Når virksomheder søger finansiering eller omlægning af deres lån, vil banken ofte stille krav om sikkerhed for de udlånede midler. I de senere år er virksomhedspant blevet et udbredt og populært redskab i bankernes værktøjskasse, når de skal sikre sig mod tab. Men hvad indebærer det egentlig, når banken banker på og kræver virksomhedspant? Og hvilke juridiske aspekter bør virksomhedsejere være særligt opmærksomme på i denne sammenhæng?
Virksomhedspant kan være både en fordel og en udfordring for virksomhedens ejere. På den ene side kan det give adgang til bedre finansieringsmuligheder, men på den anden side stiller det skærpede krav til overholdelse af regler og formaliteter. Forkert håndtering eller manglende forståelse af virksomhedspant kan desuden få store konsekvenser – både økonomisk og driftsmæssigt.
Denne artikel guider dig igennem de væsentligste juridiske aspekter af virksomhedspant og sikkerhedsstillelse. Vi ser nærmere på, hvorfor bankerne efterspørger denne type sikkerhed, hvordan processen forløber i praksis, og hvilke faldgruber du bør undgå. Samtidig får du konkrete råd til forhandling og risikovurdering, så du som virksomhedsejer står stærkere, når banken banker på.
Hvad er virksomhedspant, og hvorfor efterspørger banken det?
Et virksomhedspant er en særlig form for sikkerhed, som en virksomhed kan stille til en bank eller anden långiver for at få adgang til finansiering. Virksomhedspantet omfatter typisk virksomhedens aktiver, såsom varelager, driftsinventar, tilgodehavender og andre løsøregenstande, men ikke fast ejendom.
Når banken efterspørger virksomhedspant, skyldes det et ønske om at minimere sin risiko. Hvis virksomheden ikke kan betale sit lån tilbage, giver virksomhedspantet banken adgang til at få dækning for sit tilgodehavende ved at tage udlæg i og realisere de pantsatte aktiver.
Samtidig kan virksomhedspantet være en fordel for virksomheden, da det ofte kan gøre det lettere at opnå kredit eller bedre lånevilkår, fordi banken får ekstra sikkerhed for sit engagement. Dermed fungerer virksomhedspantet som et væsentligt redskab i finansieringen af både små og større virksomheder.
Sikkerhedsstillelse i praksis: Sådan foregår det
Når en virksomhed skal stille sikkerhed over for banken – for eksempel ved at oprette et virksomhedspant – foregår processen i flere trin, hvor både praktiske og juridiske forhold skal på plads. Ofte indledes forløbet med, at banken som led i en kreditvurdering beder om sikkerhed for virksomhedens eksisterende eller fremtidige lån.
Herefter følger en dialog, hvor det klarlægges, hvilke aktiver der kan pantsættes, og hvorvidt virksomhedspant er den mest hensigtsmæssige løsning. Når parterne er enige, udarbejdes et virksomhedspantdokument, der nøje beskriver, hvilke aktiver der omfattes af pantet, og hvilke betingelser der gælder.
Dokumentet skal underskrives af virksomhedens tegningsberettigede, og det er vigtigt, at ledelsen forstår indholdet og de forpligtelser, der følger med. For at virksomhedspantet får retsvirkning over for tredjemand og kreditorer, skal det tinglyses i personbogen.
Tinglysningen foregår digitalt via tinglysning.dk, og det er typisk bankens eller virksomhedens advokat, der sørger for dette. Når tinglysningen er gennemført, modtager parterne en tinglysningsattest som dokumentation for, at pantet er gyldigt og registreret.
Undervejs i processen kan det være nødvendigt at indhente generalforsamlingsbeslutninger eller samtykke fra bestyrelsen, især hvis virksomhedens vedtægter eller ejeraftaler kræver dette. Det er også væsentligt at være opmærksom på, om der allerede er etableret andre sikkerheder, som kan have forrang eller påvirke virksomhedspantets værdi og rækkevidde. Alt i alt er sikkerhedsstillelse i praksis en proces, der kræver grundig forberedelse, juridisk indsigt og klar kommunikation mellem virksomheden, banken og eventuelle rådgivere for at sikre, at alle formalia overholdes, og at virksomhedens interesser varetages bedst muligt.
Juridiske krav og formalia ved virksomhedspant
Når en virksomhed ønsker at stille virksomhedspant som sikkerhed over for banken, er der en række juridiske krav og formalia, der skal være opfyldt for, at pantet er gyldigt og får den tilsigtede retsvirkning. Først og fremmest skal der udarbejdes en skriftlig panteaftale mellem virksomheden (pantestilleren) og banken (panthaveren), hvor det tydeligt fremgår, hvilke aktiver pantet omfatter, og på hvilke vilkår pantet stilles.
Ifølge tinglysningsloven skal virksomhedspantet herefter anmeldes digitalt til tinglysning via tinglysningssystemet, hvilket er en forudsætning for, at banken opnår beskyttelse mod virksomhedens øvrige kreditorer.
- Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Det er også et krav, at de pantsatte aktiver kan identificeres og kategoriseres efter de rammer, der er fastsat i virksomhedspantsloven – fx kan virksomhedspant blandt andet omfatte varelager, driftsinventar, tilgodehavender og immaterielle rettigheder.
Det er desuden vigtigt, at virksomheden ikke har givet andre rettigheder, som kan have forrang, da den reelle sikkerhed for banken afhænger af pantets prioritet. Endelig bør virksomheden sikre, at alle formalia omkring underskrifter, fuldmagter og eventuelle selskabsretlige beslutninger er på plads, så der ikke senere opstår tvivl om aftalens gyldighed. Manglende overholdelse af disse krav kan medføre, at virksomhedspantet ikke kan gøres gældende overfor tredjemand, hvilket kan få væsentlige konsekvenser for både virksomhed og bank.
