Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som alternativ finansieringsform for både iværksættere og etablerede virksomheder. Gennem digitale platforme kan virksomheder nu rejse kapital direkte fra et stort antal investorer – ofte med få klik og uden om de traditionelle banker. Men selvom crowdfunding kan åbne døren til nye muligheder, følger der også en række juridiske krav og risici med, som både virksomheder og investorer bør være opmærksomme på.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter af crowdfunding i Danmark. Vi ser nærmere på, hvordan crowdfunding reguleres, hvilke forskellige former for crowdfunding der findes, og hvilke regler der gælder for investorbeskyttelse og oplysningspligt. Derudover får du indblik i de potentielle risici og det ansvar, som crowdfunding-platforme står over for – samt gode råd til at navigere sikkert i det juridiske landskab. Uanset om du overvejer at rejse kapital via crowdfunding, eller du ønsker at investere gennem en platform, får du her et overblik over, hvad du skal vide, før du går i gang.
Regulering af crowdfunding i Danmark
Reguleringen af crowdfunding i Danmark har gennemgået betydelige ændringer de seneste år, primært for at sikre både investorer og iværksættere i takt med, at markedet for denne finansieringsform er vokset. Crowdfunding, hvor mange små investorer eller bidragydere finansierer et projekt eller en virksomhed, er i dag omfattet af både nationale regler og EU-lovgivning.
I Danmark trådte den nye EU-crowdfundingforordning i kraft den 10. november 2021, hvilket betyder, at de fleste kommercielle crowdfunding-platforme nu skal have tilladelse som såkaldt “crowdfunding-tjenesteudbydere” for at kunne operere lovligt.
Forordningen stiller blandt andet krav om gennemsigtighed, forbrugerbeskyttelse og risikoinformation til investorerne. Det betyder, at platformene skal give klare oplysninger om projekterne, risici, gebyrer og om hvordan investorer kan klage.
Finanstilsynet fører tilsyn med, at reglerne overholdes, og kan gribe ind over for platforme, der ikke lever op til kravene. Udover EU-forordningen gælder der fortsat danske regler om markedsføring, persondata og hvidvask, som platformene skal overholde.
For visse former for crowdfunding, eksempelvis equity crowdfunding hvor der udbydes aktier eller andele, kan der også gælde regler om prospekter, afhængigt af det samlede beløb der indsamles. Samtidig er der forskel på reguleringen alt efter, om der er tale om lånebaseret, donationsbaseret, rewardbaseret eller investeringsbaseret crowdfunding, hvilket gør det vigtigt for både investorer og virksomheder at sætte sig grundigt ind i de relevante regler. Samlet set er hensigten med reguleringen at skabe et trygt og gennemsigtigt marked, hvor både projektskabere og investorer kan agere med tillid til spillereglerne.
Typer af crowdfunding og deres juridiske konsekvenser
Der findes flere forskellige typer af crowdfunding, og de har hver især forskellige juridiske konsekvenser, som både iværksættere og investorer skal være opmærksomme på. Den mest udbredte form er reward-baseret crowdfunding, hvor bidragsydere typisk modtager et produkt eller en ydelse som tak for deres støtte.
Her gælder de almindelige regler om aftaleret og forbrugerbeskyttelse, eksempelvis i forhold til levering og reklamation. En anden populær type er equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele i virksomheden.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Dette udløser en række selskabsretlige krav, blandt andet i forhold til udstedelse af kapitalandele og registrering hos Erhvervsstyrelsen, samt potentielt prospektpligt, hvis der rejses større beløb. Derudover findes der lånebaseret crowdfunding (også kaldet crowdlending), hvor investorer yder lån til projekter mod renter.
Her skal man som platform og låntager være opmærksom på regler om kreditformidling, forbrugerbeskyttelse og, afhængigt af omfanget, eventuel tilladelse fra Finanstilsynet. Endelig er der donation-baseret crowdfunding, hvor pengene gives uden forventning om modydelse; her er de juridiske krav typisk begrænsede, men indsamlinger skal stadig overholde regler om indsamlingstilladelser og bogføring. Det er derfor afgørende at kende forskel på de forskellige crowdfunding-typer og de lovgivningsmæssige rammer, de hver især er underlagt.
Investorbeskyttelse og krav til oplysningspligt
Når virksomheder vælger at rejse kapital gennem crowdfunding, er det afgørende at forstå de juridiske rammer, der skal sikre investorbeskyttelse og oplysningspligt. For at beskytte investorer mod uforholdsmæssige risici og vildledende information har både EU og danske myndigheder indført en række krav, som crowdfunding-platforme og projektholdere skal leve op til.
Ifølge den danske lovgivning samt EU’s forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere (ECSPR) stilles der blandt andet krav om, at investorer får adgang til klare, fyldestgørende og retvisende oplysninger om det projekt, de overvejer at investere i.
Dette indebærer, at udbydere af crowdfunding skal udarbejde et såkaldt nøgleoplysningsdokument (Key Investment Information Sheet), hvor alle væsentlige oplysninger om virksomheden, projektets risici, forretningsmodel, afkastforventninger, ledelsesteam og eventuelle gebyrer fremgår på en let forståelig måde.
Derudover skal investorer informeres om deres rettigheder og muligheder for at klage, ligesom der stilles krav om, at platformene gennemfører passende due diligence på projekterne og foretager risikovurderinger.
For ikke-professionelle investorer er der desuden indført særlige beskyttelsesmekanismer, såsom risikoadvarsler og betænkningstid, så de ikke foretager forhastede investeringer uden at forstå de potentielle konsekvenser. Alt i alt betyder reglerne om investorbeskyttelse og oplysningspligt, at både virksomheder og crowdfunding-platforme skal udvise stor transparens og ansvarlighed – hvilket ikke alene styrker tilliden til crowdfunding som finansieringsform, men også bidrager til at skabe et mere sikkert og velfungerende marked for alle parter.
Risici, ansvar og gode råd til crowdfunding-platforme
Crowdfunding-platforme står over for en række juridiske risici og et betydeligt ansvar, når de formidler kontakt mellem investorer og projektejere. Det er platformens ansvar at sikre, at alle relevante oplysninger om projekter og investeringsvilkår bliver formidlet klart og retvisende til potentielle investorer.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Manglende oplysning eller vildledende information kan medføre erstatningsansvar, hvis investorer lider tab som følge heraf. Platforme skal desuden overholde gældende lovgivning om hvidvask, databeskyttelse og markedsføring, hvilket stiller krav til både interne procedurer og løbende compliance.
For at minimere risici anbefales det, at platformene har klare aftalevilkår, foretager grundig due diligence på projekter og projektejere, samt løbende opdaterer deres juridiske dokumentation. Det er desuden en god idé at indhente juridisk rådgivning, så platformen til enhver tid lever op til de seneste lovkrav og bedst beskytter både sig selv og sine brugere.
