I jagten på kapital til vækst søger mange startups alternative finansieringsformer, der både tilgodeser virksomhedens behov for fleksibilitet og investorens ønske om potentielt afkast. Ét af de mest populære instrumenter i denne forbindelse er det konvertible lån, som i de senere år har vundet indpas i det danske startup-miljø. Men bag den tilsyneladende enkle konstruktion gemmer der sig en række juridiske aspekter, som både grundlæggere og investorer bør være opmærksomme på.
Denne artikel giver en introduktion til brugen af konvertible lån i startup-verdenen med særligt fokus på de juridiske forhold, der gør sig gældende i Danmark. Vi gennemgår, hvordan konvertible lån fungerer, hvilke fordele og ulemper de rummer for henholdsvis startups og investorer, og hvilke centrale juridiske krav og reguleringer man skal kende til. Artiklen belyser også de vigtigste elementer i aftaler om konvertible lån, typiske faldgruber samt de risici og potentielle tvister, der kan opstå. Endelig ser vi nærmere på, hvordan konvertible lån forventes at udvikle sig i det danske startup-økosystem fremover.
Uanset om du er iværksætter, investor eller rådgiver, giver denne artikel dig et solidt overblik over de juridiske aspekter, du skal have styr på, når det gælder konvertible lån til startups.
Hvad er et konvertibelt lån, og hvordan fungerer det?
Et konvertibelt lån er en særlig type lån, hvor en investor yder kapital til en startup med mulighed for at omdanne lånet til ejerandele (aktier eller anparter) på et senere tidspunkt – typisk i forbindelse med en efterfølgende investeringsrunde.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
I stedet for at få lånet tilbagebetalt i kontanter, kan investoren altså vælge at konvertere det udestående beløb til kapitalandele i virksomheden.
Dette sker ofte til en forudbestemt kurs eller med en rabat i forhold til den værdi, nye investorer betaler ved næste kapitalrejsning.
- Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Mekanismen bag konvertible lån gør dem attraktive for både startups og investorer, fordi de udskyder den komplekse værdiansættelse af virksomheden til et senere tidspunkt, hvor der ofte er bedre grundlag for at vurdere selskabets værdi. Det konvertible lån fungerer dermed som et brofinansieringsværktøj, der kan give startups adgang til hurtig kapital, mens investoren får mulighed for at få ejerandele til en fordelagtig pris, hvis virksomheden udvikler sig positivt.
Fordele og ulemper for både investorer og startups
Konvertible lån har både fordele og ulemper for såvel investorer som startups. For investorer giver konvertible lån mulighed for at komme tidligt ind i en virksomhed med et relativt lavt risikoniveau, da lånet i første omgang fungerer som gæld, men senere kan konverteres til ejerandele typisk til en fordelagtig kurs.
Det betyder, at investoren kan opnå en større andel af virksomheden, hvis startup’en får succes, samtidig med at risikoen for tab mindskes, hvis virksomheden ikke udvikler sig som forventet.
For startups betyder konvertible lån, at de hurtigt kan rejse kapital uden at skulle fastsætte en præcis værdiansættelse af virksomheden på et tidligt stadie, hvor det ofte kan være svært. Desuden kan det være en mere fleksibel og mindre bureaukratisk finansieringsform sammenlignet med en traditionel kapitalrejsning.
Til gengæld kan der opstå ulemper for begge parter. Investorer risikerer, at konverteringsbetingelserne bliver ugunstige, hvis virksomheden får en meget høj værdiansættelse ved næste investeringsrunde. For startup’en kan der opstå usikkerhed om den fremtidige ejerstruktur og potentielt udvanding for de oprindelige stiftere, hvis mange konvertible lån konverteres på én gang. Det er derfor vigtigt, at begge parter nøje overvejer vilkår og konsekvenser, inden de indgår aftalen.
Juridiske krav og regulering i Danmark
Når startups og investorer indgår aftaler om konvertible lån i Danmark, er det afgørende at overholde de gældende juridiske krav og reguleringer. Konvertible lån er ikke direkte reguleret i selskabsloven, men falder ind under de generelle regler for låneaftaler og selskabsret.
Særligt vigtigt er det at sikre, at aftalen om konvertibelt lån udformes således, at den respekterer reglerne for kapitalforhøjelse og udstedelse af nye aktier, som reguleres af selskabsloven §§ 155-158. Derudover skal konverteringsbetingelserne tydeligt fremgå af aftalen, og bestyrelsen eller generalforsamlingen skal godkende en eventuel kapitaludvidelse ved konvertering.
Hvis investoren får renter, eller der er særlige vilkår, kan der desuden være skattemæssige forhold at tage hensyn til, og det anbefales at inddrage juridisk og skattemæssig rådgivning i processen.
Endelig skal man være opmærksom på, at visse konvertible låneaftaler kan blive omfattet af reglerne om markedsmisbrug og prospekter, særligt hvis virksomheden senere ønsker at optage lån eller udstede værdipapirer til offentligheden. Samlet set kræver indgåelse af konvertible lån i Danmark, at både startups og investorer har styr på de juridiske rammer for at undgå senere tvister og sikre, at aftalen er gyldig og gennemførlig.
