Når virksomheder eller privatpersoner indgår finansieringsaftaler, spiller sikkerhedsstillelse og velformulerede kontrakter en afgørende rolle for at minimere risiko og sikre klare rammer for begge parter. Uanset om der er tale om lån til virksomhedens vækst, køb af fast ejendom eller finansiering af nye investeringer, er det juridiske fundament ofte altafgørende for en succesfuld aftale.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter ved sikkerhedsstillelse og kontraktindgåelse i finansieringsaftaler. Med advokatens indsigter får du overblik over både de klassiske former for sikkerhed, de centrale juridiske elementer i kontrakten og de typiske faldgruber, der kan koste dyrt på sigt. Vi ser også nærmere på fremtidens tendenser og giver konkrete råd til at forhandle bedre vilkår.
Uanset om du står overfor din første finansieringsaftale eller ønsker at optimere dine eksisterende aftaler, får du her værdifuld viden og praktiske råd, der kan gøre en reel forskel.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det vigtigt?
Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb i finansieringsaftaler og dækker over det forhold, at en låntager stiller en form for garanti eller pant til rådighed for långiver. Dette kan for eksempel være i form af pant i fast ejendom, virksomhedspant, bankgarantier eller kautioner.
Formålet med sikkerhedsstillelse er at mindske långivers risiko for tab, hvis låntager ikke kan tilbagebetale lånet. For långiver fungerer sikkerheden således som en slags “forsikring” mod misligholdelse, hvilket ofte kan være afgørende for, om finansieringen overhovedet kan opnås – og til hvilke vilkår.
For låntager kan det at stille sikkerhed betyde adgang til bedre lånevilkår, lavere renter eller større lånebeløb, men det indebærer også en risiko for tab af det stillede aktiv, hvis forpligtelserne ikke overholdes. Sikkerhedsstillelse er derfor et vigtigt element at forstå og forholde sig til, både juridisk og økonomisk, når der indgås finansieringsaftaler.
De typiske former for sikkerhed i finansieringsaftaler
Når man indgår en finansieringsaftale, er det almindeligt, at långiver kræver en form for sikkerhedsstillelse for at mindske sin risiko. De mest udbredte former for sikkerhed omfatter pant i fast ejendom, virksomhedspant, løsøre, varelager eller tilgodehavender. Pant i fast ejendom er især populært ved større lån, eksempelvis ved køb af erhvervsejendomme, mens virksomhedspant ofte anvendes af virksomheder, der ønsker at stille sikkerhed i virksomhedens samlede aktiver.
Personlig kaution er også en hyppigt anvendt form, hvor en eller flere personer – typisk virksomhedsejere – hæfter personligt for gælden, hvis virksomheden ikke kan betale.
Endelig ses der også ofte transport i tilgodehavender, hvor långiver får ret til at modtage betaling direkte fra debitorerne. Valget af sikkerhed afhænger både af lånets størrelse, formålet med finansieringen og den enkelte virksomheds eller låntagers situation, og det er vigtigt at forstå konsekvenserne ved de forskellige former for sikkerhed, inden aftalen indgås.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Kontraktens kerne: Vigtige juridiske elementer
Når man indgår en finansieringsaftale med sikkerhedsstillelse, er det afgørende at forstå de juridiske elementer, der udgør kontraktens kerne. Først og fremmest skal aftalen klart definere parterne, finansieringsbeløbet, løbetiden og de præcise vilkår for tilbagebetaling.
Et centralt punkt er beskrivelsen af den stillede sikkerhed – hvad består den af, hvordan er den stillet, og hvilke rettigheder har långiver ved misligholdelse? Derudover skal kontrakten indeholde bestemmelser om eventuelle betingelser for udbetaling, krav til løbende information fra låntager, samt procedurer ved misligholdelse og realisation af sikkerheden.
Endelig er det vigtigt at sikre, at kontrakten overholder gældende lovgivning, herunder aftaleloven, tinglysningsregler og eventuelle branchespecifikke krav. Ved at have styr på disse nøgleelementer kan både långiver og låntager minimere risikoen for tvister og utilsigtede konsekvenser undervejs i aftaleforholdet.