Typiske faldgruber og hvordan de undgås
En af de mest udbredte faldgruber i forbindelse med virksomhedspant er manglende forståelse for, hvilke aktiver der faktisk er omfattet af pantet, og hvilke der er undtaget. Det kan føre til fejlagtige dispositioner, hvor virksomheden for eksempel sælger eller belåner aktiver, som allerede er pantsat til banken, hvilket kan udløse misligholdelse.
En anden typisk fejl er at overse kravene til korrekt tinglysning, hvilket kan medføre, at pantet ikke får den tilsigtede retsstilling over for andre kreditorer.
Desuden ser man ofte, at virksomheder ikke løbende ajourfører pantets omfang i takt med ændringer i aktiverne, fx ved køb af nye lagervarer eller maskiner.
For at undgå disse faldgruber er det afgørende at få grundig juridisk rådgivning inden aftaleindgåelsen, sikre korrekt og rettidig tinglysning samt løbende holde overblik over, hvilke aktiver der er omfattet af virksomhedspantet. Endelig bør virksomheden altid have styr på de forpligtelser, der følger af pantet, herunder eventuelle begrænsninger for rådighed og disposition over de pantsatte aktiver.
Virksomhedspant versus andre former for sikkerhed
Når virksomheder skal stille sikkerhed over for banken, er virksomhedspant blot én blandt flere muligheder – og valget af sikkerhedstype kan få stor betydning for både virksomheden og långiveren. Et virksomhedspant adskiller sig fra traditionelle former for sikkerhed som realkaution, pant i fast ejendom, ejerpantebreve og pantsætning af enkeltaktiver (f.eks. maskiner, varelager eller debitorer) ved at være mere fleksibelt og omfattende.
Hvor pant i enkeltaktiver kun omfatter det specifikke aktiv, der er pantsat, giver virksomhedspant en samlet sikkerhed i en bred vifte af aktiver, såsom varelager, driftsmidler og tilgodehavender – dog med visse undtagelser, som for eksempel fast ejendom og løsøre omfattet af andre panterettigheder.
Dette betyder, at banken får en bredere adgang til virksomhedens aktiver, hvis lånet misligholdes, hvilket ofte gør virksomhedspantet mere attraktivt for långiveren.
Omvendt kan virksomhedspantet begrænse virksomhedens muligheder for at disponere over de pantsatte aktiver i det daglige, og det kan medføre administrative byrder, da virksomheden skal holde styr på, hvilke aktiver der er omfattet af pantsætningen.
Sammenlignet med eksempelvis personlig kaution, hvor virksomhedens ejer hæfter med sin private formue, begrænser virksomhedspantet som udgangspunkt ansvaret til virksomhedens egne aktiver, hvilket kan være en væsentlig fordel for ejeren.
Endelig er virksomhedspant ofte hurtigere og billigere at etablere end eksempelvis tinglysning af pant i fast ejendom, og det kan løbende udvides eller tilpasses virksomhedens behov. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at virksomhedspant rangerer efter eventuelle eksisterende specifikke panterettigheder, og at banken typisk vil kræve supplerende sikkerheder i visse situationer. Samlet set bør valget mellem virksomhedspant og andre former for sikkerhed bero på en konkret vurdering af virksomhedens situation, aktiver og behov for fleksibilitet – og det kan være klogt at inddrage juridisk rådgivning for at sikre den mest hensigtsmæssige løsning.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Konsekvenser ved misligholdelse og tvangsrealisering
Hvis en virksomhed misligholder sine forpligtelser over for banken – eksempelvis ved manglende betaling af lån eller overtrædelse af aftalte vilkår – kan det få alvorlige konsekvenser, når der er stillet virksomhedspant. Banken har i så fald ret til at gøre sit pant gældende, hvilket typisk indebærer tvangsrealisering af de aktiver, der er omfattet af virksomhedspantet.
Dette kan ske ved, at banken indgår aftale om frivilligt salg, eller – hvis det ikke lykkes – via tvangsauktion eller anden form for tvangsfuldbyrdelse.
Tvangsrealisering kan medføre, at virksomheden mister afgørende driftsmidler, varelager eller tilgodehavender, hvilket kan true virksomhedens fortsatte eksistens. Derudover kan en tvangsrealisering påvirke virksomhedens omdømme negativt og vanskeliggøre fremtidig kreditadgang. Det er derfor afgørende, at virksomheden er bevidst om konsekvenserne ved misligholdelse og søger dialog med banken, hvis der opstår økonomiske udfordringer, for at undgå de mest vidtgående følger af tvangsrealisering.
Gode råd til forhandling og risikovurdering
Når banken ønsker virksomhedspant som sikkerhed, er det afgørende at gå ind i forhandlingerne velinformeret og med et klart overblik over virksomhedens risici. Start med at gennemgå, hvilke aktiver der foreslås pantsat, og vurder omfanget af disse i forhold til lånets størrelse – det er ikke altid nødvendigt at stille pant i hele virksomheden.
Overvej om det er muligt at begrænse pantsætningen eller forhandle om undtagelser, f.eks. på varelager eller specifikke driftsmidler, som er centrale for virksomhedens drift.
Det kan også være en god idé at undersøge, om andre former for sikkerhedsstillelse kan komme på tale, og om banken kan acceptere lavere sikkerhed.
Sørg for at indhente juridisk rådgivning, så du er klar over de juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder virksomhedspantets prioritetsstilling i forhold til andre kreditorer. Endelig bør du lave en løbende risikovurdering, også efter aftalens indgåelse, så du hurtigt kan reagere, hvis din virksomheds økonomiske situation ændrer sig, eller hvis der opstår behov for at genforhandle aftalevilkårene med banken.
