Drømmer du om at tage din virksomhed til næste niveau med hjælp fra en investor? At få en investor ombord kan være nøglen til vækst og succes, men det åbner også døren til en række juridiske spørgsmål og faldgruber, som du som iværksætter skal have styr på. Uanset om du allerede er i dialog med potentielle investorer, eller du blot overvejer muligheden, er det afgørende at have overblik over de juridiske aspekter, der følger med.
Denne artikel guider dig gennem de centrale juridiske områder, du skal kende, før du indgår partnerskab med en investor. Vi gennemgår alt fra de vigtigste aftaler og ejeraftaler, over due diligence-processen, til sikring af virksomhedens immaterielle rettigheder og udformning af exit-strategier. Med den rette viden og forberedelse kan du minimere risikoen for konflikter og sikre, at både du og din virksomhed står stærkt – også når nye investorer banker på døren.
De vigtigste aftaler mellem iværksætter og investor
Når en iværksætter og en investor indgår et samarbejde, er det afgørende at få de centrale aftaler på plads fra start. Den vigtigste aftale er ofte investeringsaftalen, hvor man fastlægger vilkår for kapitalindskud, ejerandele, og eventuelle betingelser for udbetaling af investeringen.
Herudover bør der indgås en aktionær- eller ejeraftale, som regulerer rettigheder, pligter og samspil mellem parterne – for eksempel hvem der må træffe hvilke beslutninger, og hvordan uenigheder håndteres.
- Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle
her.
Det er også væsentligt at aftale, hvordan nye investeringer skal håndteres, og hvad der sker, hvis en af parterne ønsker at trække sig ud af virksomheden. Ved at have styr på disse grundlæggende aftaler, minimerer både iværksætter og investor risikoen for misforståelser og fremtidige konflikter, og parterne får et solidt fundament for samarbejdet.
Ejeraftaler: Sådan undgår du fremtidige konflikter
En ejeraftale er fundamentet for et godt samarbejde mellem iværksætter og investor og kan være afgørende for at undgå konflikter i fremtiden. I en ejeraftale fastlægges blandt andet, hvordan beslutninger træffes, hvilke rettigheder og pligter parterne har, og hvordan man håndterer uenigheder.
Det er vigtigt at tage højde for scenarier som uenighed om virksomhedens retning, udtræden af en ejer eller behov for yderligere kapital.
Ved at være grundig og konkret i ejeraftalen får begge parter klare forventninger til hinanden, og potentielle konflikter kan løses eller helt undgås, før de udvikler sig. Investér derfor tid i at udarbejde en gennemtænkt ejeraftale – det kan spare både tid, penge og besvær på den lange bane.
Due diligence – Hvad skal du være forberedt på?
Når en investor viser interesse for din virksomhed, vil der næsten altid blive gennemført en due diligence-proces – en grundig gennemgang af virksomhedens forhold. Her skal du være forberedt på at fremlægge en lang række dokumenter og oplysninger, der belyser både de juridiske, økonomiske og kommercielle aspekter af din virksomhed.
Det kan eksempelvis være selskabsdokumenter, regnskaber, kontrakter med kunder og leverandører, oplysninger om immaterielle rettigheder, ansættelseskontrakter og eventuelle igangværende tvister.
Formålet er at afdække risici, så investoren kan træffe et oplyst valg. Processen kan være tidskrævende og kræver, at du har styr på alle relevante papirer og kan besvare uddybende spørgsmål. Det er derfor en god idé at være på forkant og sikre, at dine dokumenter er opdaterede og gennemskuelige, så du fremstår professionel og troværdig i investorens øjne.
Kapitalindskud og selskabsstruktur
Når en investor træder ind i virksomheden, er det afgørende at have styr på, hvordan kapitalindskuddet struktureres, og hvilken selskabsform der vælges. Kapitalindskuddet kan ydes som kontant indskud, apportindskud (fx immaterielle rettigheder eller udstyr) eller som en kombination.
Det er vigtigt at aftale, hvad investeringen skal bruges til, og hvordan den fordeler sig på ejerandele. Selskabsstrukturen – eksempelvis ApS eller A/S – har betydning for både ansvarsforhold, kapitalbehov og investorens muligheder for indflydelse.
Ved større investeringer vælger mange at omdanne virksomheden til et aktieselskab, da det giver større fleksibilitet i forhold til aktieklasser, stemmerettigheder og udstedelse af nye aktier. Det er centralt at afstemme forventninger og sikre, at selskabsstrukturen understøtter både virksomhedens og investorens interesser fremadrettet. En klar aftale om kapitalindskud og valg af selskabsform kan forebygge konflikter og skabe et solidt fundament for det fremtidige samarbejde.
