Når din virksomhed har brug for finansiering, vil banken eller andre långivere ofte bede om en form for sikkerhed. Det kan være alt fra virksomhedens ejendomme og maskiner til varelager eller endda personlige garantier. Men hvad betyder det egentlig for din virksomhed at stille sikkerhed eller give pant, og hvilke konsekvenser kan det have – både på kort og lang sigt?
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse og pant, så du kan forstå, hvad der ligger bag bankens krav. Vi ser nærmere på, hvorfor långivere kræver pant, hvilke former for sikkerhed der findes, og hvordan det kan påvirke din virksomheds handlefrihed. Derudover får du konkrete råd til, hvordan du bedst håndterer pant og forhandler med banken, så du kan træffe de rigtige beslutninger for din virksomhed.
Hvad er sikkerhedsstillelse og pant?
Sikkerhedsstillelse og pant er centrale begreber, når virksomheder optager lån eller indgår andre finansielle aftaler. Sikkerhedsstillelse betyder, at virksomheden afgiver en form for garanti til långiver, som giver denne en bedre sikkerhed for at få sine penge tilbage, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet.
Pant er en specifik type sikkerhedsstillelse, hvor virksomheden stiller konkrete aktiver – såsom ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender – som sikkerhed for et lån.
Hvis virksomheden misligholder sine forpligtelser, har långiveren ret til at overtage eller sælge det pantsatte aktiv for at dække sit tilgodehavende. Både sikkerhedsstillelse og pant anvendes altså for at mindske långivers risiko og øge virksomhedens mulighed for at opnå finansiering.
Hvorfor kræver långivere sikkerhedsstillelse?
Långivere kræver sikkerhedsstillelse for at mindske deres risiko, når de yder lån til virksomheder. Når en virksomhed optager et lån, løber långiveren en risiko for, at lånet ikke bliver tilbagebetalt som aftalt. Ved at kræve sikkerhed – for eksempel i form af pant i virksomhedens aktiver, ejendom eller varelager – får långiveren en form for garanti.
Sikkerhedsstillelsen betyder, at hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage, har långiveren mulighed for at tage ejerskab over de pantsatte aktiver og sælge dem for at dække det udestående beløb.
Dette gør det mere sikkert for långiveren at udlåne penge, og kan derfor også medvirke til, at virksomheden får bedre lånevilkår eller overhovedet kan få et lån. For långiveren handler det altså grundlæggende om at beskytte sig mod tab og sikre, at de kan få deres penge tilbage, selv hvis virksomheden skulle løbe ind i økonomiske problemer.
Forskellige former for pant og deres betydning
Pant kan stilles i mange forskellige former, og valget af panteform har stor betydning for både virksomhedens risici og handlefrihed. De mest almindelige former for pant er virksomhedspant, løsøre- og varelagerpant samt ejendomspant. Virksomhedspant omfatter en bred sikring for långiveren, da det dækker de fleste af virksomhedens aktiver såsom varelager, tilgodehavender og driftsudstyr.
Løsørepant og varelagerpant er mere specifikke og bruges ofte, når der kun er brug for at stille sikkerhed i bestemte aktiver.
Ejendomspant, typisk i form af en pant i fast ejendom, giver långiveren en solid sikkerhed, men kan samtidig binde virksomhedens vigtigste aktiver. Valget af pantetype kan derfor påvirke virksomhedens mulighed for at optage yderligere lån, gennemføre investeringer eller omsætte aktiver. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan forskellige former for pant kan understøtte eller begrænse virksomhedens økonomiske handlemuligheder.
Sådan påvirker sikkerhedsstillelse din virksomheds økonomiske frihed
Når din virksomhed stiller sikkerhed – for eksempel ved at pantsætte aktiver som ejendomme, maskiner eller varelager – kan det få betydelig indflydelse på den økonomiske frihed. Pant sætter nemlig begrænsninger for, hvordan virksomheden kan disponere over de pantsatte aktiver.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Det betyder, at du ofte ikke frit kan sælge eller belåne disse aktiver yderligere uden långivers samtykke. Derudover kan omfattende sikkerhedsstillelse mindske din virksomheds muligheder for at optage nye lån, fordi de mest værdifulde aktiver allerede er stillet som sikkerhed.
Dette kan hæmme fleksibiliteten, hvis virksomheden får brug for likviditet til investeringer eller vækst. Omvendt kan sikkerhedsstillelse gøre det lettere at opnå finansiering på fordelagtige vilkår, men det er vigtigt at overveje balancen mellem den øgede adgang til kapital og de begrænsninger, pantet kan medføre for virksomhedens handlefrihed.
Gode råd til håndtering af pant og forhandling med banken
Når du som virksomhedsejer skal stille sikkerhed eller pant over for banken, er det vigtigt at gå strategisk til værks. Start med at forberede dig grundigt: Gennemgå virksomhedens aktiver og overvej, hvilke der bedst kan tåle at blive pantsat uden at begrænse din daglige drift eller vækstmuligheder.
Det kan være en fordel at indhente professionel rådgivning, så du forstår konsekvenserne af de forskellige pantetyper.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle her.
Vær desuden åben og ærlig i dialogen med banken – jo bedre argumentation og dokumentation du kan præsentere for din virksomheds økonomi, jo bedre muligheder har du for at forhandle vilkårene.
Undersøg altid omfanget af den sikkerhed, banken kræver, og prøv at begrænse panten til det nødvendige. Husk, at vilkår kan forhandles, så vær ikke bange for at stille spørgsmål, foreslå alternativer eller søge mere favorable betingelser, eksempelvis lavere beløb eller begrænset løbetid på panten. Det kan desuden være en god idé at få aftalen gennemgået af en rådgiver, før du skriver under, så du undgår ubehagelige overraskelser senere.
