I alvorlige tilfælde kan ulovlige lån føre til erstatningsansvar eller indberetning til politiet, hvis der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af reglerne.
Gode råd til korrekt håndtering af lån mellem selskab og ejer
Når man ønsker at håndtere lån mellem selskab og ejer korrekt, er det afgørende først og fremmest at sikre sig grundig dokumentation for hele låneforholdet. Det betyder, at alle aftaler om lån skal udarbejdes skriftligt og underskrives af begge parter.
Aftalen bør indeholde klare vilkår omkring lånebeløb, rente, tilbagebetalingsplan og eventuelle sikkerheder. Det er desuden vigtigt løbende at føre regnskab over betalinger og renter, så det tydeligt kan dokumenteres, at der er tale om et reelt lån og ikke en ulovlig udlodning.
Det anbefales desuden at indhente professionel rådgivning fra revisor eller advokat, så man sikrer, at lånet overholder både selskabslovens og skattelovgivningens krav. Endelig bør man altid være opmærksom på, om der gælder særlige undtagelser, og vurdere, om lånet overhovedet er lovligt i den konkrete situation, da ulovlige lån kan få alvorlige konsekvenser for både selskabet og ejeren.
