At rejse kapital er en af de største udfordringer for iværksættere, men også en nødvendig forudsætning for at realisere virksomhedens potentiale. I den forbindelse vælger mange startups at indgå konvertible låneaftaler – en fleksibel finansieringsform, der både kan tiltrække investorer og give virksomheden den nødvendige likviditet uden at skulle fastsætte værdiansættelsen fra start.
Men konvertible lån er mere end blot penge på kontoen. Aftaleformen indeholder en række juridiske og kommercielle overvejelser, der kan få stor betydning for både stiftere og investorer på sigt. Derfor er det afgørende at forstå, hvordan konvertible lån fungerer i praksis, hvilke vilkår man bør være særligt opmærksom på, og hvordan man håndterer de krav og dokumentationskrav, der følger med.
I denne guide giver vi iværksættere et overblik over de vigtigste juridiske aspekter ved konvertible lån – fra de grundlæggende mekanismer og typiske faldgruber til selskabsretlige og skattemæssige forhold. Målet er at klæde dig bedst muligt på til at navigere sikkert gennem processen og forhandle de rette vilkår for din virksomhed.
Hvad er et konvertibelt lån, og hvorfor vælge det?
Et konvertibelt lån er en særlig type lån, hvor en investor låner penge til en virksomhed mod retten til senere at ombytte (konvertere) lånet til ejerandele – typisk aktier eller anparter – i virksomheden. For iværksættere er denne finansieringsform attraktiv, fordi den ofte giver hurtigere adgang til kapital uden at skulle fastsætte virksomhedens værdi på et tidligt og usikkert stadie.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Samtidig bevarer virksomhedens stiftere typisk kontrollen i en periode, da investoren først bliver medejer ved konverteringen, som typisk sker i forbindelse med en senere investeringsrunde.
Investorer vælger konvertible lån, fordi det reducerer risikoen og giver mulighed for at blive del af virksomhedens ejerskab på gunstige vilkår, hvis virksomheden får succes. Dermed udgør konvertible lån et fleksibelt kompromis mellem lån og investering, der kan skabe værdi for både iværksættere og investorer.
Sådan fungerer konvertible lån i praksis
Et konvertibelt lån fungerer i praksis ved, at en investor stiller et lån til rådighed for virksomheden, typisk en nystartet virksomhed, mod senere at kunne omdanne lånet til ejerandele (aktier eller anparter) i selskabet. Når låneaftalen indgås, får virksomheden adgang til kapital her og nu, uden at parterne nødvendigvis behøver at fastlægge selskabets værdi på forhånd.
I aftalen fastsættes i stedet de konkrete vilkår for, hvornår og hvordan konverteringen kan finde sted – ofte i forbindelse med en fremtidig investeringsrunde, hvor der kommer nye investorer ind, eller på et bestemt aftalt tidspunkt.
Når konverteringen udløses, omregnes det udbetalte lånebeløb til kapitalandele i selskabet, som regel til en rabat i forhold til den pris, som de nye investorer betaler (den såkaldte “discount”), eller til en maksimal værdiansættelse (“valuation cap”).
Dette giver investoren en fordel for den tidlige risiko, de har taget. Indtil konverteringen sker, optræder lånet regnskabsmæssigt som gæld, og der kan være aftalt en rente.
Skulle virksomheden ikke opnå en ny investeringsrunde eller gå konkurs, kan lånet i visse tilfælde kræves tilbagebetalt som et almindeligt lån. Processen omkring konvertible lån kræver et tæt samarbejde mellem virksomheden og investoren, da både de kommercielle og juridiske vilkår skal være klart defineret for at undgå misforståelser senere i forløbet. Samlet set giver konvertible lån iværksættere mulighed for at rejse kapital hurtigt og fleksibelt, samtidig med at den endelige ejerandele først fastlægges, når virksomhedens værdi kan vurderes mere retvisende.
Typiske vilkår og faldgruber i aftalen
Når man indgår en aftale om et konvertibelt lån, er det afgørende at forstå de typiske vilkår, der ofte indgår, samt de potentielle faldgruber, der kan opstå. Et af de centrale vilkår er konverteringskursen, altså den pris, som lånet senere kan ombyttes til selskabsandele til.
Denne kurs fastlægges typisk på forhånd eller via en rabat i forhold til en kommende kapitalrejsning, og netop fastsættelsen af rabatten og/eller eventuelt et loft (cap) for selskabets værdi kan have stor betydning for både långiver og selskab.
En almindelig faldgrube er, at rabatten eller caps formuleres uklart, hvilket kan føre til tvister om, hvordan konverteringen skal gennemføres, særligt hvis der opstår uforudsete ændringer i selskabets kapitalstruktur.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvornår og hvordan konverteringen udløses – for eksempel om det sker automatisk ved næste kapitalrunde, eller om det kræver særskilt accept fra parterne.
