Når en virksomhed vokser, bliver det ofte aktuelt at invitere investorer med ombord – enten for at tilføre kapital, ekspertise eller netværk. Men hvad siger loven egentlig om investorer i danske virksomheder? Hvilke typer investorer findes der, hvilke rettigheder og pligter har de, og hvordan reguleres forholdet mellem investorer og virksomhedens ejere?
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste juridiske aspekter ved investorer i danske virksomheder. Vi ser nærmere på, hvordan investorers rolle og indflydelse er reguleret i selskabsloven, og hvilke aftaler der typisk indgås mellem investorer og virksomhed. Derudover belyser vi, hvordan loven håndterer potentielle konflikter, exit-situationer og indtræden af nye investorer.
Uanset om du står over for at tiltrække investorer til din virksomhed, eller selv overvejer at investere, giver denne artikel dig et overblik over de centrale regler og overvejelser, du bør kende til.
Hvilke typer investorer findes der i danske virksomheder?
I danske virksomheder findes der flere forskellige typer investorer, som hver især bidrager med forskellige ressourcer, kompetencer og forventninger til deres investering. De mest almindelige investorer er business angels, venturekapitalfonde, private equity-fonde, offentlige investorer og strategiske investorer, men også familie, venner og medarbejdere kan spille en rolle som investorer i visse virksomheder.
Business angels er ofte erfarne erhvervsfolk, der investerer egne penge i mindre og nystartede virksomheder mod en ejerandel og typisk også tilbyder sparring og netværk.
Få mere information om Ulrich Hejle
her.
Venturekapitalfonde investerer oftest i vækstvirksomheder med stort potentiale, hvor de bidrager med store beløb og ofte kræver indflydelse på ledelsen gennem bestyrelsesposter. Private equity-fonde fokuserer typisk på mere modne virksomheder, hvor de investerer med henblik på at udvikle virksomheden og sælge den videre med fortjeneste efter en årrække.
Derudover findes der offentlige investorer som f.eks. Vækstfonden og Innovationsfonden, der støtter virksomheder, som har svært ved at rejse kapital på markedsvilkår, men som har potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser.
Strategiske investorer er ofte andre virksomheder, der investerer for at opnå synergi, adgang til nye markeder eller teknologi. Endelig bør det nævnes, at familie, venner og medarbejdere især i mindre virksomheder kan investere enten i opstartsfasen eller i forbindelse med medarbejderaktieprogrammer. De forskellige investorers motiver, investeringshorisont og krav til ejerskab og indflydelse varierer betydeligt, hvilket har stor betydning for, hvordan selskabet organiseres og hvilke aftaler, der skal indgås mellem investorer og virksomhed.
Investorers rettigheder og pligter ifølge selskabsloven
Som investor i et dansk selskab har man en række rettigheder og pligter, som er fastsat i selskabsloven. Rettighederne afhænger ofte af, hvilken type investor man er, og hvor stor en ejerandel man har. Generelt har investorer ret til at deltage og stemme på generalforsamlingen, modtage udbytte, få indsigt i selskabets regnskaber samt blive informeret om væsentlige beslutninger.
Større investorer kan have yderligere rettigheder, såsom vetoret eller mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmer. Samtidig følger der også pligter med investorrelationen, for eksempel at overholde tavshedspligt om fortrolige oplysninger, og i visse tilfælde at handle i selskabets interesse.
Selskabsloven indeholder desuden bestemmelser om ligebehandling af aktionærer, hvilket betyder, at alle investorer med samme aktietype som udgangspunkt skal behandles ens. Det er derfor vigtigt, at investorer sætter sig ind i lovens bestemmelser, så de kender både deres rettigheder og ansvar i virksomheden.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Aftaler mellem investorer og virksomhed – hvad er vigtigt at vide?
Når en virksomhed får investorer ind, er det afgørende at indgå klare og gennemtænkte aftaler, der fastlægger både investorernes og virksomhedens rettigheder og forpligtelser. Disse aftaler kan tage form af ejeraftaler, investeringsaftaler eller aktionæroverenskomster, og de omfatter typisk emner som stemmerettigheder, udbyttepolitik, beskyttelse mod udvanding (f.eks. forkøbsret eller medsalgsret), samt vilkår for eventuel exit.
Det er også vigtigt at aftale, hvordan beslutninger skal træffes, og hvilke forhold der kræver enighed mellem investorer og stiftere.
Mange potentielle konflikter kan forebygges gennem en grundig og præcis aftale, der tager højde for virksomhedens udvikling og parternes forskellige interesser. Det anbefales altid at søge juridisk rådgivning, så aftalerne både opfylder selskabslovens krav og sikrer forretningsmæssig klarhed for alle parter.
Konflikter, exit og nye investorer: Sådan håndterer loven udfordringerne
Når flere investorer er involveret i en virksomhed, kan der opstå uenigheder om alt fra strategi til fordeling af overskud. Selskabsloven giver rammer for, hvordan sådanne konflikter kan håndteres, blandt andet gennem regler om generalforsamlinger, flertalsafgørelser og minoritetsbeskyttelse.
Ved større uoverensstemmelser kan exit-muligheder som salg af aktier eller indløsning blive relevante, og her er det vigtigt, at der i ejeraftalerne på forhånd er taget stilling til for eksempel forkøbsret eller medsalgsret (tag-along og drag-along).
Når nye investorer skal ind i virksomheden, skal eksisterende ejere ofte tage stilling til kapitaludvidelse og eventuel udvanding af ejerandele – også her har lovgivningen bestemmelser, der beskytter både gamle og nye aktionærer. Samlet set er det vigtigt, at både selskabsloven og indbyrdes aftaler tages i brug for at forebygge og løse de udfordringer, der kan opstå, når ejerkredsen ændres eller konflikter opstår.