Konverteringsbetingelser og typiske faldgruber
Konverteringsbetingelserne i et konvertibelt lån er centrale for både investorens og startup’ens rettigheder og forpligtelser, og det er ofte her, der opstår misforståelser eller uenigheder. Typisk vil aftalen definere, under hvilke omstændigheder lånet kan konverteres til ejerandele – for eksempel ved en ny investeringsrunde, ved en bestemt værdiansættelse eller på et bestemt tidspunkt.
Det er afgørende, at disse betingelser er klart og entydigt formuleret.
En almindelig faldgrube er uklarhed om, hvordan konverteringskursen fastsættes, især hvis der ikke er enighed om virksomhedens værdifastsættelse ved konverteringstidspunktet. Manglende præcisering af rabatordninger (convertible discount), samt eventuelle loft (caps) på værdiansættelsen, kan give anledning til tvister.
Ligeledes bliver det ofte overset, om konverteringen sker automatisk eller kræver aktiv handling fra parterne, og hvordan eventuelle ændringer i ejerskabsstrukturen påvirker eksisterende aktionærer og fremtidige investorer. Derfor bør både startups og investorer søge juridisk rådgivning for at sikre, at konverteringsbetingelserne er gennemtænkte og robuste, for at undgå tvetydigheder og potentielle konflikter senere i processen.
Aftalens vigtigste elementer og formuleringer
Når der indgås en aftale om et konvertibelt lån mellem en startup og en investor, er det afgørende, at aftalen indeholder klare og præcise formuleringer omkring de centrale vilkår. Nogle af de vigtigste elementer er lånets hovedstol, rentevilkår, løbetid og tilbagebetalingsbetingelser.
Særligt væsentligt er det at beskrive de konkrete konverteringsbetingelser – det vil sige under hvilke omstændigheder, på hvilket tidspunkt og til hvilken kurs lånet kan omdannes til ejerandele i virksomheden.
Det er også almindeligt, at aftalen indeholder bestemmelser om en eventuel rabat eller et loft (cap) på værdiansættelsen ved konverteringen, hvilket har stor betydning for, hvor stor en ejerandel investoren får.
Derudover bør det præciseres, hvilke rettigheder og forpligtelser parterne har i tilfælde af fx virksomhedens salg, konkurs eller ny kapitalrunde. Endelig er det afgørende at sikre, at alle væsentlige bestemmelser er juridisk holdbare og i overensstemmelse med gældende lovgivning, så både startup og investor er beskyttet mod misforståelser og potentielle tvister.
Risici og tvister: Hvad kan gå galt?
Når man arbejder med konvertible lån, er det afgørende at være opmærksom på de potentielle risici og de tvister, der kan opstå undervejs. Et af de mest almindelige problemer opstår, hvis der er uklarhed om konverteringsbetingelserne, for eksempel hvornår og til hvilken kurs lånet kan konverteres til ejerandele.
Sådanne uklarheder kan føre til uenigheder mellem investorer og stiftere, især hvis virksomhedens værdiansættelse ved konvertering er omstridt.
Derudover kan det skabe problemer, hvis der ikke er taget højde for, hvordan gæld og renter skal håndteres, hvis virksomheden ikke opnår den forventede kapitalrejsning eller ikke når visse milepæle.
Manglende eller uklare aftalebestemmelser om stemmerettigheder, likvidationspræferencer eller behandlingen af nye investorer kan ligeledes føre til konflikter. Endelig kan misforståelser om de juridiske forpligtelser, eller hvis en eller flere parter ikke overholder aftalen, medføre længerevarende retstvister eller i værste fald true virksomhedens overlevelse. Det er derfor afgørende med grundige og gennemtænkte aftaler, hvor alle parters rettigheder og pligter er tydeligt beskrevet.
Fremtiden for konvertible lån i det danske startup-økosystem
Konvertible lån har allerede etableret sig som et populært finansieringsværktøj blandt danske startups, og alt tyder på, at denne tendens vil fortsætte de kommende år. Med det øgede fokus på innovation, digitalisering og grøn omstilling er behovet for fleksible investeringsformer større end nogensinde.
Endvidere har det danske investormiljø vist sig modent over for konvertible lån, både blandt business angels og venturefonde, hvilket skaber grobund for yderligere udbredelse.
Samtidig kan eventuelle kommende ændringer i lovgivningen, fx med henblik på at øge transparens og beskytte både investorer og iværksættere, føre til standardisering af lånebetingelser og skabeloner, hvilket kan gøre processen endnu mere attraktiv og tryg.
Dog må startups og investorer fortsat være opmærksomme på de juridiske nuancer, da markedet for konvertible lån i Danmark stadig er relativt ungt sammenlignet med fx USA og Storbritannien. Fremtiden peger dog på en stadig større professionalisering og udbredelse af konvertible lån, som kan styrke kapitaltilførslen og innovationsevnen i det danske startup-økosystem.
