Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet blandt danske iværksættere, der ønsker at finansiere deres projekter på nye og innovative måder. Ved at samle mindre beløb fra mange personer, ofte via digitale platforme, kan både små og større idéer føres ud i livet – uden om de traditionelle banker og investorer. Men med crowdfunding følger også en række juridiske forhold, som enhver iværksætter bør kende til.
Lovgivningen på området er nemlig kompleks og under løbende udvikling, både nationalt og på tværs af EU. Hvilken type crowdfunding du vælger, har stor betydning for, hvilke regler du skal overholde – og det kan have konsekvenser for, hvordan du må markedsføre din kampagne, hvordan du håndterer penge og hvilke krav, der stilles til gennemsigtighed og dokumentation.
I denne artikel får du et overblik over de vigtigste former for crowdfunding og de juridiske forskelle imellem dem. Vi ser nærmere på de regler og krav, der gælder i Danmark og EU, og peger på de mest almindelige faldgruber, du som iværksætter skal være opmærksom på. Til sidst giver vi konkrete råd til, hvordan du bedst sikrer, at din crowdfunding-kampagne lever op til lovgivningen – så du undgår problemer og får den bedst mulige start på dit projekt.
De vigtigste former for crowdfunding og deres juridiske forskelle
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsformer, som hver især har deres egne juridiske rammer og krav. De mest udbredte typer er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet peer-to-peer lending) og investeringsbaseret crowdfunding (equity crowdfunding). Ved donationsbaseret crowdfunding modtager iværksætteren bidrag uden at skulle levere noget til gengæld, hvilket ofte betyder færre juridiske krav – dog skal man være opmærksom på regler om indsamlinger og evt. skatteforhold.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragydere får en form for belønning, fx et produkt eller en oplevelse.
Her skal man især overholde markedsføringsloven og forbrugerbeskyttelse, da der kan opstå køber-lignende forhold. Lånebaseret crowdfunding behandles juridisk som udlån, hvilket betyder, at både långivere og låntagere skal overholde finansiel regulering, fx regler om kreditformidling og eventuel tilladelse fra Finanstilsynet.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
>>
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Ved investeringsbaseret crowdfunding køber bidragyderne aktier eller ejerandele i virksomheden, hvilket udløser strenge krav til informationsgivning, investorbeskyttelse og eventuelt prospektpligt. Det er derfor afgørende, at iværksættere nøje sætter sig ind i, hvilken type crowdfunding de benytter, da de juridiske forpligtelser og risici varierer betydeligt mellem de forskellige modeller.
Regulering og krav: Hvad siger dansk og europæisk lov?
Når du som iværksætter ønsker at benytte crowdfunding, er det afgørende at have styr på både dansk og europæisk lovgivning, da reglerne varierer afhængigt af typen af crowdfunding. Særligt for investeringsbaseret crowdfunding (crowdinvesting) og lånebaseret crowdfunding (crowdlending) gælder der skærpede krav.
I Danmark reguleres disse platforme primært af Finanstilsynet og er omfattet af lov om investeringsforeninger samt visse bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. EU har desuden indført en fælles forordning, ECSP-forordningen (European Crowdfunding Service Providers for Business), som trådte i kraft i november 2021. Denne forordning har til formål at harmonisere reglerne på tværs af medlemslandene og sikrer blandt andet krav om gennemsigtighed, investorbeskyttelse og godkendelse af crowdfundingudbydere.
For iværksætteren betyder det, at du skal sikre dig, at den platform du benytter, har gyldig tilladelse, og at du lever op til krav om information og dokumentation over for investorerne.
Beløbsgrænser, krav til risikoinformation og regler om markedsføring kan også spille ind, afhængigt af den konkrete model for crowdfunding. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i både de danske og europæiske regler, inden du lancerer din kampagne.
Risici og faldgruber: Sådan undgår du juridiske problemer
Når du som iværksætter kaster dig ud i crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de juridiske risici og faldgruber, der kan opstå. En af de største udfordringer er uklarhed om, hvad støtterne egentlig får til gengæld for deres bidrag – og her kan det hurtigt blive et juridisk minefelt, hvis der opstår misforståelser om f.eks. ejerskab, fortrydelsesret eller levering af belønninger.
Manglende overholdelse af markedsføringsregler, forbrugerbeskyttelse og skattepligt kan også føre til alvorlige problemer.
Derudover er det afgørende at overholde reglerne for indsamling af persondata og at sikre, at projektet ikke utilsigtet falder ind under regulering for investeringsprodukter, hvilket kan medføre omfattende krav om tilladelser og rapportering. For at undgå juridiske problemer er det derfor vigtigt at udarbejde klare og gennemsigtige vilkår for kampagnen, holde sig opdateret på gældende lovgivning og – om nødvendigt – søge professionel rådgivning.
Gode råd til iværksættere: Sådan sikrer du din crowdfunding-kampagne
Når du som iværksætter ønsker at starte en crowdfunding-kampagne, er det afgørende, at du forbereder dig grundigt – både for at tiltrække investorer og for at undgå juridiske problemer. Først og fremmest bør du sætte dig ind i, hvilken type crowdfunding der passer bedst til dit projekt, og hvilke regler der gælder – f.eks. omkring markedsføring, indsamlingstilladelser og informationskrav til investorer.
Sørg for at udarbejde klare og gennemsigtige vilkår for støtterne, så de ved præcis, hvad de kan forvente, og hvad deres rolle er.
Det er også en god idé at få juridisk rådgivning om kontrakter og databeskyttelse, især hvis du indsamler personfølsomme oplysninger.
Husk at holde en løbende og ærlig kommunikation med dine støtter – både under og efter kampagnen – så du opbygger tillid og undgår misforståelser. Endelig bør du være opmærksom på, om din kampagne kan udløse skattepligt eller andre økonomiske forpligtelser, både for dig selv og dine bidragydere, og søge professionel vejledning, hvis du er i tvivl.