Intellektuelle rettigheder: Sikring af virksomhedens værdier
Intellektuelle rettigheder udgør ofte selve fundamentet for en virksomheds konkurrencefordel og værdi – særligt for startups og iværksættervirksomheder, hvor idéer, teknologi, brands eller unikke processer ofte er det, der adskiller dem fra konkurrenterne. Når du skal tiltrække en investor, er det derfor helt afgørende at have styr på, hvordan virksomhedens immaterielle aktiver er beskyttet, og hvem der egentlig ejer dem.
Dette gælder alt fra varemærker, domænenavne og patenter til ophavsret på software, tekster eller design.
Investorer vil typisk kræve dokumentation for, at virksomheden har sikret sig rettighederne til sit kerneprodukt eller centrale teknologi, og at der ikke er løse ender, som kan udgøre en risiko for fremtidige retssager eller tab af værdi.
Det er derfor vigtigt, at alle aftaler med medarbejdere, samarbejdspartnere og eventuelle freelancere klart fastslår, at ophavsretten til udviklet materiale tilhører virksomheden – og at dette også gælder for eventuelle videreudviklinger eller forbedringer. Har virksomheden eksterne udviklere eller samarbejder med forskningsinstitutioner, bør der foreligge skriftlige overdragelser eller licensaftaler.
Samtidig kan det være nødvendigt at foretage registrering af varemærker eller patenter både i Danmark og i udlandet for at sikre, at virksomhedens markedsposition ikke undermineres af kopister eller konkurrenter. En grundig kortlægning og beskyttelse af intellektuelle rettigheder sender et stærkt signal til potentielle investorer om, at virksomheden tager sin langsigtede værdi og risikominimering alvorligt – og det kan i sidste ende være udslagsgivende for, om investeringen bliver til virkelighed.
Vurdering af investorens rettigheder og indflydelse
Når du indgår et samarbejde med en investor, er det afgørende nøje at vurdere, hvilke rettigheder og hvilken indflydelse investoren får i virksomheden. Rettighederne kan spænde fra økonomiske fordele, som udbytte eller fortrinsret ved udlodning, til mere vidtgående beføjelser såsom vetoret over væsentlige beslutninger, ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller adgang til løbende information om virksomhedens drift.
Det er vigtigt at balancere investorens behov for sikkerhed og indflydelse med virksomhedens mulighed for at bevare sin selvstændighed og handlefrihed.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
For stor indflydelse til investoren kan hæmme iværksætterens mulighed for at styre virksomheden efter egne visioner, mens for svage rettigheder kan gøre investeringen mindre attraktiv. Derfor bør man nøje gennemgå og forhandle vilkårene i ejeraftaler og vedtægter, så begge parter er enige om grænserne for investorens rettigheder og indflydelse. Tydelighed omkring disse forhold mindsker risikoen for fremtidige konflikter og sikrer en sund balance mellem kapital og kontrol.
Lovpligtige krav og dokumentation
Når du inviterer en investor ind i din virksomhed, er det afgørende at have styr på de lovpligtige krav og den nødvendige dokumentation. Først og fremmest skal alle ændringer i ejerforhold, kapitalforhøjelser og eventuelle nye vedtægter registreres korrekt hos Erhvervsstyrelsen.
Det er desuden lovpligtigt at udarbejde og opbevare relevante selskabsdokumenter som generalforsamlingsprotokollater, tegningslister og kapitalejerfortegnelser. Afhængigt af virksomhedens branche kan der også være særlige krav om tilladelser eller registreringer, som skal være på plads, før investeringen kan gennemføres.
Både du og investoren bør sikre jer, at alle aftaler lever op til gældende lovgivning, herunder selskabsloven, bogføringsloven og persondataloven. Manglende dokumentation eller mangelfulde registreringer kan nemlig føre til alvorlige juridiske og økonomiske konsekvenser for både virksomhed og investor.
Exit-strategier og juridiske faldgruber
Når du indgår et samarbejde med en investor, er det afgørende allerede fra starten at overveje, hvordan et fremtidigt exit kan foregå – uanset om det sker gennem et salg af virksomheden, en børsnotering eller tilbagekøb af aktier.
Exit-strategier bør derfor være klart defineret i både ejeraftaler og investeringsaftaler for at undgå uenigheder, når tiden er inde. Her opstår ofte juridiske faldgruber, eksempelvis hvis der ikke er taget højde for drag-along og tag-along bestemmelser, som sikrer, at mindre aktionærer ikke bliver efterladt uden indflydelse ved et salg.
Derudover kan manglende aftaler om prisfastsættelse, forkøbsret eller konkurrenceklausuler resultere i langvarige konflikter eller økonomiske tab. Derfor er det vigtigt at indhente kompetent juridisk rådgivning, så både iværksætter og investor er beskyttet, og exit-processen forløber så gnidningsfrit som muligt.