Advokatens bedste råd ved forhandling af vilkår
Når du forhandler vilkår i en finansieringsaftale, er det afgørende at bevare overblikket og ikke lade sig presse til hurtige beslutninger. Mit bedste råd er altid at gennemgå alle vilkår grundigt – især bestemmelser om sikkerhedsstillelse, misligholdelse og opsigelse – og sørge for, at de er klare og entydige.
Vær opmærksom på skjulte eller upræcise formuleringer, som kan give modparten uforholdsmæssigt meget magt, hvis uforudsete situationer skulle opstå. Overvej også, hvilke konsekvenser det kan få, hvis du ikke kan opfylde dine forpligtelser, og forsøg at forhandle dig til fleksible løsninger, såsom rimelige frister og varsler.
Det kan være en stor fordel at inddrage en advokat tidligt i processen, så du får afdækket alle risici og sikret, at aftalen ikke alene tilgodeser långiver, men også beskytter dine interesser som låntager. Dokumentér desuden alle forhandlinger skriftligt – det kan være afgørende, hvis der senere opstår uenighed om aftalens indhold.
Risici og faldgruber: Undgå de dyreste fejl
Når det gælder sikkerhedsstillelse og kontrakter i finansieringsaftaler, kan selv små fejl eller oversete detaljer få store økonomiske konsekvenser. En af de mest almindelige faldgruber er uklarheder i aftalens formuleringer, hvilket kan føre til tvister om, hvad der faktisk er aftalt mellem parterne.
Manglende tinglysning eller registrering af sikkerheder kan betyde, at långiver mister sin prioritet eller i værste fald retten til sikkerheden. Det er også en udbredt risiko at undervurdere modpartens økonomiske situation eller misligholdelsesrisiko, hvilket kan gøre det svært at inddrive kravet senere.
Endelig ses ofte fejl i håndteringen af pant eller garantier—eksempelvis hvis de ikke omfatter de ønskede aktiver, eller hvis betingelserne for udnyttelse ikke er tydeligt beskrevet. For at undgå de dyreste fejl bør alle væsentlige forhold gennemgås grundigt med juridisk rådgivning, ligesom det er afgørende at sikre sig, at alle formelle krav og frister bliver overholdt.
Fremtidens tendenser inden for finansiering og sikkerhedsstillelse
Fremtidens tendenser inden for finansiering og sikkerhedsstillelse peger i retning af øget digitalisering, mere fleksible finansieringsformer og et større fokus på bæredygtighed. Digitaliseringen har allerede nu en betydelig indflydelse på, hvordan virksomheder og långivere håndterer sikkerhedsstillelse – eksempelvis gennem automatiserede processer, digital signatur og brugen af blockchain-teknologi til at registrere og overvåge pant og andre sikkerhedsrettigheder.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Dette øger både effektiviteten og gennemsigtigheden i finansieringsaftaler, samtidig med at det reducerer risikoen for fejl og snyd. Desuden ser man en stigende efterspørgsel efter alternative finansieringskilder som crowdfunding, peer-to-peer-lån og venturekapital, hvor de traditionelle former for sikkerhed i stigende grad suppleres eller erstattes af innovative løsninger såsom dynamiske pantformer eller personlig garanti med digital overvågning.
På det juridiske område forventes det, at både lovgivning og standardkontrakter vil tilpasse sig denne udvikling, fx ved at muliggøre hurtigere tinglysning og digital håndtering af rettigheder.
Samtidig er ESG (Environmental, Social, Governance) og bæredygtighedskrav blevet centrale kriterier for både långivere og låntagere, hvilket afspejler sig i krav til, hvordan sikkerhedsstillelse dokumenteres og vurderes.
Långivere stiller i højere grad krav om, at virksomheder lever op til grønne standarder, og dette kan få betydning for, hvilke aktiver der kan bruges som sikkerhed. Endelig ses en generel bevægelse mod mere tilpassede og fleksible aftaler, hvor parternes behov og risikoprofil i højere grad afspejles i aftalernes udformning. Advokater forventes derfor i stigende grad at skulle rådgive om nye finansieringsformer, teknologiske løsninger og bæredygtighedshensyn, så klienterne kan navigere sikkert i et finansieringslandskab under hastig forandring.