Desuden kan der være vilkår om renter og tilbagebetaling, hvis konvertering ikke finder sted, hvilket kan have stor betydning for selskabets økonomi, hvis det ikke lykkes at tiltrække ny kapital.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
En anden ofte overset faldgrube er manglende eller utilstrækkelig regulering af, hvad der sker ved selskabets insolvens eller væsentlige ændringer i ejerforholdene, hvilket kan efterlade både investorer og selskabet i en usikker situation. Endelig bør iværksætteren sikre sig, at aftalen ikke indeholder skjulte eller uventede rettigheder for långiver, såsom vetoretter, særlige stemmerettigheder eller bestemmelser om tvangsindfrielse, som kan begrænse selskabets handlefrihed. Samlet set er det derfor afgørende, at alle vilkår i aftalen gennemgås nøje – gerne med juridisk bistand – for at undgå utilsigtede konsekvenser, der kan få stor betydning for selskabets fremtidige muligheder og ejerstruktur.
Juridiske krav og dokumentation
Ved indgåelse af et konvertibelt lån er det afgørende at sikre, at alle juridiske krav overholdes, og at dokumentationen er i orden. Et konvertibelt låneforhold skal altid formaliseres i en skriftlig aftale, hvor vilkårene for lånet, konverteringsbetingelserne og eventuelle rettigheder og forpligtelser for både långiver og selskab fremgår tydeligt.
Ifølge selskabsloven skal bestyrelsen eller direktionen i selskabet have bemyndigelse til at optage lånet og udstede de konvertible gældsbreve, hvilket ofte kræver en generalforsamlingsbeslutning.
Selve låneaftalen bør gennemgås grundigt af en juridisk rådgiver, så alle relevante regler, herunder regler om selskabskapital, fortegningsret og eventuelle begrænsninger i vedtægterne, overholdes.
Det er også vigtigt at sikre korrekt registrering af lånet og eventuelle konverteringer hos Erhvervsstyrelsen, ligesom dokumentationen skal opbevares forsvarligt og kunne fremlægges ved behov, eksempelvis over for investorer eller myndigheder. Manglende overholdelse af de juridiske krav kan medføre ugyldighed eller andre retlige konsekvenser, hvilket kan få store betydning for både selskabet og investorerne.
Konvertible lån i forhold til selskabsret og skat
Konvertible lån rejser en række væsentlige spørgsmål inden for både selskabsret og skatteret, som iværksættere bør være opmærksomme på. Selskabsretligt skal man sikre sig, at lånetyper og konverteringsvilkår er i overensstemmelse med selskabslovens regler, særligt omkring beslutningsprocessen og minoritetsbeskyttelse.
For eksempel skal stiftelsen af et konvertibelt lån og den efterfølgende konvertering til kapital typisk godkendes af generalforsamlingen, og der skal udarbejdes relevante dokumenter, såsom låneaftale og eventuelt ændring af vedtægter. Det er også afgørende at overholde reglerne om fortrinsret for eksisterende aktionærer ved kapitalforhøjelser, hvilket kan kræve særskilt samtykke eller frasigelse af fortegningsretten.
Skattemæssigt er der flere forhold at tage højde for. Selve lånet anses som udgangspunkt ikke for at være skattepligtigt for selskabet eller långiveren ved udbetalingen, men når lånet konverteres til aktier, kan der opstå beskatning afhængigt af, om konverteringen sker til favørkurs, og om långiveren er en fysisk eller juridisk person.
For selskabet kan der også være fradragsmæssige konsekvenser, idet rentebetalinger på et konvertibelt lån ofte behandles som almindelige renteudgifter, indtil konvertering finder sted.
Efter konverteringen vil långiveren typisk blive anset som aktionær, og eventuelle gevinster ved senere salg af aktierne vil være skattepligtige efter de gældende regler for aktieavance. Afslutningsvis er det vigtigt at inddrage både en selskabsretslig og skatteretlig rådgiver tidligt i processen for at sikre korrekt strukturering og undgå utilsigtede skattemæssige eller juridiske konsekvenser, da fejl på disse områder kan få vidtrækkende betydning for både selskab og investorer.
Gode råd til forhandling og samarbejde med investorer
Når du som iværksætter skal forhandle et konvertibelt lån med potentielle investorer, er det afgørende at gå struktureret til værks og sikre en åben dialog. Start med at forberede dig grundigt: Sæt dig ind i de centrale vilkår for konvertible lån, og vær klar på dine egne prioriteter, fx hvad angår værdiansættelse, konverteringsbetingelser og eventuelle rabatter.
Det kan være en fordel at søge juridisk rådgivning tidligt i processen, så du undgår misforståelser og utilsigtede konsekvenser.
Vær desuden opmærksom på, at investorer ofte har erfaring og forventer gennemsigtighed – del relevante oplysninger om din virksomhed og vis, at du forstår de risici, de påtager sig. Et godt samarbejde bygger på tillid, og det styrker din position både i forhandlingerne og det efterfølgende partnerskab. Husk at få alle aftaler skriftligt og tydeligt formuleret, så der ikke opstår tvivl senere i forløbet.
