Når virksomheder søger kapital til vækst, drift eller investeringer, spiller lån en central rolle. Men adgangen til lån afhænger ofte af virksomhedens evne til at stille sikkerhed – en garanti til långiver om, at lånet kan tilbagebetales, også hvis virksomheden skulle få økonomiske udfordringer. Sikkerhedsstillelse er derfor et nøglebegreb, ikke bare i forhold til låneprocessen, men også i den bredere juridiske ramme, der regulerer forholdet mellem virksomhed, långiver og eventuelle øvrige interessenter.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad sikkerhedsstillelse egentlig indebærer, og hvorfor det er så væsentligt for både virksomheder og långivere. Vi ser nærmere på forskellige typer af sikkerheder, og hvordan de hver især kan påvirke de juridiske forpligtelser og risici. Derudover undersøger vi de rettigheder og ansvar, der følger med for begge parter – og kaster et blik på, hvordan nye og mere kreative finansieringsløsninger kan ændre spillereglerne i fremtiden.
Uanset om du er erhvervsdrivende, rådgiver eller blot interesseret i virksomheders finansiering, giver denne artikel dig et overblik over de vigtigste juridiske aspekter ved sikkerhedsstillelse i forbindelse med virksomhedslån.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det vigtigt for virksomhedslån
Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb i forbindelse med virksomhedslån og dækker over de aktiver eller garantier, som en virksomhed tilbyder långiveren som sikkerhed for tilbagebetaling af et lån. Formålet med sikkerhedsstillelse er at reducere långiverens risiko ved at give dem mulighed for at gøre krav på de stillede aktiver, hvis virksomheden ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser.
Dette kan eksempelvis være i form af pant i fast ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender. Sikkerhedsstillelse er vigtig, fordi det ofte gør det lettere for virksomheder at opnå lån på mere fordelagtige vilkår, såsom lavere rente eller større lånebeløb.
Samtidig skaber det en form for tillid mellem långiver og låntager, idet långiveren får en form for forsikring mod tab, mens virksomheden får adgang til kapital, der kan bruges til vækst eller drift. Uden passende sikkerhedsstillelse vil mange långivere være tilbageholdende med at yde lån, da risikoen for tab kan være for stor.
Typer af sikkerheder og deres juridiske implikationer
Når virksomheder søger kapital gennem lån, er det centralt at forstå de forskellige typer af sikkerheder, der kan stilles, samt de juridiske implikationer, der følger med hver type. Sikkerheder opdeles typisk i to hovedkategorier: personlige og tinglige sikkerheder. Personlig sikkerhed indebærer, at en tredjepart – eksempelvis en ejer eller en anden virksomhed – indestår for låntagerens forpligtelser, oftest i form af en kaution.
Den juridiske betydning af personlig sikkerhed er, at kautionisten kan blive direkte ansvarlig for gælden, hvis låntageren misligholder lånet, hvilket stiller store krav til aftalens udformning og informeret samtykke.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Tinglige sikkerheder omfatter derimod pant i aktiver såsom fast ejendom, maskiner, varelager eller fordringer. Hvis låntageren ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser, har långiveren ret til at søge dækning ved at realisere pantet.
I dansk ret skelnes der mellem underpant, hvor aktivet forbliver i virksomhedens besiddelse, og håndpant, hvor aktivet overdrages fysisk til långiveren. Hver type sikkerhed indebærer særlige juridiske procedurer for stiftelse – herunder tinglysning eller registrering – og fejl i disse processer kan føre til, at sikkerheden ikke er gyldig over for tredjemand, f.eks. ved konkurs.
Desuden stiller lovgivningen krav om, at sikkerhedsstillelsen skal være klart identificeret og proportional med lånet, for at undgå ugyldighed på grund af eksempelvis urimelige vilkår eller omgåelse af kreditorbeskyttelse. Det er derfor afgørende, at både långiver og låntager nøje overvejer valg af sikkerhedstype, og at aftalerne udformes i overensstemmelse med gældende lovgivning for at sikre rettighedernes beskyttelse i tilfælde af tvist eller insolvens.
Risici, rettigheder og forpligtelser for långivere og låntagere
Når en virksomhed optager lån mod sikkerhedsstillelse, opstår der en række risici, rettigheder og forpligtelser for både långivere og låntagere. For långiveren indebærer sikkerheden en ret til at gøre udlæg i de pantsatte aktiver, hvis låntageren misligholder sine betalingsforpligtelser. Dette reducerer långivers kreditrisiko, men indebærer stadig risiko for, at sikkerhedens værdi ikke dækker hele tilgodehavendet ved eksempelvis konkurs eller værdifald.
Långiver har også pligt til at forvalte sikkerheden korrekt og i visse tilfælde underrette låntageren om væsentlige forhold, fx forringelse af sikkerhedens værdi.
For låntageren betyder sikkerhedsstillelse, at virksomheden risikerer at miste de pantsatte aktiver, hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt. Samtidig kan sikkerhedsstillelse give adgang til bedre lånevilkår, men pålægger låntageren forpligtelser som at vedligeholde og forsikre de pantsatte aktiver samt undlade at disponere over dem uden långivers samtykke. Begge parter bør derfor nøje overveje de juridiske og økonomiske konsekvenser ved sikkerhedsstillelse for at undgå konflikter og tab.
Kreative finansieringsløsninger og fremtidige tendenser
I takt med at virksomhedernes finansieringsbehov bliver mere komplekse, ser vi en stigende brug af kreative finansieringsløsninger, der går ud over de traditionelle banklån og pantsætninger. Eksempler herpå er brugen af sale-and-leaseback-modeller, hvor virksomheden sælger aktiver for straks at lease dem tilbage, eller crowdfunding, hvor kapital rejses fra en bredere kreds af investorer gennem digitale platforme.
Disse alternative løsninger kan give virksomheder større fleksibilitet, men de rejser også nye juridiske spørgsmål om sikkerhedsstillelse, prioritet og kreditorbeskyttelse. Fremadrettet forventes en øget digitalisering, hvor brugen af blockchain-teknologi og smarte kontrakter kan ændre måden, hvorpå sikkerheder registreres og håndhæves.
Desuden kan grønne og bæredygtige lån, hvor finansiering kobles til virksomhedens miljømæssige præstationer, vinde frem og introducere nye former for betingelser og rapporteringskrav. Virksomheder bør derfor ikke blot følge med i de juridiske rammer omkring traditionelle sikkerheder, men også holde sig opdateret på nye finansieringsformer og de tilhørende juridiske implikationer.
